Så ramte vi juli måned, og det betyder jo, at vi er godt i gang med den officielle, danske sommer.
Juli måned er opkaldt efter ingen ringere end den romerske kejser, Julius Cæsar, men i gamle dage kaldte vi danskere den bl.a. for “Ormemåneden”. Grunden til dette kunne tænkes at være, at man særligt i denne måned har set hugormene ligge og sole sig i den bagende sol, der jo traditionelt set kendetegner juli måned.
Det er da også sådan, vi helst ser juli: Solrig og med lange lyse nætter, sommerferie med ungerne, strandvejr og ikke mindst: Masser af dejlig mad på terrassen med alle dem, vi holder allermest af.
Og det er jo netop maden, det skal handle om nu. For ligesom der er nogle helt bestemte aktiviteter, vi helst forbinder med juli, så er det også måneden, hvor masser af nye fantastiske, danske råvarer er kommet på hylderne.
Fordele ved at spise danske sæsonråvarer
Der er adskillige fordele ved at spise danske råvarer, når de er i sæson. Dels er det langt bedre for både miljø og pengepung, dels er råvaren betydeligt mere smagfuld. Des mere smagfuld, råvaren er, des mere markant en rolle, kan råvaren også tåle at indtage på tallerkenen.
Et godt eksempel på dette er kartoflen. Nye kartofler kan nøjes med at blive akkompagneret af noget så simpelt som en smule smør, krydderurter og asparges – eller en lækker fisk fra grillen.
Det er en anden sag med de “gamle” kartofler, der som regel moses og/eller overdøves af langt tungere og kraftigere sovse og saucer – som vi jo gør i vinterhalvåret.
Derudover er det en nem måde at få mere variation ind på middagsbordet – helt uden at du skal spekulere alt for meget over det. Vi mennesker er jo som bekendt vanedyr, og vi elsker generelt vores rutiner og at holde os til det, vi nu engang kender. Står den eksempelvis på lasagne, holder du dig måske typisk til en helt klassisk udgave med oksekød, tomatsauce, gulerødder, løg, bechamelsauce og lasagneplader, men her kunne det være en idé at rive en hel squash i kødsovsen, når den alligevel er i sæson. Du kan også prøve helt at droppe lasagnepladerne og i stedet erstatte dem med grøntsagsbånd af squash eller aubergine.
Én ting er nemlig, at det jo bare er kedeligt at spise de præcis samme retter igen og igen. Du vil derfor opleve meget mere velsmag i hverdagen. Danske råvarer er i desuden kendt for at være af en særligt god kvalitet.
En helt anden ting er, at vores kroppe har godt af næring fra forskellige kilder. Råvarerne er i øvrigt allersundest, imens de er i sæson. Det giver lidt sig selv, at jo kortere vej, der er fra natur til tallerken, jo friskere er maden, og jo flere vitaminer og mineraler vil være bevaret.
Hvis du gerne vil gøre noget godt for miljøet og de danske producenter, er her blot endnu en grund til at spise løs af de danske sæsonråvarer.
Mange af de valg, vi tager på daglig basis, er funderet i rutiner og vaner: Om du tager bilen, bussen eller cyklen, om du sorterer dit affald, om du bruger tørretumbleren eller tørresnoren og om du sørger for at undgå madspild. Ved at basere dine indkøb på det, der er i sæson herhjemme netop nu, er du med til at nedbringe CO2-budgettet
Derudover er du med til at holde gang i “tandhjulene” herhjemme: Historisk set er Danmark en rigtig landbrugs- og fiskenation, og vi er stadig nogle er de allerbedste (hvis ikke de bedste) i hele EU. Det hænger sammen med flere ting, bl.a. vores høje kvalitetskrav og de gunstige vækstforhold. Særligt vores fiskeri er yderst alsidigt. Ved at købe dansk kød, fisk og grønt, hjælper du producenterne med at fortsætte det fantastiske stykke arbejde, de gør herhjemme – i særdeleshed på økologifronten.
Nu hvor du forhåbentlig er overbevist, vil du garanteret gerne vide, hvad du skal gå efter i juli måned. Det ser vi nærmere på nu.
De danske råvarer i juli måned
I grøntafdelingen vil du eksempelvis finde danske agurker, gulerødder, glaskål, courgette, majs og fennikel. Af bær kan nævnes hindbær, solbær og blåbær, for slet ikke at nævne de søde, danske jordbær, der jo kan bringe selv en voksen mand i knæ!
Din fiskemand er parat til at lange masser af fisk og andre lækkerier over disken: Heriblandt skrubbe, rødspætte, krabbeklør og multe, så det er bare med at komme afsted, mens tid er.
Herunder har vi fremhævet nogle af vores personlige juli-favoritter, så fat kuglepennen og papirblokken – eller din smartphone. Der er nemlig masser af baggrundsinfo, fun facts og opskrifter i vente, så du er godt klædt på til din næste indkøbstur.
Nye kartofler
Vi har allerede været inde på kartoflen, og det er ikke helt tilfældigt: De fleste af os kan nikke genkendende til fornøjelsen ved at sætte tænderne i de skønne og ekstra spændstige nye kartofler. Nye kartofler er særligt faste i konsistensen, fordi de indeholder mindre stivelse og mere væske end de “gamle” kartofler.
Vidste du i øvrigt, at nye kartofler faktisk er umodne, og at gamle kartofler er modne? Det er ikke ofte, vi foretrækker umodne grøntsager, men dette må være undtagelsen! Og jo, kartoflen ér bestemt en grøntsag – i hvert fald botanisk set. At de i henhold til de officielle kostråd ikke tæller som grøntsager skyldes, at de indeholder “for meget” stivelse og for få bioaktive stoffer.
Dette er ikke ensbetydende med, at kartofler ikke er sunde! Kartofler indeholder masser af vitaminer, og så er de én af de fødevarer, der mætter allermest i forhold til kalorieindholdet.
Spiser du kartoflerne med skræl, vil du få masser af fibre og B- og C-vitamin. Faktisk skal der ikke mere end 250 gram kartofler til, før dit daglige behov for C-vitamin er dækket.
Hvordan kan du anvende nye kartofler?
Kartofler er et hit både til fest og når det skal være nemt i hverdagen. Nye kartofler kræver meget lidt forarbejdning, og ofte skal de blot gnubbes eller skrubbes let, inden de koges eller dampes. Man kan vel nærmest kalde det blasfemisk at skrælle en ny kartoffel! Skrællen giver en skøn smag og et godt bid til kartoflen, og så sikrer du dig også alle de sundhedsmæssige fordele.
Nye kartofler er meget velegnede til at blive dampet eller kogt i vand tilsat masser af friske krydderurter som f.eks. løvstikke, timian eller persille. Du kan også servere dem med trøffelsmør. Skal du stå for grillaftenen, kommer du næppe udenom den klassiske kolde kartoffelsalat, der helt bestemt lader de nye kartofler komme til deres ret.Der er flere fordele ved at vente med at spise kartoflerne, til de er helt kølet helt af. Når kartoflen afkøles, omdannes stivelsen nemlig til resistent stivelse. Resistent stivelse fungerer på samme måde som kostfibre, hvilket vil sige, at de passerer uændret ned til tarmbakterierne. Her vil bakterierne kunne mæske løs af fibrene, hvilket betyder glade tarme og god fordøjelse.
Vil du vide mere om kartofler? I denne artikel finder du alt, du skal vide om den folkekære grøntsag, og hvis du behøver tips til at koge den helt perfekte kartoffel, kan du med fordel læse med her.
Flere opskrifter med nye kartofler
Jordbær
Næsten intet kan måle sig med nye danske jordbær! Det er det, vi danskere forbinder med vaskeægte dansk sommer på bedste Morten Korch-manér, og det er sådan set uanset om de spises lige fra planten eller om de lige skal forkæles med et drys sukker, iskold piskefløde og eventuelt lidt mælk.
Ingen jordbær kan måle sig med danske jordbær, og det er næsten ikke det værd at købe jordbær, før den danske sæson slår ind. Grunden til, at danske jordbær er så meget bedre end dem, vi importerer, er meget simpel: Udenlandske jordbær har en lang tur foran sig, inden de rammer de danske supermarkeder, og det betyder, at de skal høstes, inden de bliver helt modne. Når jordbærret ikke får lov at modne færdigt på jordbærplanten, når det ikke at optage de mange sukkerstoffer, der sidder i plantens blade. Udenlandske jordbær, vi finder i danske supermarkeder, er derfor ofte temmelig kønsløse i smagen.
Vil du gerne blive lidt klogere på jordbær og deres oprindelse? Så læs med her.
Hvordan kan du anvende jordbær?
Det er som regel i det søde køkken, vi anvender jordbær, men de er også helt ideelle at komme i en frisk sommersalat, eksempelvis til den salte og federe grillmad.
Også til morgenmaden, har jordbærrene deres berettigelse, eksempelvis i en french toast.
Skal du rigtigt forkæle dine gæster, kan ud også lave en helt traditionel jordbærtærte med en skøn mazarinbund med et lag sprød chokolade og vaniljecreme. Det er de færreste, der kan sige nej til sådan et stykke! Er der en veganer til stede ved bordet? Intet problem! Du kan sagtens slippe afsted med at servere en vegansk jordbærtærte uden at fornærme resten af selskabet.
Jordbær passer også rigtig godt sammen med marengs. Du skal helt sikkert prøve at pavlova, der er en marengsbaseret dessert, der typisk toppes af med jordbær og masser af friske bær. Lige her kan du finde en pavlova fyldt med jordbær.
Skal aftenen rundes af på rigtig festlig manér? Så skal der måske lidt forskellige cocktails og drinks på bordet. Her er strawberry daiquiri helt oplagt!
Er du vild med at sylte, eller har du mod på at lære det? Så kan du selvfølgelig også kaste dig ud i marmelade, enten den klassiske jordbær-/rabarber marmelade eller én med jordbær og hindbær.
Flere opskrifter med jordbær
Majs
Vi skal ikke mere end 20 år tilbage i tiden, før majs bestemt ikke var et almindeligt syn på de danske marker. Selvom majs er en temmelig taknemmelig afgrøde, så kræver den også nogle temperaturer, som det danske klima ikke har kunnet levere. De gradvise ændringer i klimaet har dog gjort, at situationen i dag er en anden.
Majs er en afgrøde, der er forholdsvis nem for landmanden at have med at gøre, og udbyttet er ofte en del højere, end det er for andre afgrøder som eksempelvis hvede. Derfor pryder de eksotisk udseende planter i dag store dele af landet.
Men udover at være en fryd for øjet, forkæler majs også både smagsløg og krop. Majs er dejligt søde med en blød, smøragtig smag, der intensiveres ved tilberedning, og så er de fyldt med kostfibre. Kostfibre sikrer dig en god mæthedsfornemmelse og sørger for, at der er gang i fordøjelsen. Dertil er majs gode for blodomløbet, da de indeholder masser af kalium.
Majsplanten stammer fra det sydlige Mexico, hvor den er blevet dyrket de sidste 10.000 år. Planten var en helt essentiel næringskilde for indianerne. Spanierne mæskede sig i majs efter deres ankomst til Amerika i 1492 og tog den derfor med sig tilbage til Spanien. Nogle spaniere frygtede dog angiveligt at spise majs af frygt for at få de indianske træk, som de opdagelsesrejsende havde pådraget sig under deres ophold i Amerika. De var overbevist om, at trækkene ganske vist måttes skyldes indtaget af majs og ikke de miljømæssige påvirkninger.
Ja, det var bestemt andre tider dengang.
Hvordan kan du anvende majs?
Du kan godt spise majs rå fra kolben, men de hele majskolber egner sig særdeles godt til at blive tilberedt, eksempelvis kogt, grillet eller bagt. Når majs tilberedes, bliver smagen nemlig betydeligt sødere, og så er der jo intet som brandvarme majskolber med en klat koldt smør ovenpå!
Da vi er godt i gang med grillsæsonen, er det selvfølgelig helt oplagt at smide de hele majskolber på grillen. Her er det en god idé at lade bladene sidde som et beskyttende lag for majsen. Du kan dog også vælge at fjerne bladene, skære dem over på midten, spidde dem og grille dem på denne måde. Så har du også et godt “håndtag” til majskolberne.
Skal majskolberne på grillen, kan du hente inspiration fra disse grillede majskolber.
Uanset om de skal koges, grilles eller bages, så er varme majskolber helt uimodståelige med en klat koldt kryddersmør eller en lækker grøn pesto med lidt revet parmesan udover. Du kan lave den helt traditionelle grønne pesto med pinjekerner, men du kan også lave en lidt billigere version med solsikkekerner, der dog stadig er virkelig lækker!
Majskolber i sous vide, siger du? Intet problem, se blot denne opskrift.
Flere opskrifter med majs
Spidskål
Kål er overordnet set kendt for at have en lidt skarp og bitter smag, og netop bitterhed er en smag, der kræver tilvænning. Derfor lyder kål for nogle måske ikke som noget, man vil beskrive som direkte delikat, men delikat er nok lige akkurat, hvad spidskål er.
Det er ikke uden grund, spidskål er kendt for at være en god begynderkål. Smagen er meget mild, ja nærmest ærteagtig, særligt først på sæsonen. Sæsonen for danske spidskål er forholdsvis kort, så hvis du foretrækker spidskål så milde som muligt, skal du ikke vente for længe med at slå til.
Udover at være utroligt lækker, er spidskål også hamrende sunde for dig. På trods af sit lave kalorieindhold er de fyldt med kostfibre, vitaminer og mineraler. Der skal kun 100 gram spidskål til, før dit daglige behov for C-vitamin er dækket. Derudover er der masser af K-vitamin og kalcium at hente.
Hvordan kan du anvende spidskål?
Kål er generelt velegnet til langtidstilberedning, men det står lidt anderledes til med spidskål. Spidskål skal helst lyntilberedes, hvis du altså ikke vælger at servere den rå og fintsnittet.
Skal den tilberedes, kan du med fordel prøve at stuve den, dampe den, lynstege den i smør eller give den en lækker stegeskorpe på grillen. Sidsnævnte passer virkelig godt sammen med den typisk lidt salte grillmad. Du kan også prøve at saltbage den.
Har du en svaghed for molekylær gastronomi, eller har du mod på at kaste dig ud i det, skal du helt afgjort prøve at lave grillet spidskål serveret med trøffelolie-sne, kugler af confiteret kartoffel og salttørrede æggeblommer.
Flere opskrifter med spidskål
Ærter
Hey, hva’ ærter? Det er da sådan nogle små grønne nogle, der kan trille!
Og ingen kan måle sig med de danske. Vores ærter er intet mindre end de bedste i hele verden og vi er da også storproducenter af de grønne, spændstige bælge. Det danske klima er nemlig helt optimalt for ærternes vækstbetingelser. Dertil har Danmark som det eneste lang i verden en kvalitetsbekendtgørelse, der skal sikre, at vores grønne guld altid er af den ypperste kvalitet..
Mange af os forbinder danske ærter med sommer og barndom. Mon ikke de fleste af os adskillige gange har prøvet at bælge ærter med legekammerater eller familiemedlemer. Det er absolut en snack, man får lov at arbejde for, men det er uden tvivl pillearbejdet værd.
Hvordan kan du anvende ærter?
Helt friske, danske ærtebælge er en klassisk sommersnack imellem måltiderne, men derudover kan de bælges og kommes i salaten, enten rå eller dampet.
Du kan også bruge ærterne til en grøn speltotto med hasselnødder og citronsaft. Det er en opskrift, der i virkeligheden kan laves året rundt, da du også kan bruge frosne ærter, men friske danske ærter er alt andet lige det absolut bedste.
Flere opskrifter med ærter
Persille
Persillen er muligvis danskernes favorit, når det kommer til krudderurter, og det er meget svært at sige nye kartofler uden også at sige persille. Fordi de to hænger næsten uløseligt sammen, forbinder mange af os nok også persillen som noget ærkedansk. Den har dog sine rødder i middelhavslandene.
Smagen af persille er mild og græsagtig, men alligevel karakteristisk. Den virker ikke overdøvende eller overvældende, og derfor er det også en urt, som det er meget svært ikke at holde af.
Udover at smage dejligt, skulle persille efter sigende kunne tage hvidløgsånden. Om det er sandt eller ej, kan du lade komme an på en (velsmagende) prøve.
Hvordan kan du anvende persille?
Persille og nye kartofler går som sagt hånd i hånd. Om persillen blot drysses udover kartoflerne, eller om den bruges til persillesovs, så passer den perfekt til kartoflernes runde, milde smag. Persille er ikke den mest sarte krydderurt og kan derfor godt tåle at blive varmet igennem.
Du kan også lave pesto eller hjemmelavet persillesmør, og hvis du bruger hvidløg, kan persillen jo muligvis tage den værste hvidløgsånde.
Flere opskrifter med persille
Blåbær
Der er forskellige sorter af blåbær, men særligt tre af dem kan være svære at skelne fra hinanden:
- Almindelig blåbær, der bl.a. vokser vildt herhjemme og som har en kraftig afsmitning på tænder og tøj. Det er disse, mange danskere vil betegne som rigtige blåbær, og i supermarkedet findes de typisk kun på frost.
- Amerikanske blåbær, der er en dyrket art, der er særligt store og spændstige med grønligt eller hvidligt frugtkød. Det er ofte disse, man finder på køl i supermarkedet.
- Mosebøllebær, der ikke dyrkes kommercielt, men som vokser vildt i den danske natur. Disse har ligesom Amerikanske blåbær lyst frugtkød.
Alle tre sorter må betegnes blåbær, så selvom nogle måske vil mene, at det er forkert at kalde Amerikanske blåbær for blåbær, så går det ikke imod lovgivningen.
Blåbær betegnes som en såkaldt superfood. De er proppede phytoflavinoider, der beskytter planten mod bakterier, svampe, insekter og andre trusler, og det er disse egenskaber, der kan have en beskyttende og antioxiderende effekt på vores kroppe. Disse egenskaber skulle efter sigende være med til at nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme og udviklingen af kræft.
Blåbær er altså lige noget for dig, der tænker over at spise sundt til daglig.
Smagen af blåbær kan beskrives som sød, meget aromatisk og med en anelse bitterhed over sig.
Hvordan kan du anvende blåbær?
Blåbær kan spises som de er, dvs. direkte fra planten eller bakken. Dertil kan de bruges både i det søde og i det salte køkken. I salater kan de give en fantastisk dejlig sødme, saft og friskhed, og de spiller særligt godt sammen med feta og frisk spinat.
De er også helt ideelle at komme i pandekagedejen eller i muffins og cupcakes.
Prøv gerne at liste dem ind i morgenmaden – så får du et rigtig sundhedsboost lige fra morgenstunden af. Måske denne “morgenmadsparfait” med chifrø og blåbær kunne være noget. De er generelt lækre at drysse ovenpå havregrøden eller chiagrøden.
Flere opskrifter med blåbær
Rødspætte
Fisk er ‘ ik’ så ring’ endda!
Danmark er som sagt en sand fiskenation med et utroligt alsidigt fiskeri. Fordi vi kan bryste os af så mange forskellige, dejlige fisk herhjemme, er der ingen rigtigt gode undskyldninger for ikke at integrere den noget mere i vores køkkener.
Juli måned er bl.a. sæson for rødspætter, og rødspætten er én af de mest populære spisefisk i Danmark. Det lyse kød er fast, magert og lækkert mildt i smagen. Der er derfor en god “allround”-fisk, der fornærmer de absolut færreste.
Der er rigtig meget at vinde ved at købe rødspætten helt frisk fra fiskemanden, og han er mere end villig til at rense og filetere den for dig.
Hvordan kan du anvende rødspætte?
Når du kommer hjem med din lækre, friske rødspætte, kan du både vælge at dampe, stege, panere eller grillen den – uanset om den er hel eller fileteret.
Nogle få vil måske finde det mindre blasfemisk eller ærgerligt at panere en frisk rødspætte fra fiskemanden, men det er der nu intet galt i. Smagen er en ganske anden end dem, du ellers finder på frost i supermarkedet.
Paneret fiskefilet er en klassiker, men du kan også panere en hel rødspætte! Servér med sæsonens nye danske kartofler og persille, som det er gjort her, og så er smagen af sommer bare hjemme. Et helt klassisk stjerneskud er heller ikke sådan at kimse af.
Flere opskrifter med rødspætte
Krabbeklør
Krabbeklør er bestemt ikke en traditionel spise her i Danmark, men det kan forhåbentlig ændre sig. Men fordi krabbeklør ikke er det, der bliver langet flest af over disken herhjemme, eksporteres de i stedet til udlandet. Det er lidt en skam, for krabbeklør smager fantastisk! Kødet er saftigt, mildt og aromatisk.
Krabbeklør er desuden et billigt og meget bæredygtigt valg. Krabbefiskeri er yderst miljøvenligt, da det er skånsomt og ikke ødelægger havbunden. Fangsten sker vha. såkaldte tejner, der er en meget skånsom metode i krabbefiskeri. Og fordi fiskeriet foregår tæt ved kysten, og båden står helt stille, mens tejnerne tømmes, kræver krabbefiskeri kun meget lidt brændstof.
Er du interesseret i at vide mere om krabbe og skaldyr generelt, kan du læse med her.
Hvordan kan du anvende krabbeklør?
Krabbeklør er nemme at tilberede, og det mest almindelige er kogning. Herefter kan du vælge at servere kløerne som de er, så man selv skal sidde og piller kødet ud af kløerne, eller du kan pille kødet ud på forhånd og f.eks. anrette det i et krabbehus. Servér med en lækker salat og en hjemmelavet mayonnaise til – du kan lave mange spændende varianter af mayo, f.eks. med cayennepeber eller med estragon, saffran eller dild.
Du kan bruge krabbeklør til bisque eller suppe og krabbekødet fungerer ligefrem som en smagsforstærker, når der koges fond. Du kan også frittere dem og servere dem med en fyldig skaldyrsmayo og sprøde fritter. Det er hjemmelavet “fastfood”, der vil noget!
Flere opskrifter med krabbeklør
Gulerødder
Ingen kan lide en Kong Gulerod, men ganske almindelige gulerødder er til gengæld noget, vi danskere er helt vilde med. De er helt uundværlige i det danske køkken og er da også den allermest dyrkede grøntsag herhjemme.
Gulerødder findes i både orange, hvide, lilla og gule udgaver, men det er helt sikkert den orange, vi danskere kender bedst. Den orange farve kommer fra indholdet af beta-karoten. Spiser du rigtig mange gulerødder, vil huden ligefrem få et lidt orangegyldent skær. Menneskekroppen lagrer beta-karoten i fedtcellerne og omdanner det til A-vitamin. A-vitamin er vigtigt for øjne, slimhinder og hud, og er du mand, er det desuden en vigtig del af produktionen af sædceller.
Gulerødder er knasende sprøde og søde, og du kan roligt snacke løs på dem. De mætter meget, men for ganske få kalorier, og er i øvrigt propfyldt med kostfibre, der holder gang i fordøjelsen. Dertil stabiliserer de blodsukkeret og er med til at forebygge hjertekarsygdomme og tarmkræft.
Hvordan kan du anvende gulerødder?
Helt friske og sprøde gulerødder er jo en sand fornøjelse at sætte tænderne i, og derfor er de også en populær snack i madpakken, på farten eller som et nemt, sundt og hurtigt mellemmåltid derhjemme.
Derudover kan gulerødder rives, f.eks. til kødsovsen i lasagne, koges, steges eller bages – og så er de et skoleeksempel på, hvad sous vide kan gøre for grøntsager!
Har du nogensinde prøvet at servere glaserede gulerødder? De sætter virkelig prikken over i’et til f.eks. roastbeef og flødekartofler. Brug også gulerødder til sofrito eller coleslaw, eller servér dem til frikadeller med nye kartofler, som vi f.eks. har gjort her.
Hvis du er vild med squashkage, kan du også prøve at udskifte halvdelen af squashen med gulerødder. Der er naturligvis også den helt klassiske gulerodskage, og hvis du gerne vil skrue op for proteinindtaget, skal du se denne protein gulerodskage, som du sagtens kan spise til morgenmad. Skal det helst være uden gluten? Så har vi også denne franske, glutenfri gulerodskage.
Flere opskrifter med gulerødder
