Hvorfor sæsonråvarer?
December. For de fleste af os danskere er denne måned synonym for julelys, bjældeklang, gaver og knas og konfekt. Og selvfølgelig rigelige mængder mad.
Og netop menuen er vi da også sjældent i tvivl om: Der skal bare godt med svinekød, and, kartofler (både hvide og brunede, naturligvis), rødkål, og brun sovs på bordet – og bestemt ikke kun den 24. december.
Der er dog masser af andre fantastiske råvarer, som det giver rigtig god mening at gå efter i december måned. Både for at tilgodese pengepung og ganske almindelig sundhed og smagsvariation.
At spise af de danske råvarer er blandt andet med til at støtte op om de danske producenter herhjemme. Derudover er det jo klima- og miljøvenligt, ligesom de danske råvarer bare smager af meget mere.
Når de danske råvarer er i sæson, bliver de som regel også superbillige. Eksempelvis smider mange af os konsekvent en pose æbler i indkøbskurven. Her kan man med fordel gå efter de danske af slagsen, for eksempel når de alligevel er i sæson. Udover at være billigere og lækrere, indeholder de nemlig også flere vitaminer og mineraler end de importerede udenlandske æbler. Grunden er, at de danske æbler simpelthen er friskere!
Og det samme gør sig gældende for alt andet sæsonfrugt og -grønt.
Vores kroppe har i øvrigt behov for en kost bestående af flere forskellige næringskilder for at være godt rustet mod dagens udfordringer og strabadser. Ved at gå efter de råvarer, der er i sæson herhjemme netop nu, opnår du en helt naturlig variation i din kost – helt uden at du behøver lægge alt for mange tanker eller unødvendig energi i det.
Fordelene ved at spise andet end kartofler, rødkål og svine- og andesteg i denne måned er altså ganske mange og alsidige!
Hvilke råvarer skal man købe i december?
Du kommer nok ikke udenom at skulle købe kartofler og rødkål med videre til julemenuen, men så kan vi trods alt glæde dig med, at de danske rødkål er hamrende billige i december. De er nemlig i sæson lige nu.
Det er dog ikke den eneste danske kål, der er ekstralækker og billig i denne måned.
Der er stadig danske efterårsæbler at komme efter, og du kan også glæde dig til græskar, som vi skrev en masse om i september måned, grønkål, som var med i vores oktoberfavoritter samt rosenkål, der var med i november måned.
Derudover skal vi se nærmere på lidt forskellige fisk. Og hare!
I denne artikel kommer vi ind på alle vores danske favoritter i december måned, som du kan lade dig inspirere af på din næste til supermarkedet. Vi giver dig selvfølgelig også en masse lækre opskrifter med på vejen, så der er næsten ingen undskyldning er for ikke at springe til.
Rødkål opskrifter
Ja, rødkål skal der selvfølgelig også på bordet i december måned.
Og rødkål er højst sandsynligt intet nyt for dig. Den har nemlig været kendt og elsket herhjemme siden Middelalderen.
Det er dog først inden for det seneste århundrede, rødkålen er blevet en helt obligatorisk del af danskernes køkkener, i særdeleshed i julemåneden.
Rødkål er sprødt, det smager dejligt, og så er listen af de sundhedsmæssige fordele lang. Du kan læse om nogle af de mange gode ting ved kål her.
Rødkål er rig på kostfibre og mætter godt på trods af en lille mængde kalorier. Derudover indeholder den de fleste vitaminer, om end indholdet af både C- og K-vitamin er særligt højt. Spiser du blot 50 gram rødkål, har du allerede dækket halvdelen af dit daglige behov for C-vitamin, ligesom du har dækket hele dit daglige behov for K-vitamin.
Sandsynligvis takket være indholdet af bitterstoffet, glucoseinolat er rødkål desuden med til at nedsætte risikoen for brystkræft.
Vidste du i øvrigt, at rødkål kan bruges som PH-måler? Okay, den kan naturligvis ikke oplyse konkrete værdier som sådan (meget skuffende, vi ved det), men den kan ikke destomindre bruges som en indikator.
Rødkål får nemlig sin karakteristiske dyblilla / blå farve fra indholdet er anthocyaniner. Anthocyaniner skifter farve alt efter hvilken PH-værdi, de er i kontakt med. Rødkål kan derfor i princippet skifte farve alt afhængigt af muldens surhedsgrad. Syre farver rødkålen kraftigt rød, imens base farver den gul. En muld med en PH-værdi på 7 (neutral, ligesom vand), farver til gengæld rødkålen blå, som vi jo kender den i dens rå form.
Herhjemme konserveres rødkål typisk i eddike, der som bekendt er en syre. Syren får således anthocyaningerne til at reagere og farve rødkålen – ja – rød.
Og deraf har rødkål altså fået sit navn.
I Tyskland konserveres rødkål derimod i en mere neutral lage, hvorfor tysk syltet rødkål ikke er rød, men mere blålig – deraf det tyske navn for “rødkål”: Nemlig blauerkraut.
Hvordan tilbereder man rødkål?
Rødkålen er dejligt alsidig og derfor nem at gøre til en del af hverdagsretterne.
Den smager skønt rå, eksempelvis i den klassiske rødkålssalat med appelsin og valnødder til julebordet, eller
Du kan også prøve at lave en lidt anden udgave af den sædvanlige rødkålssalat og bruge granatæble og feta samt udskifte valnødderne med mandler og saltede peanuts, som i denne opskrift.
Waldorfsalaten med blandt andet vindruer og valnødder er en god gammel traver, som de fleste laver med hvidkål, bladselleri og en sødlig dressing. Næste gang kan du prøve at udskifte hvidkålen med rødkål, hvilket smager rigtig skønt. Se bare denne røde Waldorfsalat.
Derudover er rødkålen lækker, når den eksempelvis braiseres eller – nå ja – syltes. Skal den braiseres, kan du give den én til halvanden time sammen med lækre smagsgivere såsom æble og kanel og servere den som tilbehør til en god steg.
Syltet rødkål hører til på ethvert julebord, og det syrligtsøde element kan få enhver svinekødsbaseret ret til at gå op i en højere enhed. Om det så er frikadellerne, medisterpølsen, flæskestegen eller ribbenstegen, så er rødkålen ej at forglemme. Særligt flæskesteg med det hele er én af de ting, vi danskere glæder os rigtig meget til at sætte tænderne i i julemåneden.
Har du endnu ikke prøvet at lave din egen hjemmelavede rødkål, så er det i øvrigt ikke for tidligt at komme i sving. Det tager ikke meget mere end en time, men smager alligevel helt anderledes end den helt udkogte og færdigkøbte version, du finder på glas.
Hvis du allerede har forelsket dig i sous vide-metoden, kan du også lave en lækker hjemmelavet rødkål i det famøse vandbad. Dette er også helt oplagt, hvis du alligevel laver flæskestegen i din sous vide.
Rødkål snittes nemt i strimler ved først at skære et stykke af toppen. Herefter lægges kålen på skærefladen, og du skærer nu fire stykker på alle sider af stokken, således at der kun er den firkantede midte og stokken tilbage. Kålen er nu nem at gå til og snitte som ønsket.
Hold dig i øvrigt ikke tilbage, når der er billige danske rødkål i supermarkedet. Rødkål kan sagtens holde sig i op til 2 måneder på køl, hvis den pakkes ind i husholdningsfilm. Så er der også købt ind til rigelige mængder hjemmesyltet rødkål, der jo kan bruges året rundt.
Flere opskrifter med rødkål
Julesalat opskrifter
Er du af den helt gamle skole, siger navnet, “Richs kaffe” dig garanteret ét eller andet. Richs var navnet på den ret tarvelige kaffeerstatning, danskerne måtte tage til takke med under besættelsen, og den blev lavet ved at riste og male rødderne fra Cikorieplanten.
Og hvad har dét så lige med julesalat at gøre? Jo, nu skal du høre.
Julesalat er først og fremmest ikke bare betegnelsen for en hvilken som helst salatblanding, man vælger at servere til jul. Det er faktisk navnet på en bladgrøntsag.
Julesalat er skuddene af Cikorieplanten. Det et salathoved, der er lille og aflangt, og med lidt god vilje kan julesalat rent udseendemæssigt beskrives som et meget kompakt og blegt hjertesalathoved.
Sit hyggelige julenavn til trods, er det ikke en grøntsag, der har vundet særligt indpas i de danske julehjem. Den anses dog som ganske uundværlig i både det italienske og franske køkken.
Julesalat er supersprødt, men har som regel en mere eller mindre bitter smag, hvilket muligvis har afskrækket nogle danskere. Ydermere er julesalatens kendskabsgrad ganske enkelt lav herhjemme.
Med den rette tilberedning bliver den dog fantastisk lækker.
Når julesalat er blevet dyrket 100% efter bogen, har den ingen bitterhed over sig. Julesalaten skal nemlig optimalt set dyrkes i komplet mørke og må ikke udsættes for lys undervejs. Efter blot 2 uger har cikorierødderne dannet de skud, vi kalder julesalat, og her er den klar til spisning.
Er skuddene blevet udsat for lys i løbet af de 2 uger. danner julesalaten grønne spidser, hvilket giver den bitre smag.
Man skal imidlertid ikke lade sig skræmme af bitre elementer, da bitterhed giver masser af karakter og dybde til en ret. Bitterstofferne er i øvrigt med til at stimulere fordøjelsen og forbrændingen.
Julesalat er en god kilde til både magnesium, calcium og B- og C-vitaminer. og så er den rig på fibre. Den mætter derfor godt i maven, selvom kalorieindholdet er lavt.
Hvordan tilbereder man julesalat?
Du kan sagtens nyde julesalaten rå, særligt hvis den ikke ligger i den alt for bitre ende af skalaen – eller hvis du bare generelt elsker den bitre smag.
Du kan som tidligere nævnt vurdere julesalatens grad af bitterhed ved at se på farven: Er spidserne meget grønne, vil julesalaten være temmelig bitter. Er spidserne derimod rødlige, har du fat i en sort af cikorieplanten, der er mildere og knap så bitter i sin smag. Begge dele er aldeles fremragende.
Julesalat kan være rigtig lækker i en frisk salat, eksempelvis med appelsin og / eller honning eller andre søde elementer, der afbalancerer det bitre rigtig fint.
Uanset om den skal spises rå eller tilberedt, starter du altid med at tage stokken ud af bunden af julesalaten. Det gør du nemt ved at føre spidsen af en kartoffelskræller / tyndskræller ind i bunden af grøntsagen. Kør skrælleren rundt, så bunden udhules nogle centimeter op.
Julesalaten kan også blive virkelig lækker ved at blive kogt mør. Det tager cirka et kvarter. Servér den herefter med lidt friskpresset citronsaft henover og et godt drys friskrevet parmesan.
Vores favorit er dog, når den er blevet stegt: Kog den mør i et kvarter, pres den fri for vand og halvér den på den lange led. Vend den herefter i lidt hvedemel og steg den lækkert gylden på panden. Dette går også fantastisk godt sammen med eksempelvis østerhatte, der også er i sæson i december, og lidt frisk timian, som begge kan komme på panden sammen med julesalaten.
Julesalat opbevares bedst i køleskabets grøntsagsskuffe, hvor den fint kan ligge i op til 3 uger.
Hare opskrifter
“Hvad er det sjoveste dyr i verden? Svaret er en hare. Ha-ha-ha-ha haren”.
Ja, spørger du Roben og Knud, så er haren pænt sjov.
Haren er dog også yderst smagfuld. Og selvom hare og kanin er beslægtet, adskiller harekød sig en del fra kaninkød, både i udseende og smag: Hvor kaninkød er lyst, fint og mildt og minder meget om kylling, er harekød betydeligt mørkere, næsten bordeaux, med en mere kraftfuld smag.
Haresteg er ikke det, der oftest kommer på bordet i de danske hjem, men måske du er opvokset med en jæger-far eller -onkel og således alligevel har haft fornøjelsen af det.
I første halvdel af det tyvende århundrede var haren én af Danmarks hovedvildtarter. Siden 60’erne er harebestanden imidlertid faldet markant, hvorfor den i øjeblikket er havnet på den såkaldte Rødliste under “Sårbar”. Rødlisten er en fortegnelse over de dyre- og plantearter, der enten er forsvundet eller er i fare for at forsvinde.
Harejagt er fortsat lovligt i de fleste dele af landet, og det skal pointeres, at harejagt da også frarådes i områder med mindre end tre harer pr./km2. Er du jæger selv, skal du naturligvis altid løbende holde dig orienteret om de lokale jagttider, inden du begiver dig ud.
Nu er harekød jo ikke lige det, du finder i køledisken i supermarkedet, hvorfor du skal forehøre dig hos slagteren eller en vildthandler. Lolland, Falster, Sydsjælland og Bornholm har angiveligt det største jagtudbytte.
Og har du ikke adgang til hare, kan du jo altid kaste dig ud i den gode gamle forloren hare med kartoffelmos.
Hvordan tilbereder man hare?
Du kan eksempelvis vælge at tilberede haren som en hel steg eller skåret i mindre stykker til en god simreret.
En rigtig klassiker er haresteg i ovn med brun sovs, brunede kartofler og smørristede æbler.
Du kan også prøve at tilberede den i en stegeso med friske krydderurter, olie og enebær eller brombær. Servér herefter harestegen med almindelige hvide kartofler og grønne bønner med en god klat løgmarmelade.
En anden god klassiker er hareragout, der er en skøn, lunende simreret til de kolde, mørke måneder. Du kan finde masser af god inspiration til diverse simreretter i denne artikel.
Hvidkål opskrifter
I december måned er kål virkelig cool. Og nu er tiden kommet til den hvide af slagsen.
Du kender den nok i den sønderjyske stuvede udgave, og så har du sikkert også hørt om tyskernes højtelskede Sauerkraut.
De klassiske hvidkålsretter tager som regel udgangspunkt i langtidstilberedning. Det er nemlig noget, hvidkålen egner sig rigtig godt til. Hvidkål bevarer både smag og bid, selv efter langtidskogning, og den bliver dejligt rund og mild i smagen og mør i konsistensen, hvor eksempelvis broccoli bliver mere smagløs og smattet.
Hvidkålen stammer fra en 2000 år gammel sennepsplante fra Sydeuropa og hører derfor til blandt de ældste, fritvoksende grøntsagssorter i hele Europa. Selvom hvidkålen er blevet brugt i madlavning siden 1600-tallet, voksede den stadig frit og vildt i naturen indtil for bare 200 år siden.
Oprindeligt var kål kun noget, bønder og fattige mennesker spiste, hvorfor kål generelt ikke har haft ry for at være den mest fine spise.
Så ramte vi 1970’erne, hvor kålen genopstod som et resultat af den grønne bølge, der prægede årtiet. Dette er årsagen til, at hvidkålen er noget, rigtig mange af os har fået serveret i barndommen.
Og så er hvidkål desuden supersundt. Ikke alene er den rig på kostfibre, så den giver en god mæthedsfornemmelse, den er også proppet med C- og K-vitamin. Der skal blot 150 gram til for at dække det daglige anbefalede indtag af C-vitamin.
Helt frem til april er det faktisk muligt at købe gode, danske hvidkål, da de ligesom æbler kan lagres uden for sæson.
Hvordan tilbereder man hvidkål?
Hvidkålen er skøn både rå, dampet, kogt og sauteret – og naturligvis også fermenteret.
Skal den nydes rå, eksempelvis i en frisk salat, er den allerbedst snittet i ganske fine strimler. Her vil den bidrage med en anelse skarphed og masser af sprødhed. Og så får du desuden mest muligt ud af hvidkålens flotte ernæringsprofil, når den ikke er tilberedt.
Var det for eksempel noget med en hvidkålssalat med æg og lækre fyldige valnødder? I så fald kan du lade dig inspirere af denne skønne opskrift.
Den helt traditionelle coleslaw med hvidkål og gulerødder i en cremet dressing er selvfølgelig heller ikke til at komme udenom, særligt ikke når der står burger på menuen. Og det kan der snildt gøre på alle tider af året.
Også coleslawen kan varieres, hvis man har lyst, og vi har faktisk tidligere lavet en udgave, hvor hvidkålen blev udskiftet med blandt andet spidskål og knoldselleri, hvilket var en utroligt lækkert.
Hvidkål er også perfekt at lynstege eller tilføje til wokretter. Igen snitter du den blot fint forinden.
Hvidkålens naturlige sødme kommer som førnævnt virkelig til sin ret, når den tilberedes i lidt længere tid. Her passer et syrligt element ganske glimrende sammen med den milde, runde hvidkål. Prøv gerne at servere lidt hjemmesyltede rødløg eller en syrlig dressing med citron eller eddike til hvidkålen.
De kødfri madpandekager kan få et godt, mættende sundhedsboost ved at blive fyldt med sauteret hvidkålsfyld. Bliver vi hængende lidt i pandekagegenren kan du også sagtens bruge hvidkål i stedet for spidskål i disse madpandekager lavet på blandt andet rugmel og med et lækkert kyllingefyld.
Skal madpandekagerne være endnu grønnere, kan selve pandekagen helt udskiftes med hvidkål – så bliver de til de såkaldte hvidkålsrouletter eller “kåldolmere”, hvilket er meget populært. Du kan for eksempel finde inspiration til rigtig gode kåldolmere i denne opskrift.
Nu hvor julefrokostsæsonen er skudt igang, leder du muligvis også efter idéer til julefrokostmenuen, og her er al den gode gamle mormormad såsom stuvet hvidkål med medisterpølse jo helt ideel.
Hvidkålen kan sagtens holde sig i op til et par uger i køleskabet, og her kan du med fordel skære det i kvarte, så det fylder knap så meget. Pak efterfølgende de kvarte hvidkål i plastikposer.
I fryseren kan hvidkålen ligge i cirka 8 måneder. Du skal blot snitte den fint og blanchére den efterfulgt af en tur i en skål med koldt vand. Herefter kan den kommes på fryseposer og på frost.
Flere opskrifter med hvidkål
Tacos med braiseret gris og snittet hvidkål
Salat med æg, valnødder og hvidkål
Nødder opskrifter
December måned byder på nogle rigtig gode nødder. Men nok om julefrokoster!
Tørrede hasselnødder og valnødder er som bekendt altid tilgængelige på supermarkedets hylder. Her er de knækket på forhånd og pakket på poser.
Lige nu bugner supermarkederne dog med masser af uknækkede hassel- og valnødder. Det er nemlig nu, de danske nødder, der blev høstet fra omkring august til oktober, er blevet tørrede og derfor sprøde og smagfulde og klar til at blive nydt til jul.
Du kan vurdere valnøddernes kvalitet ud fra farven på skallen: Des lysere den er, des bedre kvalitet.
Nøddetræer trives godt i det danske klima, og har du mulighed for at høste fra egne træer, vil du have fornøjelsen af at sætte tænderne i endnu mere smagfulde nødder, end dem du finder færdigpakket på pose. Du kan jo helt selv tørre dine friskplukkede nødder. Det kommer vi nærmere ind på.
Både valnødder og hasselnødder har et højt indhold af de gode, sunde umættede fedtsyrer. Disse har en antiinflammatorisk effekt i kroppen og er desuden gode for dit hjerte og med til at forebygge hjertekarsygdomme.
Valnødder er proppet med E-vitamin og antioxidanter. Antioxidanter skal efter sigende kunne bekæmpe nogle af kroppens frie radikaler, om end der endnu ikke er reelt videnskabeligt belæg for det.
Hasselnødder har et højt indhold af kostfibre, folat, magnesium og B-vitamin. Magnesium har blandt andet en afslappende effekt på musklerne. Derfor kan lidt nødder om aftenen faktisk gavne din søvn.
Det er videnskabeligt bevist, at blot 30 gram nødder om dagen er nok til at give dig de mange sundhedsmæssige fordele. Nødder er desuden med til at stabilisere dit blodsukker, så du er mindre tilbøjelig til at lave hovedspring i slikskålen.
Hvordan tilbereder man nødder?
Ja, nødder behøver naturligvis ikke tilberedning som sådan for at være superlækre. Og det er da også nærmest en juletradition at sidde og knække og spise nødder sammen i den søde juletid.
Udover at blive serveret som juleknas kan nødder dog også være en virkelig skøn smagsgiver i alt lige fra morgenmad til desserter. Tøv ikke med at komme dem i cookies, brownies, en svampet chokoladekage eller andet sødt bagværk for at tilføje et rigtig godt bid. I den klassiske Sachertorte er sprøde hasselnødder også et must.
Drys også endelig lidt hakkede nødder i den hjemmelavede müsli eller ovenpå yoghurten, skyren, dine overnight oats, havregrynene, havregrøden eller chiagrøden om morgenen. Både på egen hånd og sammen med lidt friskskåret æble kan de sprøde nødder pludselig give morgenmaden et gevaldigt løft.
Og så kan man næsten ikke sige hasselnødder uden også at sige nutella. Den hjemmelavede nutella kan du bruge som et lækkert smørepålæg, eller du kan bruge den til at lave en kage med nutella.
Du kan også komme nødder i salaten, så tilbehøret på middagsbordet bliver ekstraspændende. Valnødder er nærmest obligatoriske i julens waldorfsalat, og uanset om du vælger at kaste dig ud i den helt klassiske med hvidkål eller den røde waldorfsalat med rødkål, så er valnødderne under alle omstændigheder ej at forglemme.
I denne blomkålssalat med mandler, parmesan og skovsyre kan du sagtens udskifte mandlerne med hasselnødder. Det samme gør sig gældende i denne lækre, røde spidskålssalat med blandt andet røde druer og mandler.
En salat med sæsonens hvidkål, lidt æg, valnødder og en god hjemmerørt dressing er desuden ligeså lækker, som den er simpel. Sådan én kan du se opskriften på her. Og hvis du har mod på endnu mere salat, så skal du smage en rigtig lækker én med friske blade af babyspinat samt valnødder og frisk frugt. Den kan du se her.
De smørstegte blomkål kan også få et godt crunch, hvis du tilføjer lidt hakkede hasselnødder.
Står der helstegt kylling på menuen, skal du se denne opskrift, hvor både hasselnødder, honning og en masse varme krydderier som safran, kanel og ingefær er med til at give en fantastisk smagseksplosion til retten.
Både hasselnødder og valnødder kan også spises som et sundt mellemmåltid. Næste gang, den lille sult melder sig, kan du prøve at spise lidt nødder og drikke et glas vand til. I mange tilfælde er det rigeligt til at stabilisere blodsukkeret.
Og så er vi endelig kommet til tørringen af dine egne, friske og nyplukkede nødder. Der er naturligvis ikke længere hassel- eller valnødder på de danske træer, men du kan ikke destomindre bruge følgende guide til næste års høst.
Det er forholdsvis simpelt at tørre sine egne nødder, og du kan benytte dig af et par forskellige metoder. Det er under alle omstændigheder vigtigt, at nødderne tørres rigtigt, så de ikke skrumper ind eller simpelthen mugner. Overordnet set handler det ene og alene om, at nødderne skal udsættes for tørke, varme og ventilation. Tørretiden afhænger af, hvilken slags nødder der er tale om, og hvilken metoder du benytter dig af.
Har du et rum, der både er varmt, tørt og godt ventileret, eksempelvis et fyrrum, kan hasselnødderne tørres ved at blive spredt ud på et lagen eller avispapir på gulvet eller på et bord. Det kan tage op til tre uger for tørringsprocessen at være fuldendt, men du begynder at teste nødderne allerede efter en uge. De skal nemlig heller ikke tørre for længe, da de i så fald skrumper ind og bliver kedelige. Knæk dem og smag på dem: Smager hasselnødden dejligt “tør” og lækker, og ser den samtidig tør ud, så er hasselnødderne klar.
På samme måde kan du tørre valnødder.
Du kan dog desuden forsøge dig med at tørre valnødderne i ovnen: Sæt temperaturen et sted imellem 100 og 120 grader celsius og giv dem et lille kvarters tid. Vend dem, når de er halvvejs.
Du kan faktisk også tørre valnødder ved at blæse dem godt igennem med en hårtørrer eller placere dem ovenpå radiatoren eller oliefyret.
Benytter du dig af radiatoren eller oliefyret, må temperaturen dog ikke overskride cirka 40 grader celsius. Test dem efter cirka fem dage – det tager maksimalt en uge for valnødderne at tørre på denne måde.
Det absolut nemmeste er dog at bruge en dehydrator. En dehydrator kan nemlig ikke kun bruges til at tørre dit eget bacon eller lave sprøde flæskesvær, bananchips eller æblechips – den kan også tørre dine friskplukkede hassel- eller valnødder. Vil du gerne vide mere om, hvad du kan bruge en dehydrator til, så kan du blive meget klogere i denne artikel. Vi har tidligere fundet en dehydrator, som vi selv synes, er et fornuftigt bud på en rigtig god dehydrator. Den har vi skrevet mere om her.
Flere opskrifter med nødder
Bagte jordskokker med æble- og hasselnøddedressing
Overnight grød med hakkede valnødder
Salat med rød spidskål, ristet grønkål, syltede tranebær og valnødder
Kiksekage med kondenseret mælk og hakkede hasselnødder
Pandestegt helleflynderfilet med smørristede hasselnødder
Små kager med kokos, chokolade og knasende hasselnødder
Speltotto med ærter, citron og hasselnødder
Lagkage med marengsbunde, mokkacreme, bær og valnødder
Peberrod opskrifter
Er du sushifan, så har du selvfølgelig smagt wasabi – eller har du? Og hvad har det med peberrod at gøre?
Wasabi er den meget stærke grønne pasta, der blandt andet kan bruges til at krydre soyaen med, når der står sushi på menuen. Wasabi laves af wasabirod, der er en sjælden japansk peberrod.
Herhjemme er det imidlertid de absolut færreste spisesteder, der serverer ægte wasabi. I stedet laves “dansk” wasabi på ganske almindelig peberrod, der er tilsat sennep og dertil grønt farvestof for at efterligne den karakteristiske grønne farve fra ægte wasabirod.
Selvom den danske peberrod muligvis ikke er nær så stærk som wasabiroden, så er de fleste danskere nok enige om, at vores egen udgave er rigeligt stærk til vores smagsløg – der skal ofte ikke meget peberrod til, før det næsten føles som om, bihulerne bliver godt renset igennem.
Dette er da også årsagen til, at den rå peberrod i højere grad benyttes på samme måde som en krydderplante og som smagsgiver fremfor at blive anvendt som en egentlig grøntsag.
Udover den dybde, den kan give til en ret, har peberroden dog også visse sundhedsmæssige fordele. Peberroden har nemlig en antiinflammatorisk effekt i vores kroppe. De desinficerende egenskaber er også grunden til, at man i Middelalderen desuden benyttede planten i medicinsk øjemed – til både mennesker og husdyr. Eksempelvis er det høje indhold af C-vitamin årsagen til, at man blandt andet brugte planten til at kurere skørbug.
Hvordan tilbereder man peberrod?
Peberrod kan bidrage med masser af karakter i flere madlavningsmæssige sammenhænge. Dens kraftige smag er nemlig med til at balancere både sødme og fedme i diverse råvarer.
Derfor passer den så godt sammen med det klassiske smørrebrød med roastbeef, silden, den gode gamle wienerschnitzel og rødbedesuppen. Her rives den gerne på rivejernet. Rødbeden er jo også én af vores decemberfavoritter, hvorfor rødbedesuppe med friskrevet peberrod er ganske oplagt til de kolde decemberaftener. I denne artikel finder du masser af gode bud på andre dejlige supper at lune sig på.
Peberrod er i udgangspunktet helt ideel i alle retter med kapers. Til pariserbøffen vælger man ofte at rive peberroden på den lidt grovere side af rivejernet. Når man derimod bruger peberrod i tatar, er det allerbedste at rive den med bagsiden af en kniv. Mangler du tatar-inspiration, kan du se en opskrift på en bøftatar her, hvor tataren serveres med urteolie og hjemmelavede kartoffelchips. Du kan også servere tatar på en skive rugbrød, som vi har gjort i denne opskrift.
Prøv gerne at rive lidt frisk peberrod udover kartoflerne eller de bagte rodfrugter eller rør lidt af den i kartoffelmosen.
I de hjemmesyltede rødbeder virker en hel klump peberrod i øvrigt desinficerende, hvis du vil være på den helt sikre side.
Ønsker du at tilsætte revet peberrod til en varm sovs, eksempelvis den traditionelle peberrodssauce til den kogte torsk, rives peberroden på den helt fine side af rivejernet og tilsættes først til saucen helt til sidst. De kemiske forbindelser, der giver peberroden dens meget stærke smag, svækkes nemlig, når peberroden tilberedes, hvorfor den endelig ikke skal tilberedes for længe.
Peberrod opbevares bedst i en lufttæt beholder i køleskabet. Alternativt kan du sagtens lade den ligge i grøntsagsskuffen. Ellers er et godt tip at opbevare den på frost – på denne måde er den nem at rive, når den skal bruges.
Flere opskrifter med peberrod
Rødbedesuppe med peberrod og serranoskinke
Østershatte opskrifter
Den danske natur bød på skønne spisesvampe i både august, september, oktober og november.
Og vi indstiller ikke svampejagten endnu!
Østershatte er nemlig én af de få, vinteraktive svampe, som det stadig er muligt at finde i de danske skove – særligt voksende op ad nåle- og løvtræer og bøgestammer.
Supermarkederne byder reelt set på østershatte året rundt, typisk importeret fra Polen, men det er altså nu, du skal begynde at kigge efter de lækre, danske og helt friske af slagsen.
Østershatten er en utroligt velsmagende svamp. De vildtvoksende østershatte er en anelse mere intense i deres aroma, men både de vilde og de kommercielle er overordnet set ret milde og yderst delikate i smagen.
Svampene vokser typisk i klynger – i en slags etager – placeret ovenpå hinanden. De har en skæv og meget kort stok med lyse lameller og en stor paddehat, der bedst beskrives som østersformet – heraf svampens navn. Østershatte har en mild, frugtig duft, og paddehatten på en “fuldvoksen” østershat er som regel gråblå / dueblå, men ses også i grå eller gråbrun.
De “unge” svampe er betydeligt mindre og lysere end de ældre, og så er unge østershatte særligt delikate med et utroligt lækkert, blødt kød, der går hen og bliver mere sejt, des ældre svampen bliver.
I skoven kan østershatten – for det meget utrænede øje – forveksles med den uspiselige svamp, Gummihat, der imidlertid har en paddehat i en olivengrøn eller grønlig- / gulbrun farve og gule lameller. Så længe man altså holder sig fra “østershatte” med gule lameller, burde der ikke være nogen grund til bekymring.
Svampejagt kan være en virkelig hyggelig og eventyrlig beskæftigelse. Husk dog altid at sætte dig godt ind i den pågældende svamps karaktertræk, inden du begiver dig i skoven.
Hvordan tilbereder man østershatte?
Østershatte kan erstatte champignon i snart alle sammenhænge, så om du vil bruge dem til en god svampe-flødestuvning, i tarteletterne, til pasta carbonara (eller måske penne carbonara), i saucen eller som et tilbehør til eksempelvis kyllingebryst sous vide (med sprødt skind!), oksemørbrad sous vide eller noget helt andet, ja, så det er altså helt op til dig og dine præferencer.
Alt på østershatten kan spises, om end stokken er ret sej, og derfor egner sig godt til at blive hakket ganske fint og tilsat som en smagsgiver i eksempelvis sovsen eller suppen. Alternativt skæres den fra og kasseres.
Vigtigt er det desuden at svampen tilberedes inden servering, da den i sin rå form har en bitter smag – du tager dog ikke skade af at spise den rå, hvis det er dét, der falder i din smag.
Du kan tage østershatte med til frokost i en nem omgang hjemmelavede kopnudler. Kopnudler er en genial stop-madspild-frokost, da de kan laves med stort set alt, du måtte have liggende af rester i køleskabet. Vi har også et andet bud på kopnudler her.
Mangler du i øvrigt inspiration til nemme, sunde madpakker og frokoster, så har vi en god guide liggende – og den kan du finde lige her.
Svamperisotto er selvfølgelig også virkelig skønt, og her kan du sagtens vælge at bruge østershatte i stedet for champignon i denne svamperisotto. Denne risotto indeholder blandt andet spinat og rød peberfrugt, og så er den kogt på grøntsagsbouillon. Østershatte går generelt virkelig godt sammen med spinat. Du kan også holde dig til en lidt mere simpel svamperisotto med lidt æg og masser af svampe – det kan du se en god opskrift på her.
Friske østershatte kan opbevares på køl i 3 – 4 grader celsius ved minimum 2 grader og maksimum 6 grader celsius.
Har du flere østershatte liggende, end du kan nå at spise inden for rimelig tid, så har du en række muligheder: Du kan vælge at lave dine egne syltede svampe, som du for eksempel kan servere til en god omgang vildt. Vi har tidligere lavet en krondyrfilet med friske brombær og ovnstegte jordskokker, som syltede østershatte ville passe helt eminent til.
Du kan også lave dashi, der er en klassiker i det japanske køkken. Dashi giver den helt rigtige, dybe, fyldige og røgede smag, man kender fra ramen. Og så er det heldigvis temmelig simpelt at koge sin egen dashi. Vi har en helt traditionel opskrift liggende her. Svampedashi kan også bruges til andet end japanske supper: Se bare denne meget smukke appetizer / forret, der bringer molekylær gastronomi i spil!
Derudover kan svampene sagtens fryses. Du bestemmer selv, om du vil sautere dem forinden, eller om de bare skal fryses rå. Bemærk, at de kan blive lidt seje efter frysning, hvorfor de vil egne sig bedst til at indgå i sammenkogte retter.
Østershatte kan desværre ikke tørres, som så mange andre svampe, da tørrede østershatte har en tendens til at være seje, efter de er blevet udblødt.
Hvilling opskrifter
Hvis du er villig, så køb hvilling. Hvilling er nemlig den næste af vores favoritter i december måned.
Hvilling er en meget mager og forholdsvis lille, slank fisk, som du kan finde på helt ned til 23 centimeter i længden. En typisk hvillingfilet vejer derfor ikke mere end cirka 150 gram.
Hvillingen findes i de europæiske farvande, i særdeleshed i Nordsøen, og hører til torskefamilien. Den er kendetegnet ved den sorte plet, der er placeret, hvor brystfinden begynder, samt dens lille overbid med ultratynde og sylespidse tænder.
Det er en dejligt velsmagende fisk, der reelt set kan fanges året rundt. Den er faktisk allernemmest at fange i august og september, men spisekvaliteten er højst fra oktober til og med december. Det er altså nu, du skal slå til. Kødet er meget fint og minder en del om hellefisk i konsistensen. Smagen er mild og sødlig og kan bedst beskrives som en mild torskefilet.
Grundet hvillingens meget fine struktur, vil mange ikke mene, at den er ligeså lækker som torsk. Det er da også en noget overset fisk hos fiskehandleren, hvorfor den til gengæld ikke er én af de dyreste, din fiskemand kan tilbyde. Og så er hvillingen i øvrigt en mere bæredygtig fisk at gå efter end torsken.
Hvordan tilbereder man hvilling?
Da hvillingens fileter er temmelig små, skal man gerne påregne 2 fileter per næse i en servering.
Hvillingfileterne kan tilberedes på et væld af måder, enten med eller uden skind. Dampet eller stegt er de mest almindelige tilberedningsformer til hvilling, om end den oftest ses skindstegt på panden. Det stegte skind bliver rigtig lækkert sprødt.
Uanset tilberedningsmetode, må hvilling endelig ikke tilberedes for længe, da det fine kød i så fald vil blive “grødet”. Steg derfor fileterne på panden ved høj varme i en 1:1 blanding af olie og smør. Læg først fileterne på skindsiden og giv dem et let pres med fingrene, så hele skindsiden rører panden. Her skal de stege, til de er gennemstegt, hvorefter du slukker for blusset, vender fileterne om på den anden side, og lader dem optage en smule af restvarmen.
Kødet indeholder nogle små ben, der dog er nemme for de spisende at få øje på. Alle de små nerveben sidder nemlig forholdsvist samlet.
Til fisken er en frisk salat, for eksempelvis spinatsalat, rigtig lækker, eller du kan vælge at servere fisken med lidt hvidkål, der jo også er i sæson netop nu, gerne dampet eller blancheret. En letkrydret tomatsalsa er også godt.
Du kan også prøve at svøbe hvillingfileterne ind i bacon. Her skal skindet først fjernes fra fileterne, hvorefter du kan vælge at at vende dem i et sammenpisket æg og herefter i rasp og stege dem sprøde og gyldne på panden i smør ved høj varme. Herefter rulles de ind i skiver af bacon og gives en sidste tur på panden, så baconen bliver sprød.
I England benyttes hvilling ofte til den engelske, traditionelle ret, fish ‘n’ chips, der laves med beer batter – også kaldt beignet dej eller øldej – og spises med store fritter. Hertil vil englænderne typisk servere lidt sauce tartare og / eller ærtepuré til dyppelse. Det engelske navn for hvilling er whiting.
Er du til hjemmelavet fast food, er fish and chips altså ganske oplagt. Du kan også prøve at blande cornflakes i din beer batter for at give dejen en sprødhed, der slår en almindelig panering med rasp og hvedemel med flere længder. Det kan du se opskriften på her, og her kan du jo også vælge at lave din egen hjemmelavede rasp.
Du kan i øvrigt sagtens servere dine fish & chips med en god hjemmerørt mayo. Vi har tidligere testet, hvorvidt stavblenderen eller elpiskeren er den hurtigste genvej til en hjemmelavet mayo, og det kan du læse resultatet af her. I denne opskrift får du desuden flere spændende bud på, hvordan du kan vælge at krydre din mayonnaise med nogle skønne smagsgivere.
Fiskenuggets kunne også være en mulighed. Disse adskiller sig fra fish ‘n’ chips ved at blive paneret i æg og en blanding af rasp og hvedemel. Raspen kan med fordel udskiftes med panko, der er en japansk form for rasp. Pan er japansk for “brød”, mens ko betyder “mel”. Pankorasp giver et betydeligt sprødere resultat.
Hvor almindelig almindelig rasp ikke laves med en bestemt type af brødrester, men både kan inkludere for eksempel toastbrød, pitabrød med videre, laves panko rasp af en særlig type hvidt brød, der elektrificeres med 10.000 volt, hvilket resulterer i, at brødet ikke danner skorpe under bagningen.
Rødbede opskrifter
Beder kommer i et væld af farver: Både runde, aflange og kegleformede, og derudover kan de være violette, sorte, gule, hvide og sågar stribede. Bedst kendt herhjemme er dog rødbeden – den aflange og dybviolette bede.
Rødbeder er de svulmende rødder på rødbedeplanten, og netop de svulmende rødder er resultatet af en forædling af strandbeden, som rødbedeplanten stammer fra. Når vi forædler noget, betyder det, at vi fremavler nye varianter af eksempelvis planter, men også dyr.
Rødbeden, der er en klassiker på mange danske frokostborde, men den kan meget andet, end at sætte prikken over i’et på leverpostejen. Derudover bruges rødbedeplantens blade nemlig også ofte i diverse salatblandinger, hvor de går under navnet babyleaves. Babyleaves er de grønne blade med violette stængler.
Rejser vi østpå, nærmere betegnet til Rusland, har rødbeden desuden en helt fundamental rolle i nationalretten, “borsjtj”, der er den mere eller mindre berømte, russiske rødbedesuppe.
Førhen er rødbedeplanten også blevet benyttet i medicinsk øjemed herhjemme. Plantens indhold af lettilgængeligt jern er årsagen til, at midlet mod både infektioner og jernmangel har været rødbede.
Derudover er rødbeder rige på kostfibre, hvilket sikrer dig en god mæthedsfornemmelse. Du kan derfor også med fordel gøre rødbeden til en endnu større del af hverdagskosten, såfremt du mangler fibre i din kost.
Hvordan tilbereder man rødbede?
Udover at smage dejligt, så kan rødbedefarvens flotte, kraftige farve bruges til at farve kageglasur med. Det er udelukkende for syns skyld, men kan være med til at give eksempelvis hindbærsnitterne dét ekstra på præsentationen. Rødbedefarve kan også bruges til at farve skummet i flødebollerne. Vi har en sjov legoklodsformet flødebolle i denne opskrift, som kun ville blive endnu sjovere med lyserødt skum!
Og skal den helt almindelige pasta have et farvestrålende og smukt touch, kan denne koges i vand tilsat rødbedesaft, som det er gjort her.
Måske det også var noget med rødbedesyltede æg? De kan serveres med en skøn, fed mayonnaise og brændte porrer og nydes til frokost eller som en flot forret. Se blot denne opskrift.
Rødbedens flotte farve er ideel til at pifte flere retter op, og selv den helt simple grønne salat kan blive ganske dekorativ at se på, hvis der eksempelvis er tilsat lidt rå eller hjemmesyltet rødbede. Hjemmesyltede rødbeder smager betydeligt bedre end dem, du finder i supermarkedet. Rødbede giver generelt et godt bid og mere fylde til salaten, og her kan babyleaves ligeledes bruges til at give et rundt, nøddeagtigt pift.
Kaster du dig ud i at sylte dine egne rødbeder, er de helt oplagte at bruge til pariserbøffen, vores allesammens kære millionbøf, den elskede brændende kærlighed, den folkekære – og danskernes helt egen nationalret – stegt flæsk med persillesovs eller den gode gamle skipperlabskovs, som det garanteret er længe siden, du sidst har lavet. Ja, mulighederne er mange. Fik vi nævnt biksemad med spejlæg?
Rødbedesuppe er naturligvis ikke kun forbeholdt russerne – du kan lave din egen lækre rødbedesuppe serveret med serranoskinke og lidt revet peberrod. Sidstnævnte er jo som bekendt én af vores favoritter i december måned, så det er kun oplagt at prøve kræfter med.
De værste rødbedefarvede fingre og spækbrætter kan i øvrigt undgås ved at gnide godt med en skive citron efterfølgende.
Flere opskrifter med rødbede
Rødbedepasta med stegt kulmule og porcherede vagtelæg
Rødfisk opskrifter
Vi fik forhåbentligt ikke tømt alt for godt ud i november måneds arsenal af sild og torsk. Begge dele er nemlig også én af yndlingsspiserne for næste og sidste gæst på listen over vores absolut favoritråvarer i december måned: Rødfisken.
Rødfiskens let rødlige, meget faste samt magre kød er utroligt lækkert – smagen minder en del om krabbekød. Og så har rødfisk et højt indhold af det essentielle mineral, selen, der dels er vigtigt for et velfungerende immunforsvar og stofskifte, dels har en antiinflammatorisk effekt i kroppen. Du kan læse meget mere om de mange fordele ved at spise mere fisk i dagligdagen i denne artikel.
Rødfisken ses i flere størrelser, afhængigt af alder og underart. En fuldvoksen rødfisk er en stor, orangerød krabat, der bliver helt op til halvtreds år gammel. Det menes faktisk, at den største og ældste, der er fanget af sin art, har været intet mindre end ét hundrede år gammel. En præcis alder er imidlertid svær at fastslå på en rødfisk.
Rødfisken findes i to underarter, både den såkaldte “store rødfisk” (eller Sebastes norvegicus), der angiveligt kan blive op til 100 centimeter i sin fulde længde, og den førnævnte dybhavsrødfisk (Sebastes mentella, også kendt som “lille rødfisk”), der må nøjes med en længde på knap det halve.
Begge er vidt udbredt i særligt den nordlige del af Atlanten, men den rødfisk, du finder hos en dansk fiskehandler, er typisk fanget i farvandet ved enten Norge eller Grønland.
Dybhavsrødfisk og torsk kan blive omtrent lige lange, men hvor torsken når sin fulde længde på bare 3 – 4 år, vokser rødfisken langsomt og er først fuldt udvokset på sit attende leveår.
Rødfisk lever på helt ned til 1 kilometers dybde. Én kilometer! Det betyder, at der er en markant trykforskel for fisken, når fiskenettene hives op til havets overflade. Derfor ser man typisk dens øjne være særdeles udstående, når den ligger ved fiskehandleren. Som om dens røde farve ikke var nok, kan rødfisken desuden genkendes på de mange små pigge, der er placeret ved dens gæller.
Hvordan tilbereder man rødfisk?
Rødfisken er skøn, når den eksempelvis dampes, og den egner sig i særdeleshed til at blive skindstegt. Ved at lade skindet sidde, undgår du nemlig, at kødet falder fra hinanden.
Her er de mindre, yngre rødfisk særligt velegnede til at blive pandestegt, hvorimod de større, ældre rødfisk er supergode til ovnstegning.
Skindet skrabes fri for skæl inden tilberedningen. Herefter er et drys friskkværnet salt og peber samt en spiseske smagsneutral olie på panden eller i det ovnfaste fad faktisk tilstrækkeligt.
Gourmetsaltning er i øvrigt en genial måde at fremhæve fiskens smag og konsistens. Du kan læse mere om gourmetsaltning af fisk i særdeleshed, og de mange fordele herved, i denne artikel.
Servér den skindstegte rødfisk med kartofler, bagte rodfrugter eller ris samt en cremet sauce, eksempelvis spinatsaucen fra denne lasagne eller ostesovsen fra denne macaroni and cheese.
Derudover passer både løg og syrligtsøde elementer helt eminent til fiskens runde, delikate smag. Her kan du bruge forskellige slags frugter, såsom citron eller æble. Du kan for eksempel lave æblekompotten fra denne opskrift.
En god tomatsalsa vil også passe fremragende til fisken.
Den ferske rødfisk er fryseegnet og skal opbevares ved maksimalt 5 grader celsius. Opbevares den ved imellem 3 til 5 grader, bør fisken tilberedes inden for et døgn. Opbevares den derimod ved 0 til 2 grader, er fisken stadig frisk efter cirka 3 døgn.
Flere opskrifter med rødfisk
