ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Spätzle med oksekød

PER ASMUSSEN | 3. september 2018

Spätzle er en tysk/østrigsk specialitet, der ofte serveres som tilbehør til tunge kødretter med sauce.

Denne opskrift på spätzle er en gammel familieklassiker, der er gået i arv gennem generationer. Den er absolut værd at prøve, og ikke kun af nostalgiske grunde. Retten er nemlig stadig lige så velsmagende som dengang, den blev opfundet, ligesom den er et både nemt og billigt tilbehør.

Vi giver dig her både opskriften på spätzle samt en opskrift på en lækker simreret med oksekød og øl.

Det er vintermad, når det er bedst! 


Spätzle med oksekød

No ratings yet
Udskriv Pin
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 2 timer
Antal: 4 Personer
Forfatter: Per Asmussen

Ingredienser

  • 500 gram Oksebov eller klump
  • 100 gram Bacon kan undlades
  • 3 stk. Gulerødder
  • 2 stk. Løg
  • 2 clove Hvidløg
  • 0.25 stk. Knoldselleri
  • 4 stk. Laurbærblad
  • 2 spsk. Tomatpure eller 1 lille dåse
  • 1 spsk. Sød paprika
  • 5 deciliter Øl
  • 1 deciliter Fløde
  • Æbleeddike
  • Citronsaft
  • Sukker
  • Krydderier salt og peber
  • Smør til stegning
  • Olie til stegning
  • 500 gram Hvedemel
  • 1 spsk. Salt
  • 1 deciliter Vand
  • 5 stk. Æg evt. 6 - afhænger af, hvor våd dejen er.
  • 4 liter Vand til kogning
  • 2 spsk. Salt til kogevandet

Sådan gør du

  • Oksegryde med øl:

    Fjern evt. sener og store stykker fedt fra kødet.
    Skær kødet i store tern.
    Skær bacon i små tern.
    Skær løg, hvidløg, gulerødder og knoldselleri i tern. 
    Opvarm en stegegryde (eller en anden tykbundet gryde) og steg baconternene, til de er let gyldne og har afgivet en del af deres fedt.
    Tilsæt grøntsagerne og lad dem stege med, til de er faldet lidt sammen. 
    Tilsæt tomatpure og lad det stege med et øjeblik.
    Tisæt paprika og laurbærblade.
    Opvarm en stegepande/sauterpande med olie.
    Kom en klat smør ned til olien og steg kødet ved høj varme, til det får stegeskorpe hele vejen rundt. Kødet skal blot have stegeskorpe på panden, det skal på ingen måde gennemsteges, da det skal videretilberedes i gryden.
    Kom kødet ned til bacon og grøntsager og tilsæt øl og evt. en smule vand (væsken skal stå 3/4 op over grydens indhold). 
    Lad retten simre over svag varme i cirka 1 1/2-2 timer, til kødet er helt mørt. 
    Tilsæt fløde og smag til med salt, peber, sukker, æbleeddike og lidt citronsaft. 
    Varm retten igennem og server med kartoffelmos, ris eller den sydtyske specialitet spätzle.
     

    Spätzle:

    Hvedemel og salt blandes i en stor skål.
    Tilsæt vand og æg og rør dejen sammen. Mængden af æg, du skal bruge, afhænger af hvor våd, dejen er, så start med 4 æg og suppler evt. med flere, til dejen har konsistens som en tyk og lind masse.
    Bring en stor gryde med vand og salt i kog. 
    Dejen skal nu "formes" til spätzle, hvilket du kan gøre på to måder:
    1. Pres dejen igennem et spätzle-jern, som er et jern med en form som en meget stor hvidløgspresser. Jernet holdes over gryden med kogende vand, mens dejen presses gennem jernet.  
    2. Spätzledejen glattes tyndt ud på et skærebræt. Hold skærebrættet på skrå over gryden med kogende vand. Skær nu dejen i strimler, der plumpes ned i vandet, efterhånden som du skærer.  
    Spätzel er færdigkogte, når de stiger op til overfladen.
    De færdige spätzle lægges i et opvarmet fad, efterhånden som de bliver færdige. 

     

    Servering:

    Server oksegryderetten med den færdigkogte spätzle som tilbehør.
    Spätzle
     
    Spätzle

Om forfatteren


Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.