Alt godt til påskefrokosten

Selve påsken har dog rødder længere tilbage end Jesu tid. For meget længe siden, i nomadetiden, festede israelerne i påsken. Man fejrede, at foråret var i gang, hvilket betød, at kvægende var fertile. Samtidig menes det, at de ligeledes fejrede, at de var blevet fri fra slaveriet i Ægypten. Da slaveriet ophørte, kunne jøderne vende tilbage til deres land, som vi i dag kender som Israel. Alt dette kan dateres tilbage til omkring 1280 år før Jesu fødsel.

Slagtede lam til påske

Der var naturligvis bundet nogle traditioner sammen med påsken. Tilbage i begyndelsen var de dog noget anderledes end de traditioner, som vi kender den dag i dag. Traditionen lød dengang, at man slagtede et lam til påske, og til kødet spiste man usyrnet brød. Dette måltid spiste stort set alle husstande.

Det blod, som var til overs fra lammet blev brugt til at smøre på dørkarmen. Blodet skulle beskytte livet imod døden og sørge for, at dødsenglen ikke kom ind i huset og tog sjæle, også kendt som de 10. plage. På hebraisk betyder påsken ”at gå forbi” eller ”at skåne”, som refererer tilbage til dødsenglen og blodet over dørkarmen.

Æg og kyllinger var tegn på forår og påske

Langt senere, i 1800-tallet, dukkede der flere, nye traditioner op i Europa. Eksempelvis er kyllinger blevet et symbol på påske. Det kommer sig af, at hønsene igen begyndte at lægge æg op til påske, da forårets opblomstring gav hønsene energi nok til at begynde ægproduktionen efter en pause om vinteren.

I fasten, som foregår før påsken, var det ikke tilladt at spise æg. Derfor anså man æg for en værdifuld gave, som man kunne give til hinanden, når påsken kom. I midten af 1800-tallet begyndte man at pynte æggene ved at indfarve dem ved at koge dem i eksempelvis rødløg, eller ridse mønstre ind i skallerne. Senere hen kom traditionen med at puste æg. Først i starten af 1900-tallet begyndte man at lave chokoladeæg, og efter 2. verdenskrig blev de søde sager for alvor populære.

I vores tid er der dog sket meget ved traditionerne omkring påske. Vi slagter ikke lam og tværer blod på dørene. Rent faktisk, så er det det langt fra alle, der spiser netop lam til påske. Nogle spiser lammesteg, men det er ikke den mest udbredte spise.

Påskeharen listede sig ind fra Tyskland

Fænomenet omkring påskeharen har ikke rod så langt tilbage. Det er en tradition, som er kommet til Danmark fra Tyskland. I begyndelsen af 1900-tallet var dette fænomen udelukkende kendt i Sydjylland, og det var udelukkende som dekoration, eksempelvis på påskeæg af pap. Der knyttede sig med tiden en historie til, der lyder, at påskeharen kommer med fine chokoladeæg, som den gemmer rundt omkring ude i haverne. Grunden til, at man aldrig ser påskeharen er, at den fordufter, så snart den har lagt sine æg. Haren er derfor også et symbol, man finder til påskefrokosten.

De mystiske gækkebreve

Gækkebrevene har til gengæld lidt flere år på bagen. De kan dateres tilbage til 1600-tallet, hvor voksne sendte gækkebreve til hinanden – frem til omkring 1800-tallet. Gækkebrevene var dengang ikke hullet, som vi kender i dag, men var breve, som bestod af en gåde. Endnu et symbol på påske er påskeliljer. Dette skyldes i naturens sag, at påskeliljer springer ud omkring påske.

Opskrifter med lam

Lammekrone Sous Vide med gremolata

Slagtede lam til påske

Æg og kyllinger var tegn på forår og påske

Påskeharen listede sig ind fra Tyskland

De mystiske gækkebreve

Opskrifter med lam

Opskrifter med æg

Opskrifter med fisk

Opskrifter med laks

Opskrifter med sild

Opskrifter med tatar

Opskrifter på hønsesalat

Opskrifter med gris

Opskrifter på hjemmelavet brød

Opskrifter på snaps

Opskrifter på dressinger

Opskrifter på søde sager til påskefrokosten

FØLG GASTROFUN

DET MED SMÅT

COPYRIGHT

OM OS