Spis af de danske sæsonråvarer
September måned markerer ikke blot efterårets officielle startskud – det er desuden en måned, der byder på et væld af smukke og smagfulde, danske sæsonråvarer.
Når du køber råvarer, der er i sæson, gør du ikke alene noget godt for pengepung og miljø, du gør ligeledes dine smagsløg en stor tjeneste.
Friske sæsonråvarer er ofte så delikate, at de kan blive hele omdrejningspunktet i et måltid. Et skoleeksempel herpå er kartoflen, der om sommeren kan dampes og nydes med meget få, øvrige komponenter, som for eksempel friske krydderurter, smør og et reelt stykke kød, hvorimod den i vintermånederne koges i længere tid eller moses og serveres til tunge, kraftige simreretter.
Vi mennesker er vanedyr, og hvor mange af os er tilbøjelige til at holde os til bestemte, faste råvarer, vil du få en ganske naturlig variation i kosten ved at spise efter sæsonen.
En sund og varieret kost er væsentlig for et sundt og rask legeme, men vil du spise så næringsrigt som overhovedet muligt, er det kun en fordel at spise af sæsonens råvarer, vis indhold af vitaminer og mineraler er på sit ypperste.
Det betyder, at du bør vælge de råvarer, der er i sæson netop nu: Om end eksempelvis æbler er gode for dig året rundt, har du alt andet lige endnu større gavn af at spise dem i efteråret, hvor de er friske og nyhøstede og fortsat propfyldt med vitaminer.
Hvilke råvarer er i sæson i september måned?
September måned byder blandt andet på fantastiske danske rodfrugter som gulerødder, rødbede og persillerod. Af øvrigt grønt kan blandt andet nævnes blomkål, der ligeledes var i sæson i august måned, glaskål, græskar, majs og grønne bønner, mens frugtafdelingen vil byde på skønne danske sommeræbler, pærer, blommer og brombær.
Der er fortsat lækre spisesvampe at finde både i supermarkedet og i de danske skove, og derudover kan du med fordel sætte tænderne i ål, hare og hornfisk – og meget andet!
I denne artikel får du en komplet oversigt over vores septemberfavoritter og tilhørende opskrifter, som du kan lade dig inspirere af på din næste tur i supermarkedet.
Græskar opskrifter
Græskar: (U)hyggeligt pynt eller aftensmad?
Des mindre fortrolig man er med græskaret, der faktisk er verdens største bær, des mere tilbøjelig er man sandsynligvis til at forbinde det med en vis amerikansk novemberhøjtid.
Græskar er dog meget andet end en orange og dekorativ Jack-o’-lantern placeret på amerikanske verandaer. Graskarfamilien er en talrig – ja, nærmest uoverskueligt stor – én af slagsen!
Græskaret, der er i familie med blandt andet melon og agurk, findes i alskens former, farver og størrelser samt med enten tyk eller tynd skal: Fra de ofte store, runde og orange St. Martin, bedre kendt som Halloweengræskaret, til det grønne Wintersweet og over i det mere finurligt formede og “hæfteplasterfarvede” Butternut – blot for at nævne nogle få.
Vidste du, at squash ligeledes hører til græskarfamilien? Hvad der muligvis synes som en fjern kusine, er imidlertid blot et såkaldt sommergræskar, der endnu ikke er modnet eller har fået sin tykke skal. Sommergræskar dækker over de sorter, vis skal er tynd og holdbarhed kort, hvorimod vintergræskar er de mere tykskallede sorter, der ofte betegnes som deciderede pumpkins.
Ligeså forskellige, de mange græskarsorter er i udseende, ligeså forskellige kan de være i smag; Samtlige er i udgangspunktet spiselige, om end ikke alle er lige velsmagende.
St. Martin er eksempelvis en noget kedelig fornøjelse at sætte tænderne i. Det kan dog med fordel anvendes som et supplement i eksempelvis kager og bagværk, såfremt det rives ganske fint og akkompagneres af diverse smagsgivere som smør, sukker og krydderier.
Et meget almindeligt anvendt spisegræskar herhjemme er det japanske Hokkaidogræskar, hvis kød er mere fint og mørt end visse af de øvrige sorter. Derfor er Hokkaido ét af de græskar, der egner sig særdeles godt som et tilbehør eller til græskarsuppe.
Selvom de runde, orange St. Martin fortsat er det mest dyrkede græskar herhjemme, stiger dyrkningen af danske Hokkaido dog eksponentielt. Selvom Hokkaido hører til familien af vintergræskar, er sorten ligeledes i sæson netop nu.
Hvordan tilbereder man græskar?
Hvor sommergræskar ofte spises rå og som de er, bør vintergræskarets fastere og mere trevlede frugtkød tilberedes inden servering.
Græskar er særligt lækre, når de enten moses, bages eller blendes til suppe, men derudover er anvendelsesmulighederne mange.
Vil du servere en rigtig cremet, smagfuld græskarsuppe, er det en fordel at tilføje en masse gode smagsgivere som blandt andet æble, citron og ingefær, ligesom bagekartofler kan være med til at give en endnu fyldigere konsistens til suppen. Har du brug for endnu mere inspiration til din græskarsuppe, skal du se denne opskrift.
Græskarsalat er en anden mulig anvendelsesmulighed, der både kan gøre det som en skøn frokost eller forret eller som et tilbehør til hovedretten. Er du derudover glad for kødfri alternativer, skal du se denne lækre græskarsalat med quinoa og skøn halloumiost.
Du kan også prøve at lave fantastiske ravioli med græskar og ricotta og rive frisk parmesan udover, der fluks sender tankerne mod italienske himmelstrøg.
Flere opskrifter med græskar
Æble opskrifter
“Et æble om dagen holder doktoren for døren”, som man siger.
Selvom der ikke er et reelt videnskabeligt grundlag for dette populære mundheld, er æbler under alle omstændigheder en nærende spise, der kan være med til at forebygge flere alvorlige sygdomme og livsstilssygdomme.
Oprindeligt set var æblet en eksklusiv spise, idet importen af søde, lækre frugter endnu ikke var en mulighed.
Æbler, danske som udenlandske, er at finde i et hav af sorter med hver deres karakteristika og egenskaber.
De gamle danske æblesorter dækker blandt andre over Filippa, Rød Ingrid Marie, Kronprins Frederiks Taffelæble (også kaldt Kæresteæble), Gråsten, Guldborg og Signe Tillisch. Disse er blot få af de mere end 300 forskellige danske æblesorter, om end planteskolerne ofte ikke huser mere end 10-15 forskellige.
Flere af de oprindelige danske sorter er til den syrlige side, da de førhen i langt højere grad benyttedes i madlavningen, men der er ligeledes mange af æblesorterne, der er dejligt søde i smagen. Disse klassiske, danske æblesorter har gennem årene dannet grundlag for adskillige fantastiske krydsninger.
I Danmark dyrkes i øvrigt adskillige udenlandske sorter, og her er eksempelvis det engelske Discovery, der først kom til Danmark omkring 1980, en meget populært dyrket æblesort herhjemme.
Hvordan tilbereder man æble?
Æbler, nyhøstede som “gamle”, kan både nydes rå og tilberedes samt anvendes i alt lige fra det søde til det salte køkken.
Hovedparten af vitaminerne er at finde i og omkring skrællen, hvorfor du – med sundhedsbrillerne på – med fordel nyder dem både rå og med skræl. De rå æbler kan give et lækkert, sødsyrligt crunch til både salat
Er du glutenallergiker, eller vil du af en anden årsag gerne undgå gluten, kan denne dejlige glutenfri morgengrød med æble og kanel være noget for dig.
Er du imidlertid ved at brænde inde med lidt for mange æbler, er du sandsynligvis på udkig efter nye anvendelsesmuligheder.
Her er æblemarmelade én mulighed. På en kold og regnfuld efterårsdag er der desuden intet som bagte, varme æbler med kanel og vanilje, mens æblet, i det salte køkken, blandt andet kan optræde i en “Dansk” Coq Au Vin.
Vender vi tilbage til morgenmadsgenren, er æbler også helt formidable at koge med i morgengrøden med rosiner og mandler. Se en skøn opskrift på sådan én lige her. Du kan også servere dem som en æblekompot ovenpå pandekager.
Vil du vide mere om æbler? Så bliver du endnu klogere i denne artikel.
Flere opskrifter med æble
Rødbede opskrifter
De kan være runde, aflange, kegleformede. Gule, hvide, sorte og, ja, sågar stribede. Uanset hvad, så er guldet begravet under muldet!
De fleste af os er dog bedst bekendt med den aflange, rødviolette bede, da denne er den mest dyrkede herhjemme.
Rødbeden, som vi kender den i dag, er imidlertid en forædlet udgave af dens vilde forfader, strandbeden, der ikke har en opsvulmet rod. Planteforædling er menneskets fremavling af nye, forbedrede plantesorter gennem kontinuerlig og kunstig selektion.
Som en helt gængs, syltet kompagnon ovenpå leverpostejen, kunne nogen danskere foranlediges til at betragte dette som rødbedens primære formål med livet. Dette er langt fra tilfældet.
Har du nogensinde købt en pose blandede babyleaves i supermarkedet? De violette blade med ditto stængler kommer fra – du gættede rigtigt – rødbedeplanten.
Herhjemme bruges selve beden oftest som et tilbehør, men vender vi blikket mod Rusland, spiller rødbeden en helt fundamental rolle i den russiske nationalret, borsjtj.
Rødbedeplanten kan altså meget andet end at agere som et syrligtsødt tilbehør på frokost- eller aftensbordet.
Proppet med mættende kostfibre samt næringsrige vitaminer og mineraler – i særdeleshed jern i en meget letoptagelig form – er det ikke videre besynderligt, at rødbeden tidligere er blevet dyrket som lægeurt mod blandt andet jernmangel og infektioner.
Har du i øvrigt undret dig over, hvorfor rødbeder afgiver så meget farve på hænder og spækbræt?
Rødbedens rødviolette farve kommer fra overfloden af pigmentet, betamin, og rødbedens celler er så ustabile, at de vil afgive en stor mængde farve, når de ødelægges, hvilket de bliver, når du skærer i rødbeden.
Gnider du dine rødbedefarvede hænder med en skive citron, fjernes farven imidlertid nemt – eller du kan iføre dig handsker.
Én af årsagerne til at man sylter rødbeder er desuden, at de ustabile rødbedeceller bliver betydeligt mere stabile i en væske med lav pH-værdi.
Hvordan tilbereder man rødbede?
Rødbeder kan blandt andet nydes rå og syltet samt ovnbagt som et skønt, sødt tilbehør til eksempelvis kød.
Med sin flotte, dybviolette farve kan rødbeden pifte snart alle måltider op, og du kan med fordel prøve at rive den med gulerødder til en flot råkostsalat.
Brug ligeledes de friske rødbedeblade i en frisk, blandet salat, hvor de vil bidrage med en rund, nøddeagtig smag.
Du kan også prøve at servere rødbeden kogt med en skøn, stærk sennepsdressing og med tynde flager af parmesan udover.
Har du mod på at lave din helt egen fantastiske suppe, skal du prøve denne rødbedesuppe med peberrod og serranoskinke.
Syltede rødbeder skal naturligvis fortsat have deres plads i køkkenet, men her vil vi til hver en tid anbefale, at du laver dine egne, skønne hjemmesyltede rødbeder, da de smager langt bedre end dem, du finder på hylden i supermarkedet.
Brug de hjemmesyltede rødbeder som tilbehør til pariserbøffen, mormorklassikerne millionbøf og brændende kærlighed, eller til den klassiske biksemad med spejlæg.
Rødbede er i øvrigt et populært benyttet farvestof inden for fødevarerindustrien, og du kan nemt overføre dette til dit eget køkken: Brug for eksempel rødbedesaften til at skabe en flot lyserød kageglasur eller til lyserødt skum i de hjemmelavede flødeboller.
Du kan også prøve at koge rødbederne sammen med pastaen for et flot visuelt udtryk til pastasalaten.
Flere opskrifter med rødbede
Pastasalat med rødbede
Rødbedetærte med gedeost
Rødbede- og balsamicosfære
Rødbedepasta med stegt kulmule og porcherede vagtelæg
Salat med spinat og rødbeder
Knoldselleri opskrifter
Køkkenfjende nummer 1 eller højtelsket klassiker?
Knoldselleriens lidt blakkede ry er langt fra velfortjent: Det er en lidt hårdnakket skrøne, at den er bleg og kedelig i sin smag.
Det dårlige ry kommer dog givetvis af vores egen grådighed: Er du tilbøjelig til at gå efter den største knoldselleri i grøntafdelingen, har du nemlig, helt uden at vide det, skudt dig selv lidt i foden.
Flere undersøgelser har vist, at knoldsellerien, uanset dens størrelse, indeholder samme mængde tørstof. Dette betyder i praksis, at en lille knoldselleri er mere smagfuld og kraftig i sin smag, hvorimod en større knoldselleri, grundet det højere vandindhold, blot vil have en svagere – eller mildere, om man vil – smag.
Derudover er en stor knoldselleri mere tilbøjelig til at være svampet eller hullet i sit kød. Der er altså flere gode grunde til at gå efter de mindre af slagsen, såfremt du knoldselleriens fulde “smagspotentiale” skal komme til udtryk.
Hvor de øvrige rodfrugter, såsom rødbede og gulerod, er forholdsvist søde i smagen, har knoldsellerien en del mere karakter over sig: Den indeholder både sødme, bitterhed og umami, hvor den skarpe, bitre smag dog er mere udpræget i den rå knoldselleri. Sødmen og umamismagen kommer derimod i højere grad til udtryk, når den tilberedes.
Knoldselleri – størrelsen uanfægtet – sænker kolesteroltallet og er, foruden en række andre gode næringsstoffer, både rig på det muskelafslappende magnesium samt kalium og mangan, hvor sidstnævnte blandt andet er kendt for at modvirke knogleskørhed.
De helbredsmæssige fordele ved at spise knoldselleri er altså flere, men du er garanteret mindst ligeså interesseret i at vide, hvordan du kan integrere denne knoldede og knudrede rodfrugt i din madlavning.
Hvordan tilbereder man knoldselleri?
Det er typisk roden – eller knolden – der anvendes til madlavning, men både blade og stilke er fantastiske smagsgivere i adskillige retter og sammenhænge. Stilkene – bladselleri – er skønne i en rå salat med fintsnittet kål samt æbler og vendt med mormordressing.
Knolden kan tåle snart alle tilberedningsformer. Ønsker du ikke at spise den helt rå, kan du både vælge at koge, bage, stege, sylte, råmarinere eller sous vide-tilberede den.
Den kan skrælles ved brug af en kniv eller en tyndskræller og desuden blive et skønt tilbehør, eksempelvis hvis du skærer den papirtyndt på et mandolinjern og råmarinerer den i citronsaft.
Prøv også at skære knoldsellerien ud i lidt tykkere skiver og enten vende dem i æg og rasp, efterfulgt at en tur på panden, eller sætte skiverne i ovnen tildækket af et godt lag salt, indtil de er bagt møre som smør.
Knoldselleri er også ideel til blandt andet puré og mos, og så er den selvfølgelig ikke til at komme udenom i diverse supper, heriblandt hønsekødssuppe.
Er det “kødfri mandag”, kan du lave lækre panerede selleribøffer til aftensmaden og servere dem med en skøn grønkålspesto og hasselbagte æbler.
Afslutningsvis kan knoldsellerien anvendes som en skøn smagsgiver i mange retter, for eksempel blendet og tilsat kødsovsen i en ellers klassisk spaghetti bolognese eller tilsat risottoen.
Flere opskrifter med knoldselleri
Boller i selleri
Creme af saltbagt knoldselleri med pistacie-dukah
Kartoffel-sellerimos
Saltbagt selleri
Coleslaw med spidskål og selleri
Due med druer og knoldselleri (Pigeonneaux aux raisins et séleri save)
Kantarel opskrifter
De yderst dekorative kantareller er intet mindre end skovens guld.
Kantarellen har vist sig besværlig at dyrke kommercielt, hvorfor den fortsat indsamles i naturen. Dette er i nogen grad afspejlet i supermarkedernes priser.
Herhjemme er der imidlertid rig mulighed for selv at finde kantarellen, og svampejagt kan være en spændende og eventyrlig begivenhed, enten på egen hånd eller i fællesskab med andre.
Kantarellen er desuden næsten ikke til at forveksle med andre, giftige svampe. Det betyder, at kantareljagten kan foregå relativt sikkert.
Svampejagt skal dog generelt foregå med forbehold. Det betyder, at du altid bør gå struktureret til værks og være kritisk. Det er vigtigt, at du på forhånd studerer de forskellige svampegrupper og de særskilte karaktertræk. Husk desuden, at samtlige af svampens karaktertræk skal stemme overens, inden du kan vide dig helt sikker.
Hvordan tilbereder man kantarel?
Kantareller kan både nydes rå, stegt og bagt og i de er helt fantastiske i salater, stuvninger, tærter, risotto, på pizza og meget andet.
Lynstegte kantareller passer umanerligt godt på en skive ristet rugbrød eller landbrød.
Har du ønsker om enten at supplere eller nedbringe dit kødforbrug, er kantarellen en god erstatning for kød. Dens meget delikate, og en anelse pebrede, smag, bidrager med masser af umami til adskillige retter.
Du kan prøve at bruge kantarellen i en skøn og frisk sensommersalat. Her får også en vejledning i at klargøre kantarellerne på en skånsom måde.
Hvis du har brug for idéer til en god forret, kan du hente inspiration i denne smagfulde og meget cremede jordskokkesuppe, hvor kantarellerne smørristes.
Kunne du i øvrigt tænke dig at lade kantarellerne indgå i et lækkert tilbehør til hovedretten, kan du prøve kræfter med denne oksemørbrad i sous vide, hvor svampene optræder i form af en fantastiske kantarelstuvning. En skøn ret til de køligere septemberaftener.
Kantarellerne kan fint holde sig et par dage på køl. Læg dem i en papirspose eller anden beholder, der er luftgennemtrængelig. Du kan også fryse kantarellerne: Blanchér blot de rå kantareller i et par minutter forinden.
Hummer opskrifter
Der er noget meget smukt ved at købe et helt dyr med hjem til aftensmaden.
Den sorte hummer er det største krebsdyr, vi har herhjemme og er sammen med jomfruhummeren de eneste arter af hummere, der findes i de danske farvande.
Hummerkød er proteinrigt og fedtfattigt og har en intens og fyldig sødme og umamismag. Sammenlignet med jomfruhummeren, er hummeren fastere i sit kød.
Om end den er mulig at producere i landbaserede anlæg, bliver den sorte hummer dog overvejende fisket i det fri. Hummere vokser meget langsomt, hvilket gør opdræt til et flerårigt projekt, og derudover er hummere kannibaler, hvorfor de kræver forholdsvist meget plads for ikke at spise deres artsfæller.
Hvad der i dag betragtes som en særdeles eksklusiv spise, har dog engang været anset som et direkte tarveligt discountprodukt.
Da europæerne ankom til Amerika i det 17. århundrede, var hummerfiskeri allerede stærkt udbredt blandt indianerne.
Her var hummeren i så markant overflod, at de blot kunne indsamles på stranden, når det var lavvande – og idet hummeren var så almindelig, blev hummeren en spise for tyendet, der måtte gå så vidt som til at frabede sig at få serveret hummer mere end 2 gange om ugen.
Det kan være svært at forestille sig disse tilstande, når vi taler om en i dag så attraktiv og kostelig råvare: Hummere regnes i dag som et statussymbol og noget, der serveres ved finere sammenkomster og anledninger, men da markedet alt andet lige styres af udbud og efterspørgsel, er dette imidlertid ikke helt uforståeligt: Overfiskeriet af hummeren gjorde den til en med tiden sjælden forekomst, hvilket naturligvis har resulteret i stigende priser.
Hvordan tilbereder man hummer?
Det er nærmest konventionen, at hummere skal være levende så tæt op til tilberedningen som overhovedet muligt. Det kan for nogle virke brutalt at tage livet af en hummer, hvorfor nogle vælger at smide den levende hummer direkte i det kogende vand.
Risikoen ved denne metode kan imidlertid være, at hummeren lider en inhuman død, såfremt vandet ikke er spilkogende.
Du kan altid bede fiskemanden aflive hummeren for dig på forhånd, men køber du alligevel en levende hummer med hjem, er den hurtigste – og helt smertefri – metode, at stikke en skarp kniv ned i nakken på hummeren.
Hummeren har et kryds i nakken, som du skal sigte efter – vær hurtig og præcis og sørg for at knivens skær er rettet mod hovedet, så dette kan flækkes i den samme bevægelse. Hvordan dette foregår, kan du se i videoen herunder.
Hummer kan eksempelvis gratineres, steges, bages eller koges, og når sensommerens sidste solstråler fortsat luner, er hummeren desuden helt oplagt at komme på grillen.
Har du en svaghed for pasta eller det italienske køkken generelt, kan vi glæde dig med, at hummeren også her er rigtig skøn: Lad dig for eksempel inspirere af disse helt formidable safran ravioli med hummerfyld.
Da en stor del af smagen sidder i hummerskallerne, bør du gemme disse til at koge din egen hummerfond og eksempelvis bruge fonden til en fantastisk smagfuld bisque.
Vil du vide mere om skaldyr generelt, kan du blive meget klogere i denne artikel, hvor vi i øvrigt har samlet et væld af skønne opskrifter.
Flere opskrifter med hummer
Dansk sort hummer
Brombær opskrifter
Selvom de er at finde fra omkring juli til og med oktober, er august og september månederne, hvor det danske landskab for alvor prydes af det nok smukkeste bær, vi har herhjemme: Brombær.
Brombærret bliver af nogle anskuet som en sidste hilsen fra de lyse tider og lune solstrøg, og de er én af de skønheder, der er med til at forsøde den danske sensommer og efteråret.
Det syrligtsøde og meget aromatiske brombær er ofte at finde i og omkring de danske skove, hvor de vokser vildt. Brombærret vokser dog ligeledes i kultiveret form, og derudover findes buskene overalt i landet.
Botanisk set er brombærret en såkaldt flerfoldssamfrugt, og de blåsorte bær har et højt indhold af kostfibre, ligesom de er rige på både C-, E- og K-vitamin.
Brombør smager allerbedst, når de er helt nyhøstet, hvorfor du garanteret har bemærket, at smagsoplevelsen fra det friskplukkede brombær er en helt anden end den, du får fra det bær, du finder i plastikbakken fra supermarkedet.
Inden du plukker bærret, bør du sikre dig, at bærret 1) er helt sort og 2) let slipper grenen. Hvis ikke, risikerer du, at det bliver en noget sur fornøjelse.
Er du én af de heldige, der har en brombærbusk voksende i baghaven (som har givet et godt udbytte i denne sæson), leder du muligvis efter inspiration til at inddrage det blåsorte vidunder på nye spændende måder i køkkenet.
Hvordan tilbereder man brombær?
En oplagt og indlysende mulighed er at bruge brombærret i forskellige former for kager, muffins og tærter.
Her kan de indgå i selve dejen og bagningen – eller de kan tilføjes som et dejligt indslag ovenpå den færdige kage, som det er gjort i denne lagkage med nødde-/marengsbunde og fløjlsblød mokkacreme. Her giver de friske bær et perfekt syrligt modspil til den fyldige, runde mokkasmag.
Du kan også lave en forrygende brombær crumble med blandt andet saltkaramel, mandler og hvid chokolade, som det er gjort i denne opskrift.
Er du i det festlige hjørne, kan du også bruge de friske brombær som garniture ovenpå den moderne cocktailklassiker “Bramble”.
Brombær er dog i øvrigt fantastiske smagsgivere i det salte køkken. Se for eksempel denne ovnstegte fasan, der serveres med både brombær, jordskokker og en skøn morkelsauce.
Til at smøre på dine nybagte havregrødsboller kan du også lave en lynhurtig og superlækker brombærmarmelade på kun 20 minutter.
Flere opskrifter med brombær
Løg opskrifter
Røde, hvide, brune og grønne. Tykke, tynde, ovale og runde. Turen er kommet til løg, og de er ligeledes på listen over vores september-favoritter.
Løget har været en fast del af madlavning i mange tusinde år. I tidernes morgen havde egypterne en helt særlig opfattelse af løget og dets egenskaber: De troede på, at dets gennemtrængende lugt kunne bringe de døde tilbage til livet, såfremt de døde blev begravet med løg.
Løg styrker dit immunforsvar og er desuden antiinflammatoriske, og rækken af sundhedsfremmende egenskaber fortsætter et godt stykke endnu.
Du var måske ikke klar over det, men løg er propfyldt med antioxidanter, C-vitaminer og flavonider – ej at forglemme de svovlholdige stoffer, der får dig til at vande høns, når løget pilles.
Selvom de svovlholdige stoffer kan gøre løgpilning til en noget tårevædet affære, har disse dog en naturligt beskyttende effekt mod insektangreb.
Løgets mange gavnlige indholdsstoffer påvirkes alle forskelligt, når de tilberedes. Hvor eksempelvis de svovlholdige stoffer, der beskytter mod en række livsstilssygdomme, delvist forsvinder, allerede når der skæres i løget og ved kun svag opvarmning, vil vitaminerne først gradvist nedbrydes, når løget udsættes for højere temperaturer.
Hvordan tilbereder man løg?
Der er næsten ikke grænser for tilberednings- og anvendelsesmulighederne, når det kommer til løg. Løg kan indgå i et hav af retter i både rå, svitset, ristet, grillet, kogt, sauteret og bagt form.
Når løg bages, fremhæves dets naturlige sødme, hvilket vil give dig en helt ny opfattelse af løget og dets attributter.
Bag eksempelvis det hele løg med skal på i en time ved 200 grader, og servér det som et lækkert tilbehør til aftensmaden – eller prøv at skære det hele løg tværs over, så du ser ringene. Pensl derefter skærefladerne med lidt smagsneutral olie, krydr med salt og dine yndlingskrydderier, og bag dem så ved 225 grader i 30-40 minutter.
Ristede løg er i øvrigt en klassiker, der ikke er til at komme udenom: De er knasende, fede og runde i smagen og prikken over i’et på dit højtbelagte smørrebrød, den gængse spegepølsemad, den klassiske ristede hotdog eller bøfsandwichen.
Du kan hurtigt og nemt lave dine helt egne hjemmelavede ristede løg, og vi garanterer dig, at de smager helt anderledes og betydeligt bedre, fordi de har markant mere dybde i smagen.
Du har muligvis ikke tidligere hørt om løgmarmelade, og i så fald er det bare om at komme ud af køkkenskabet og udvide din gastronomiske horisont. Løgmarmelade er et fantastisk tilbehør til både kød, fjerkræ, fisk eller ovenpå en luksus-kartoffelpizza.
En hjemmelavet løgkompot kan på ingen tid pifte frokosten op, for eksempel i din helt almindelige club sandwich, verdens bedste steak-sandwich eller en lækker pulled pork sandwich.
I både supper og sammenkogte retter er løg ligeledes med til at danne en god grund for smagene, hvilket giver mere dybde til retten og smagsoplevelsen. Du kan derfor med fordel anvende løg som en naturlig smagsforstærker i eksempelvis revet eller finthakket form.
Du kan også lave en decideret løgsuppe, og selvom det måske lyder kedeligt, er denne løgsuppe serveret i en dekorativ og sprød “brødskål”.
Porre opskrifter
Du kender den som en aflang grøntsag med en hvid, nedre del og en mørkere, grøn bladtop.
Rig på blandt andet kostfibre, calcium, jern og magnesium, er porren en løgart, der imidlertid ikke danner et faktisk løg, men som i stedet har lange, saftige blade.
Hvor den hvide del af porren er forholdsvist mild i sin smag, bliver den gradvist kraftigere i smagen i den grønne del. Det er ligeledes den grønnere ende, der er mest næringsrig hvad angår vitaminer og mineraler.
Ligesom med knoldsellerien kan det desuden være en fordel at gå efter de mindste porrer: Des mindre porre, des større smag!
Porren er én af de meget gængse ingredienser i danskernes madsortiment. Det er dog ikke kun i de danske køkkener, porren er populær.
I romerriget fik kejser Nero sit tilnavn porrophagus – eller “porrespiseren”, idet han var særdeles glad for denne grøntsag. Det er i øvrigt de gamle romere, vi skal takke, for at porren overhovedet fandt vej til Europa.
Hvordan tilbereder man porre?
Så længe porren renses grundigt inden tilberedning, er den en skøn grøntsag at integrere i madlavningen – og så kan den helt erstatte det almindelige løg.
Skyl porren ved at holde den med den grønne del ned i vasken og under rindende vand, mens du bladrer gennem de grønne lag af blade.
Måske du er vant til at smide hele den grønne del af porren ud, men det er langt fra nødvendigt. Fjern blot de visne dele og skær roden fra.
Porre er en klassiker i tærter og supper, for eksempel i denne kartoffel-/porresuppe med sprød bacon ovenpå, eller i en traditionel karrysuppe med kylling, men porren er også et formidabelt tilbehør til kød eller tilsat forskellige kødretter – eller snittet fint og tilføjet rå i salater.
Skal porren nydes rå, kan du lægge den i koldt vand i en time. Således bliver den endnu mere sprød.
Hvis du damper porren i en anelse vand tilsat smør, og drysser den dampede porre med lidt havsalt, får du desuden et fantastisk tilbehør til middagsbordet.
Du kan også prøve at bage porren i ovnen, hvilket giver den en helt unik smag med et sprødt ydre og et blødt, cremet indre. Se en skøn opskrift her.
Porrer kan også bruges til et lækkert fyld i pirogger.
Er du i det eksperimenterende hjørne, og er der nogen, du gerne vil imponere, kan du prøve at rulle eksempelvis fisk, skaldyr eller bagte gulerødder i porreaske. Det giver både smag og wow-effekt på middagsbordet.
Blomme opskrifter
At de danske blomme er de bedste i hele verden, lyder muligvis som noget af en påstand. De anses dog som nogle af verdens bedste, da det danske, skiftende klima bidrager med de helt perfekte levevilkår for blommetræerne.
De mange blommer pryder efterhånden flere danskeres blommetræer – måske du selv er så heldig at have et blommetræ i din have, og i så fald er du sandsynligvis godt bekendt med de bugnende og saftfyldte små vidundere.
Måske du ligefrem har kradset dig selv i hovedbunden over, hvordan du nu skal få bugt med alle de blommer, såfremt træets grene ikke skal knække og gå helt til grunde – i så fald er du ikke alene.
I de rigtigt gode gode blommesæsoner kan udbyttet nemlig være så overvældende, at det kan synes som et noget nær uoverkommeligt projekt at spise sig vej igennem.
Uanset hvor stort høstudbyttet måtte være, er der hjælp at hente herunder.
Hvordan tilbereder man blomme?
Udover at blive nydt helt friske og direkte fra træet, er de søde og skønne blommer helt perfekte i mange andre former og sammenhænge – dette kan du muligvis glæde dig over, hvis du er kørt lidt træt i at spise blommer.
Har udbyttet af blommehøsten været meget stort, kan vi ligeledes glæde dig med, at blommer egner sig fint til frysning: Fjern blot stenene fra blommerne forinden.
Blommer kan både indgå i madlavningen samt bruges til syltning og hjemmelavet blommesaft.
Er du i øvrigt fortaler for at stoppe madspild, kan det overskydende frugtkød fra saftproduktionen bruges til at skabe en superhurtig og nem blommetrifli.
Mangler du et skønt og nemt tilbehør på morgenbordet, kan du prøve dig ad med denne lette opskrift på blommesyltetøj.
Inden for dessertgenren er der også adskillige muligheder: Servér din cremede hjemmelavede vaniljeis med blommer syltet i rom og portvin
Derudover er blomme crumble en anden meget smagfuld måde at få bugt med de mange blommer.
Læs mere om blommer i denne artikel, hvor du også finder alle vores opskrifter med blomme.