Kalenderen siger april, og vi er dermed godt i gang med det danske forår.
I dag er april kendt for sit noget omskiftelige vejr, der kan byde på alt lige fra sne og frost til hedebølge. Når det så er sagt, så er april naturligvis også tiden for påskefrokoster og lange gåture i det fri.
I gamle dage gik april måned også under navnene “Fåremåneden” eller “Græsmåneden”, da det var her, fårene og de øvrige dyr kom ud på græs. Og hvis der er én ting, der hænger uløseligt sammen med april, så er det påskelam. Lam er en metafor for jesusbarnet, og oprindeligt var det en påsketradition at slagte et lam og servere det med usyrnet brød til. Dette var ligeså almindeligt, som flæskesteg og rødkål er til jul. Sidenhen er der kommet flere traditioner til, eksempelvis chokoladeæg og små gule kyllinger.
Aprilmenuen byder dog heldigvis på meget andet end lam, æg og snaps. Med en ny måned følger nemlig masser af nye friske, danske råvarer, og de begynder alle så småt at finde vej ind på supermarkedernes hylder.
Hvorfor overhovedet spise efter sæsonen?
Der er virkelig mange gode grunde til at basere sine indkøb på de friske danske sæsonråvarer. Ikke alene er de billigere, de har også en betydeligt bedre smag. Dertil kommer, at du gør noget godt for klimaet. Og de gode grunde stopper ikke her!
Du spiser mere varieret
Vi ved det allesammen. Vi skal huske at spise sundt og varieret. Men hvordan får vi lige det med variationen til at blive noget, vi ikke behøver tænke alt for meget over? Du gættede rigtigt: Spis efter sæsonen.
Tro os, vi er helt med på, hvor svært det kan være at tage nye vaner til sig. Vi har så rigeligt om ørerne og kører derfor gerne på mentalt indlejrede rutiner, de steder det er muligt. Derfor er det nemt at hive de samme produkter ned fra hylderne uge for uge og måned for måned.
Udbuddet af friske danske råvarer ændres måned for måned, så hvis du blot handler ud fra devisen om at spise sæsonbaseret, så sker variationen helt af sig selv. Undersøg hvilke råvarer, det er sæson i den kommende måned, skriv det i notaterne på din mobil eller hæng en seddel op på køleskabet.
Du bliver sundere
Jo mere varieret du spiser, jo sundere bliver du – lidt groft sagt, naturligvis. Årsagen, til at variation er sundt, er, at du pludselig får mange flere forskellige vitaminer og mineraler indenbords. De 600 gram frugt og grønt, vi gerne skulle spise hver dag, bør komme fra forskellige kilder, så du ikke blot spiser 300 gram æbler og 300 gram gulerødder, men supplerer med eksempelvis lækre pærer, blommer, rabarber, rødbeder, rosenkål eller ærter.
Dertil kommer, at friske danske råvarer er – ja – friskere. Jo friskere de er, jo flere næringsstoffer indeholder de. Jo længere en rejse, frugt og grønt har været på, jo længere tid har vitaminerne og mineralerne haft til at gå tabt.
De danske producenter vil takke dig
Ved at vælge danske råvarer, er du med til at støtte op om de danske producenter. Således kan de fortsætte deres arbejde, og det er vigtigt for vores lands økonomi.
Hertil kommer, at der er en masse kulturarv forbundet med eksempelvis det danske landbrug og fiskeri. Og det er bestemt også værd at have med i sine beregninger og overvejelser.
Du sparer penge
Ja, som vi allerede har nævnt, så er råvarerne billigere, når de er i sæson. Det giver sig selv, at udbuddet stiger, når det er sæson for en given råvare, og det kommer som regel også til udtryk i priserne. Det er altså ganske økonomisk at basere sine indkøb på sæsonen.
Råvarerne smager af mere
Der er særligt to ting, der har en stor betydning for, hvor velsmagende en råvare er. Dels at de:
- Har haft de optimale vækstbetingelser samt at de
- Først er høstet, når de er blevet modne.
Ecuador er verdens største eksportør af bananer, og fordi vi i Danmark ikke selv kan dyrke bananer, må vi importere dem fra lande som eksempelvis Ecuador. Når frugt og grønt skal sendes ud på en så lang rejse, er man nødsaget til at høste dem, inden de modnes. Således modner de først under rejsen, efter de er nået frem til supermarkedet, eller mens de ligger i din frugtskål.
Når eksempelvis bananen høstes, inden den reelt set er moden, mister den et kæmpe smagspotentiale. Det samme gør sig gældende for øvrigt frugt og grønt, for eksempel æbler og pærer. Når danske pærer ikke er i sæson, importerer vi dem typisk fra Holland, og disse har en noget mere kedelig smag end friske danske pærer.
At danske råvarer så i øvrigt er kendt for at være af særligt høj kvalitet, er en anden side af sagen. Herhjemme stiller vi ofte endnu højere kvalitetskrav til vores råvarer, end de gør i udlandet. Her kan vi igen bruge lam som eksempel. Dansk lammekød kommer fra yngre dyr end udenlandsk lammekød, og jo ældre dyret er, jo mere udpræget bliver “uldsmagen”. Derfor er dansk lam betydeligt mere mørt og delikat i smagen. Desværre er vi nødt til at importere en del lammekød, da den danske produktion ikke kan stå mål med efterspørgslen.
Vender vi tilbage til det med vækstbetingelserne og det rette klima, så er danske blommer et godt eksempel herpå. Det skiftende vejr, vi har på vores breddegrader, er nemlig særligt gunstige for udviklingen af lækre søde blommer. Derfor kan danske blommer med rette kaldes nogle af verdens bedste!
Du gør noget godt for klimaet
Transport er en belastning for miljøet. Uanset om det foregår til langs eller til vands. Derudover skal råvarerne klargøres og bearbejdes for at holde til den lange tur, og det er altsammen miljøbelastende.
Des kortere transport, des mindre forarbejdning. Du gør altså klimaet en tjeneste ved at vælge danske råvarer. Det kan du også skrive dig bag øret, næste gang du skal fylde frugtskålen eller grøntsagsskuffen op.
Madlavningen bliver mere spændende
Med skiftende råvarer hører skiftende opskrifter og tilberedningsmetoder. Det betyder, at du hver måned udfordres til at tænke i nye baner med nye spændende retter. På denne måde får du virkelig udvidet dine gastronomiske horisonter. Måske du endda vil begynde at se madlavningen og tiden i køkkenet med helt nye øjne og ligefrem glæde dig til at få lov at eksperimentere med sæsonens råvarer.
Det er i hvert fald sådan vi selv har det. Og fordi vi generelt bruger en ret væsentlig del af vores tid i hjemmet i vores køkkener, er det vigtigt, at denne tid trods alt er hyggelig og rar, og ikke blot en pligt, der skal overstås.
Hvad er i sæson i april?
I denne måned skal du virkelig glæde dig til at gå på opdagelse – både i den danske natur, hos fiskehandleren og i supermarkedets frugt- og grøntafdeling.
I skoven kan du stadig finde friske ramsløg, østershat og bøgehat, og du er måske ligefrem så heldig at falde over de fantastiske morkler.
Fiskemanden står klar med kulmule, torsk, stenbider, sild, hornfisk, rødfisk og skønne fjordrejer, og du kan se frem til at fylde frugtskålen og grøntsagsskuffen op med danske æbler, rabarber, gulerødder, radiser, pastinakker, jordskokker, peberrod og purløg.
Som vi jo gør måned for måned, har vi også denne gang samlet alle de råvarer, vi glæder os allermest til at give os i kast med i netop denne måned. Du får lidt baggrundsviden om hver råvarer, ligesom der selvfølgelig også er rigeligt med opskrifter og inspiration til dig. Rigtig god fornøjelse og appetit.
Morkler opskrifter
Det lyder næsten som noget, Tolkien kunne have opdigtet, men nej, morkler er faktisk bare navnet på én af de danske spisesvampe, der titter frem her i foråret.
Hvad angår deres udseende, kunne de dog sagtens have været noget fra en Tolkien-fortælling. Morkler er nogle meget karakterisk udseende svampe – ja, de er faktisk grimme, for at sige det ligeud; morkler findes i forskellige sorter, og hvor nogle bedst kan beskrives som de natursvampe, vi bruger til at skrubbe os med under bruseren, har andre en overflade der minder mere om valnødder.
Trods den knap så appetitlige association med brusebadet, er morkler simpelthen en kulinarisk oplevelse langt udover det sædvanlige. Konsistensen er fast, duften er dejligt behagelig og smagen helt sin egen.
Morkler findes i næringsrig jord, som regel i løvskove, men også i parker og private haver. Morkler forbindes som regel med elmetræer, og de lever af rødderne fra træer, der er fældet.
Svampene er yderst kostbare i supermarkedet. På prisen overgås de kun af trøfler, så det er højst sandsynligt ikke en svamp, du lige køber, fordi køledisken var tom for champignon.
Hvordan tilbereder man morkler?
De morkler, du finder i supermarkedet, er som regel tørrede. Er du én af de heldige, der har formået selv at finde morkler i den danske natur, kan du selv tørre dem, så de holder i flere år.
Start med at dyppe dem i kogende vand, så bakterierne bliver slået ihjel. Herefter kan du eventuelt halvere dem, hvorefter du lægger dem til at tørre. De tørrede morkler kan du opbevare på glas. Når de skal bruges, lader du dem bløde op i en skål med lunkent vand, hvorved de igen er som friske.
Man bruger ofte morkler i stuvninger og saucer, men de kan også steges eller bruges i en lækker madtærte.
Lav en skøn morkelsauce med blandt andet portvin og fløde. Saucen passer rigtig godt til vildt, rodfrugter og friske bær – se bare denne opskrift, hvor ovnstegt fasan samt jordskokker, brombær og morkelsauce mødes og bliver til en fantastisk og smuk servering.
Flere opskrifter med morkel
Hornfisk opskrifter
Hornfisken kaldes også for “mini sværdfisk” eller “trompetfisk”. Med sin meget aflange, slanke krop og sit lange næb, der er fyldt med små spidse tænder, er hornfisken én af de mere finurligt udseende skabninger, der findes i de danske farvande netop nu. Hornfiskene kommer hertil i hobetal med det formål at gyde, og her bliver de indtil slutningen af juni måned, hvor de svømmer tilbage ud i Atlanterhavet – hvis altså ikke vi når at fange dem først.
Hornfisk er en saftig og velsmagende fisk, men nogle vælger desværre at gå udenom den. Årsagen kan være de synlige, grønne fiskeben, der kan få fisken til at synes giftig. De grønne ben kommer af et farvestof kaldt biliverdin, der dannes, når hornfisken er ganske ung. Farvestoffet er blot et “biprodukt” af fiskens naturlige nedbrydning af blodceller og skal altså ikke fungere som et signal om, at den er giftig eller ikke smager dejligt!
Vi har to sæsoner for hornfisk: Forår og efterår. I foråret er hornfisken knap så fed som den er i efteråret, men smagen af det lyse kød kan i begge tilfælde beskrives som en mildere og “friskere” udgave af makrel. Den er let sødlig og rigtig lækker. Dertil er hornfisken rig på selen, jod, proteiner og omega-3. Selvom den hører til det, vi betegner som en halvfed fisk, er den også rig på D-vitamin.
Hvordan tilbereder man hornfisk?
Hornfisk egner sig særligt godt til at komme på grillen og i ovnen, men den er også lækker dampet.
Lad dig endelig ikke afskrække af de mange små, grønne ben – din fiskemand vil med glæde ordne og filetere fisken for dig.
Steg fileterne på skindsiden og servér dem med dampede hvide kartofler, persillesovs og en skive frisk citron til. Du kan også panere fileterne i rugmel med lidt salt og peber og give dem et par minutter på hver side på en varm pande – eller du kan tilberede dem ligesom stegte sild i eddike.
Til frokost kan fisken bages i ovnen, hvorefter den nedkøles og røres sammen med creme fraiche og smages til med kapers, revet citronskal og friske krydderurter. Smør det i en sandwich, på en skive franskbrød eller rugbrød, og du har et lækkert og mættende måltid.
Flere opskrifter med hornfisk
Rabarber opskrifter
Endelig! Som temperaturen langsomt men sikkert stiger, er de rødgrønne stængler langt om længe begyndt at skyde op fra den kolde, danske muld. Dette er årets første rabarbersæson – den anden finder sted i august og september.
Det er få ting, der kan emme af dansk nostalgi, som en sød rabarberkompot eller rabarbercrumble kan gøre det. At rabarberplanten imidlertid har hjemme i Asien, kommer derfor nok som en overraskelse for mange. Her blev den udelukkende benyttet i medicinsk øjemed. En italiensk botaniker tog i den spæde begyndelse af 1600-tallet rabarberen med sig til Europa med henblik på selv at dyrke den. Desværre trivedes planten ikke så godt i det varmere klima.
Godt 200 år senere kom rabarberen til Danmark, og på vore kolde breddegrader fandt rabarberplanten sig rigtig godt til rette.
Rabarber er noget, vi typisk forbinder med desserter og andre søde sammenhænge, men i sin rå, utilberedte form er rabarber en utroligt sur grøntsag at sætte tænderne i. Des mørkere rød, rabarberen er, des mindre sur vil den dog være (om end den stadig er sur!). Grønnere stængler er desuden mere “strengede”.
Den sure smag kommer fra indholdet af æblesyre og oxalsyre. Sidstnævnte forefindes i flere planter. Oxalsyre nedsætter kroppens evne til at absorbere calcium, der er en nødvendighed for muskelfunktionen og knogleopbygningen. Det kommer vi nærmere ind på.
Hvordan tilbereder man rabarber?
Ifølge et godt gammelt ordsprog siges det jo, at man må tage det sure med det søde. Og det er i den grad også noget, man skal have in mente, når man har med rabarber at gøre. Rabarber kan nemlig siges at kræve sin del af sukker for at blive en dejligt sød smagsoplevelse.
Rabarberen har rigtig mange skønne anvendelsesmuligheder. Kompot og bagværk er klassikerne, men med alt lige fra grød, kage og is til suppe, saft og alkohol, er der rigeligt, du kan give dig i kast med.
Helt unge, nye stængler kan dyppes i sukker og spises som de er, mens de større og mere trevlede stængler skal tilberedes. Var det måske noget med en lækker gin med rabarber? Eller hvad med chilibagte rabarber med en creme af hvid chokolade?
Det kan også være, at du er mere i det traditionelle hjørne og skal “holde” dig til rabarbertærte eller jordbær/rabarber-marmelade. Rabarberkompot kan eksempelvis bruges til rabarbertrifli, men du kan også servere rabarberkompot til kød og fjerkræ.
Som vi allerede har været inde på, indeholder rabarber både æblesyre og oxalsyre. Bladene indeholder så store mængder af oxalsyre, at bladene ikke må spises og derfor skal skæres fra og kasseres. I stænglerne er indholdet af oxalsyre ganske lille.
Indholdet af oxalsyre er ikke noget, der egentlig bør give anledning til bekymring eller nødvendiggør brugen af Nonoxal. I særdeleshed fordi rabarber som regel indtages med en vis mængde mælkeprodukter og dermed calcium, som virker syreneutraliserende. Alligevel vælger nogle at tilføje Nonoxal, når de eksempelvis laver rabarberkompot eller -grød, for at neutralisere syren. Mælkeprodukterne vil i sidste ende have præcis samme funktion som Nonoxal.
Du skal imidlertid undlade at tilberede rabarber i gryder af jern, da oxalsyren nedbryder metaller som eksempelvis jern. Det betyder, at rabarbergrøden kan tage smag af jern, hvis du bruger en jerngryde.
Rå rabarber er letfordærvelige og skal derfor opbevares på køl. Her kan de holde sig i 10 – 12 dage. Rabarber er også fryseegnede. Skær stænglerne i mindre stykker, pak dem i poser og læg dem på frost. Her kan de opbevares i helt op til 12 måneder.
Du kan læse meget mere om rabarber i denne artikel, hvor der også er masser af opskrifter.
Flere opskrifter med rabarber
Kørvel opskrifter
Kørvel er én af de første krydderurter, der kigger frem fra den danske muld.
Kørvel har indgået i det danske køkken siden Middelalderen, og her blev den blandt andet brugt til tærte og suppe. Selvom kørvel efterhånden er en god gammel traver i dansk madlavning, så har denne skønne krydderurt egentlig hjemme i Sydeuropa. Særligt i det franske køkken bliver der ikke sparet på kørvel. Her anvendes den i ligeså vid udstrækning som både persille, estragon og purløg.
Der findes forskellige sorter af kørvel. “Dansk kørvel” kendes også som havekørvel, mens eksempelvis “Spansk kørvel” også kaldes sødskærm eller aniskål. Dansk kørvel er en etårig plante, mens spansk kørvel er en flerårig, men begge vokser vildt i store dele af landet, både i løvskove og grøftekanter og langs vejene. Hvis bare jorden er fed og fugtig og placeret i delvis skygge, så er vækstbetingelserne overordnet set gode.
Kørvel har en aromatisk, letkrydret og sødlig smag, der kan minde lidt om en blanding af persille og anis. Smagen kan også beskrives som spæde skud af koriander.
Kørvel indeholder både jern, calcium og kalium samt A-, B- og E-vitamin.
Når du plukker kørvel, undlader du at plukke bladene af helt inde ved stilken, men holder dig til det yderste af bladet.
Hvordan tilbereder man kørvel?
Både blade, frø, stængler og blomster kan bruges i madlavningen. Brug bladene hele eller hak dem fint forinden, og brug for eksempelvis frøene tørrede.
Kørvel komplimenterer generelt fedmen fra eksempelvis æg, fløde og fede fisk, men den er også en lækker smagsgiver i retter med kylling, oksekød, svinekød eller lam. Se blot denne oksecuvette eller denne lammeskank. Og så pynter den fint ovenpå salaten.
Har du nogensinde prøvet at lave chips af lakseskind? Her kan du eventuelt strø frisk kørvel udover de sprøde laksechips. Brug også gerne kørvel i din sauce bearnaise.
Af grøntsager passer kørvel særligt godt til asparges, tomat, spinat, kartoffel og gulerod. Til det søde køkken bør du gå efter spansk kørvel, der er supergodt til frugtsalat og frugtkompot. I denne kontroversielle dessertudgave af boeuf bearnaise blandes kørvelen for eksempel i den søde italienske sauce, saboyenne, lige inden servering.
Kørvel er temmelig skrøbelig overfor opvarmning og mister derfor nemt sin smag ved for lang eller hård tilberedning. Du bør derfor først tilføje kørvel som det absolut sidste.
Du kan også lave en lækker hjemmerørt dressing med kørvel – eller hvad med kryddersmør? Bland det bløde smør sammen med kørvel og servér det til grillmaden eller den bagte kartoffel. Er du typen, der laver dine egne syltede agurker, kan du næste gang prøve at komme kørvel i lagen.
Du kan finde mange flere anvendelsesmuligheder for både kørvel og andre krydderurter i denne artikel.
Kørvel skal opbevares køligt. Den kan ligge i 2 – 4 dage ved 2 – 6 grader, men ligger du den i en krukke med hvidvinseddike forlænges holdbarheden lidt. På denne måde bevares smagen også bedre.
Flere opskrifter med kørvel
Stenbiderrogn opskrifter
Du skal helst ikke kaste med sten, hvis du selv bor i et glashus. Og bor du i et glashus, er det nok heller ikke en god idé at kaste med stenbiderrogn, for så kan alle naboerne jo se det.
Nå, nok pjat, og nu til det “alvorlige”. Stenbiderrogn er noget, der får danskerne til at gå helt i flitsbue, når den korte sæson endelig slår ind. Det er der god grund til, for stenbiderrogn er bare virkelig delikate, og det er jo ikke for sjov, at stenbiderrogn også kaldes “Nordens kaviar”.
Det er desværre ved at være sidste udkald for de skønne rogn, men sæsonen er ikke helt forbi endnu.
Stenbiderhunnen – eller kulso eller kvabso – er nemlig stadig at finde i de danske farvande, hvor den er kommet for at gyde. Stenbideren holder normalt til ude på de store dybder i Atlanten, hvor den gemmer sig på en stenet havbund og suger (eller “bider”) sig fast til stenene med sin sugekop – stenbideren er en temmelig dårlig svømmer.
Fra februar begynder hunnen at bevæge sig ind mod kysterne for at gyde, og her står blandt andre danske fiskere klar til at fange fisken, inden den begynder at lægge sine 200.000 æg.
Smagen af stenbiderrogn er meget mild og delikat, og de springer så herligt i munden, hvorefter den skønne friske, salte og lidt søde smag frigives.
Udover at smage dejligt og se flot ud på tallerkenen, er stenbiderrogn også gode for helbredet. De er supernæringsrige med masse af det essentielle omega-3. Derudover er de også rige på kalium, jod og selen. Du kan altså nyde de dejlige rogn med rigtig god samvittighed.
Find de friske danske stenbiderrogn hos din fiskemand eller i de mere velassorterede supermarkeder.
Hvordan tilbereder man stenbiderrogn?
Du skal som sådan ikke tilberede stenbiderrogn – de skal bare nydes rå. Stenbiderrogn er som regel renset på forhånd, når du køber dem, men skulle du alligevel komme ud for at stå med stenbiderrogn med hinder på, er der ingen ko på isen – dem fjerner du nemt selv:
- Læg først stenbiderrognen i en skål.
- Skil det hele lidt ad med fingrene og fyld så skålen op med vand, så rognene dækkes.
- Tag dit piskeris og pisk kraftigt i vandet. Det vil efterhånden få hinderne til at sætte sig i piskeriset, så du løbende kan rive dem ud af piskeriset med fingrene. Det tager flere minutter før alle hinder er fjernet, men husk at det er arbejdet værd!
- Hæld langsomt vandet fra skålen, så du kan fjerne diverse urenheder fra vandet.
- Sæt en si over en skål.
- Hæld stenbiderrognen gennem sien og lad det dryppe af.
Servér stenbiderrognen til frokost eller som en forret. Skal den spises til frokost, skal du regne med cirka 70 gram per person, mens du til frokost vil påregne lidt mere.
Anret dem gerne ovenpå blinis med creme fraiche, finthakket rødløg, dild og lidt citronsaft over. Eller anret de lyserøde rogn ovenpå hvide asparges med en cremet løvstikkehollandaise eller sauce mousseline ved siden af.
Du kan også komme dem ovenpå en frisk salat, dekorere kartoffelsuppen med dem, servere dem til fisk, røstier, vafler eller pocherede æg.
Flere opskrifter med stenbiderrogn
Fjordrejer opskrifter
Selvom resten af verden måske klør sig lidt i hovedbunden over, at vi gider alt det pilleri og arbejde for så lille et udbytte, så er pil-selv-rejer bare noget, vi danskere betragter som en rigtig forårsagtig og sommerlig delikatesse. Og pilleriet, ja, det ser vi helt sikkert som en del af charmen og hyggen! At det i høj grad afspejler sig i prisen, hvorvidt rejerne er pillede på forhånd eller ej, har muligvis også lidt at sige. Derfor er det ganske passende, at pillearbejdet ses som en stor del af madoplevelsen.
Danske rejer – også kendt som fjordrejer eller Roskilde-rejer – er nogle af de bedste rejer i verden. Niveauet af salt i de danske have giver nemlig rejer med mere bid. Lige nu bliver masser af lækre fjordrejer hevet op af de danske fjorde – heraf deres navn. Fjordrejerne blive mere aktive, som temperaturen stiger, hvorfor de begynder at søge op fra dybet, hvor de ellers holder til, når vandet er meget koldt ved overfladen.
Når du køber fjordrejerne, skal de gerne være levende. De er grå og gennemsigtige, når de er ferske, men skifter som bekendt til en flot lyserød farve, når de tilberedes.
Hvordan tilbereder man fjordrejer?
Kom de ferske, levende rejer i spilkogende vand tilsat salt, sukker og eventuelt dild. Når alle rejerne har skiftet farve, tages de af varmen og får lov at trække færdige. Det tager mellem 5 og 10 minutter. Hæld dem gennem et dørslag og lad dem køle lidt af, inden du begynder at pille dem – de er nemlig meget nemmere af pille, når de fortsat er lidt lune.
Du kan pille rejerne på mange måder, men én metode er følgende:
- Vrid hovedet af rejen.
- Hold rejen med begge hænder med ryggen ned og de to rækker af ben op.
- Placér tommelfingrene mellem de to rækker ben og riv til hver side om mod ryggen, så skallen fjernes fra kroppen.
- Hiv til sidst halen af.
Når pil-selv-arbejdet er overstået, skal du huske at gemme de tomme skaller. De kan nemlig bruges til en fantastisk bisque, som du bestemt ikke vil gå glip af. Det kan du finde en opskrift på både her og her. Vi er generelt store fortalere for stop-madspild og har derfor mange gode tips og tricks, som du kan lade dig inspirere af i dagligdagen.
Servér de pillede rejer på en skive friskbagt franskbrød eller sammen med en cremet risotto. Du kan også komme rejerne i en skøn sommerlig salat med blandt andet sprød babyspinat og cremede stykker af avocado.
Husk at rejer er letfordærvelige og derfor skal bruges hurtigt.
Flere opskrifter med fjordrejer
Hvide asparges med rejer, sauce hollandaise og pocheret æg
Hvide asparges med rejer, gulerødder sous vide og sauce mousseline
Smørrebrød med fiskefilet og rejer
Purløg opskrifter
Purløg er en skøn bebuder her i foråret, og den går hånd i hånd med flere klassiske, danske retter. Purløg går også under navnet, græsløg, men er nu engang bedst kendt som purløg.
Purløg er en hurtigtvoksende, cirka 30 centimeter høj krydderurt med hule, cylinderformede blade på et par millimeters tykkelse. Det vides ikke helt, hvor planten stammer fra, men vi ved, at det er den mindste sort, der findes i løgfamilien. Den vokser vildt i mange lande – og altså også herhjemme. Den har muligvis sin oprindelse i Canada og det nordøstelige Sibirien, men vi ved det som sagt ikke med sikkerhed.
Purløg både smager og lugter som løg, men er mildere end almindelige løg og hvidløg. Hen på sommeren, omkring juni og juli, vil purløg blomstre med fine klokkeformede og lyslilla blomster. Purløg dyrkes hovedsageligt for bladenes skyld og for at blive benyttet som en smagsgiver i madlavningen, men man skal bestemt ikke klandres for at dyrke den alene for de flotte blomsters skyld. Vi vil dog helt sikkert anbefale, at man inddrager den i køkkenet, hvis man alligevel har muligheden. Purløg er som sagt en vigtig komponent ovenpå mange klassikere, eksempelvis æg, kartofler og rugbrødsmadder, men derudover er purløg også rig på både A-, C- og B2-vitamin.
Hvordan tilbereder man purløg?
Bladene bør ikke opvarmes, da de så mister en del af den skarphed, der gør dem så skønne og smagfulde. Skal purløg serveres ovenpå noget varmt, eksempelvis ovenpå suppen, tilføjer du den først lige inden servering. Klip den fint med en saks henover retten.
Purløgs karakteriske løgsmag passer rigtig godt til røget fisk, for eksempel ovenpå en skive ristet brød med røget laks og røræg, vendt i kartoffelsalaten eller drysset ovenpå kartoffelmaden.
Du kan lade den indgå i snart alle sammenhænge med æg, eksempelvis drysset henover æggemaden, æggesalaten, omeletten eller ovenpå den klassiske æggekage med stegt flæsk til. En skive ristet hjemmelavet rugbrød med avocadocreme og blødkogt æg, toppet af med et generøst drys purløg, er også helt genialt – ligesom det er gjort i denne opskrift,
Prøv også at blande det hakkede oksekød sammen med fintsnittet purløg og form farsen til lækre hakkebøffer. Det kan du finde en opskrift på lige her.
De lilla blomster er ikke blot fine og dekorative at se på, som de står der i krukken på terrassen – du kan også spise blomsterne. Blomsterne kan variere mellem at have en ganske mild smag af løg til at have en temmelig skarp løgsmag. Er de meget stærke i smagen kan du med fordel lade dem koge lidt med i gryden, og ellers kan de friske blomster eksempelvis bruges til at drysse henover maden og salaten.
Purløg kan opbevares på køl i en uges tid. De er ikke fryseegnede, da de i så fald vil blive bløde og slatne, men skal de alligevel fryses, blancheres de forinden.
Flere opskrifter med purløg
Stenbiderrogn med pocheret æg, sauce hollandaise og purløg
Kold kartoffelsalat med purløg og persille
Ristet rugbrød med avocado, æg og purløg
Frikadeller med kartoffelsalat og purløg
Kartoffel-porresuppe med ristet bacon og purløg
Peberrod opskrifter
Peberrod er ikke det, vi bruger alleroftest i madlavningen, men der er alligevel enkelte sammenhænge, hvor vi nødigt vil undvære det. Eksempelvis, hvis vi skal have sushi. Hvis du undrer dig over, hvad sushi og peberrod har med hinanden at gøre, så kommer her forklaringen.
Wasabi er navnet på den grønne puré / pasta, der serveres til sushi. Wasabi er reelt set navnet på en grøn og meget stærk og sjælden peberrod fra Japan, og fordi den er så sjælden (og derfor også temmelig dyr!), er det altså ikke ligefrem normen at servere ægte wasabipasta herhjemme. I stedet laves en billigere udgave, hvor wasabiroden er erstattet af almindelig peberrod tilsat sennep. Fordi almindelig peberrod som bekendt er hvid, tilsættes også grønt farvestof.
Mange af os kan nok blive enige om, at peberrod har en særdeles kraftig smag, der går lige i bihulerne, hvis man ikke er påpasselig, og derfor betragtes peberrod primært som en krydderplante og smagsgiver.
Peberrod inderholder antiinflammatoriske stoffer og masser af C-vitamin, hvilket er årsagen til, at man i Middelalderen brugte peberrod som medicin til både husdyr og mennesker, eksempelvis til at kurere skørbug.
Hvordan tilbereder man peberrod?
Brug generelt revet peberrod til at balancere fedme og sødme og til at give kant og skarphed – for eksempel til wienerschnitzel, smørrebrød med roastbeef eller sild, serveret til pariserbøffen, bøftatar med chips og urtetolie eller rørt tatar på en skive rugbrød. Til pariserbøffen vil du som regel vælge at rive peberroden groft, mens du til tatar bruger bagsiden af en kniv.
Generelt passer peberrod godt ind i retter, hvor du også vil bruge kapers, men du kan også rive lidt frisk peberrod i kartoffelmosen, udover kartoflerne eller de bagte rodfrugter lige inden servering.
Du kan også komme den ovenpå rødbedesuppen. Er du forresten i suppehumør, skal du læse med her, hvor der er masser af inspiration og opskrifter at komme efter.
Torsk serveret med peberrodssauce er også en klassiker. Her river du peberroden ganske fint på rivejernet og tilsætter den saucen til allersidst. Peberrodens stærke smag går tabt ved for hård eller lang tilberedning, hvorfor den kun må varmes ganske kort.
Peberrodens desinficerende egenskaber gør den også velegnet til at komme i glasset med de hjemmesyltede rødbeder. Her tilføjer du blot en hel klump peberrod.
Opbevar peberroden på køl i en beholder, der slutter tæt – eller læg den i grøntsagsskuffen. Du kan også med fordel opbevare den på frost – så er den endnu nemmere at rive.
Flere opskrifter med peberrod
Rødbedesuppe med peberrod og serranoskinke
Ramsløg opskrifter
Går du en tur i skoven, er du måske heldig at blive ramt af en skøn, krydret duft, der minder om purløg og hvidløg. Det er duften af forår – og det er duften af ramsløg.
De grønne skud af ramsløg har kigget frem fra skovbunden siden omkring marts, og hvert år er de et signal om, at det langt om længe er forår.
Ramsløg er dog meget andet end et tegn på forår. De er desuden en superdelikat, næringsrig og ganske gratis krydderurt. Ramsløg er spækket med antioxidanter og både antiinflammatoriske og blodtrykssænkende egenskaber, og indholdet af C-vitamin er intet mindre end tyve gange så højt, som det er i citroner. Dertil sparker ramsløg gang i dit stofskifte.
Når du går på jagt efter ramsløg, skal du altid huske at tage dine forholdsregler. Ligesom nogle giftige svampe kan forveksles med harmløse spisesvampe, kan de to giftige planter, høsttidløs og liljekonval, begge forveksles med ramsløg – i hvert fald på udseendet. Høsttidløs blomstrer først hen på efteråret med lyslilla blomster, men både liljekonval og ramsløg får hvide blomster i foråret. Inden planterne blomstrer, kan det altså være svært at skelne de enkelte fra hinanden. Det er dog kun ramsløg, der har den kraftigt krydrede, karakteristiske duft. Nulrer du derfor bladene med fingrene, og afgives der en tydelig lugt af hvidløg, ved du, at du har fat i ramsløg.
Hvordan tilbereder man ramsløg?
Snit de friske, rengjorte ramsløg fint og vend dem i en frisk salat, servér dem til et lækkert lunt fladbrød med hytteost til, drys dem på suppen, udover madbrødet eller brug dem til kryddersmør ved at blande dem i din hjemmelavede smør.
Prøv også gerne at erstatte purløg eller sågar persille med ramsløg i forskellige sammenhænge. Du kan eksempelvis lave en virkelig dejlig grøn pesto med ramsløg. Traditionelt set bruger man de lidt dyre pinjekerner til pesto, men har du ikke pinjekerner liggende, kan du sagtens erstatte dem med solsikkekerner for en lidt billigere version. Brug din ramsløgspesto i en pasta, i kartoflerne, i burgeren, på flütes – eller ovenpå pizzaen.
Vil du pifte sovsen lidt op, kan du erstatte den klassiske sauce bearnaise med en spændende og anderledes ramsløgsbearnaise. Servér den til Pommes Anna med en cremet puré.
Flere opskrifter med ramsløg
Lammekød opskrifter
Nej, får får ikke får, får får lam. Og hurra for det, for vi elsker lammekød.
Saftigt lammekød er noget, der hænger næsten uløseligt sammen med dansk forår, sandsynligvis idet lam er en klassiker på påskebordet. Og vi foretrækker som allerede nævnt helt sikkert danskproduceret lam.
Desværre kan den danske produktion jo ikke helt følge med den store efterspørgsel, og derfor er vi nødt til at importere lammekød fra lande som Irland, Australien og New Zealand. Udenlandske lam er dog som regel ældre, når de slagtes, og det betyder, at smagen bliver endnu mere “uldagtig”.
Den uldne smag, som vi kender fra lammekød, er med til at gøre lam til en meget karakteristisk smagsoplevelse, men det kan bestemt også blive for meget. Og jo ældre dyret er ved slagtning, jo mere udpræget er uldsmagen. Danske lam, som er yngre, når de slagtes, har derfor en langt bedre og mere delikat smag. Derudover er kødet fra danske lam mere mørt og generelt bare kendt for at være af en højere kvalitet.
Grunden, til at lammekød er en rigtig påskeklassiker, er, at lam er en metafor for jesusbarnet. Og fordi så mange af os spiser lam i løbet af foråret, er lam blevet synonym med den skønne, spæde forårssol, og at vi for alvor bevæger os ud af vintermørket.
Hvordan tilbereder man lam?
Lammekødets meget karakteristiske og intense smag tåler kraftige krydderier og krydderurter. Rosmarin, hvidløg og mynte er klassikerne, ligesom citron også er hyppigt anvendt.
Du kan dog også med fordel prøve at bruge spidskommen, kanel, safran og kardemomme. Det giver retten et lidt mere eksotisk twist.
Selvom der er mange lækre udskæringer fra lam, så er lammekøllen bestemt én af de mest anvendte. Har du tidligere arbejdet med lammekølle, ved du nok, at den kræver en vis mørning for at blive lækker. Lammekølle indeholder nemlig meget bindevæv, og derfor er langtidstilberedning vigtig. Her kan du for eksempel tilberede den i ovn – eller over rottiserie, hvis vejret er til grill. Du kan også kaste dig ud i lammekølle i sous vide.
Udover lammekølle, er både lammeculotte og –mørbrad også enormt velsmagende. Du kan nok forestille dig, at mørbraden fra et lam er temmelig lille, og derfor skal den nærmest kun lige røre den brandvarme pande eller grill.
Har du mindre stykker af kød eller hakkekød, er disse også gode at komme i forskellige simreretter. Hertil kan du servere ovnstegte kartofler. Du kan også lave lammehakkebøffer eller grillede lammeburgere
Er du i det eksotiske hjørne, er indisk lammegryde noget, du absolut må prøve!
Af tilbehør har du også masser af muligheder. Både asparges, bagte rodfrugter, smørstegte svampe og hjemmesyltede rødløg er noget, du kan overveje at servere til lam, om det så er lammekølle, lammeculotte eller lammemørbrad.
Der er selvfølgelig også andre lækre udskæringer fra lam (eksempelvis lammekrone!), og dem kan du blive lidt klogere på her.
Flere opskrifter med lam
Lammeklump med fyldte bagte kartofler og løgmarmelade
