
Opskrift på kransekagetårn
Jeg har lige lavet dette kransekagetårn, og jeg er så MEGS stolt og glad over resultatet!
Synes I ikke også, det er blevet fint?
Kransekagetårn er til 10-16 personer og i 14 lag.

Kransekagetårn
Ingredients
Kransekagemasse
- 800 gram Rå marcipan ren
- 250 gram Flormelis
- 40 gram Pasteuserede æggehvider
Pynt
- 150 gram Mørk chokolade
- Guldstøv eller flager
Royal icing
- 35 gram Pasteuserede æggehvider 30-40 gram
- 150 gram Flormelis cirka
Samling
- 150 gram Mørk chokolade
Instructions
Kransekagemasse
- Ælt marcipan, flormelis og æggehvider til en ensartet masse.
- Kom massen på køl i et par timer (gerne natten over).
- Tag marcipanen ud og del dejen i 4 portioner á 250 gram.
- Den resterende masse laves der stænger af.
- Rul hver klump ud til en pølse, der er 65 cm lang og jævn.
- Brug hele håndfladen og ikke kun fingrene.
- Brug evt. en lille smule flormelis på bordet.
- Pres/tryk blidt med håndroden på den ene side af pølsen, så stykkerne får den trekantede kransekageform.
- Sørg for konstant at løsne med en palet, så det ikke klistrer.
- Mål og skær stykkerne til.
- Start med 8 cm, 10 cm, 12 cm, 14 cm osv., til der ikke er mere kransekage.
- Husk en kugle til toppen.
- Luk hvert stykke sammen - evt. med en dråbe vand.
- Kom ringene på bageplade og bag ved 190 grader i ca. 9-11 minutter alm. ovn til gylden.
- Tag kransekagerne ud og lad dem køle af.
Pynt
- Smelt/temperer chokoladen og lave runde dutter/oblater i forskellig størrelse på bagepapir på fx et skærebræt.
- Bank pladen let så de flyder ud.
- Pynt med guld efter temperament.
Royal icing
- Rør æggehvider og flormelis sammen til en tyk og lækker glasur.
- Konsistensen skal være fast, men sprøjtbar.
- Kom glasuren i en sprøjtepose og klip et lille hul.
- Lav “tunger” af glasur på de afkølede kransekagestykker.
- Gør det ved alle stykker kransekage.
Samling
- Smelt/temperer chokoladen.
- Kommes i sprøjtepose.
- Placer den største kransekagering på fadet.
- Sprøjt en ring af chokolade på ringen og placer den næststørste ring ovenpå.
- Forsæt til du når toppen.
- Lim chokoladecirklerne/oblaterne på på kransekagen med den smeltede chokolade og servér.
- God fornøjelse og RIGTIG GODT NYTÅR.