Spis løs af de danske sæsonråvarer!
Udover at markere slutningen på sommerferien, er 1. august ligeledes startskuddet for årets officielt sidste sommermåned. Det kan måske lyde vemodigt, men heldigvis betyder de skiftende vejrforhold jo også, at andre danske råvarer begynder at melde deres ankomst på supermarkedernes hylder.
Selvom dagene ligeså småt bliver kortere og kortere, så emmer råvarerne emmer stadig af lune sommerdage og -aftener med dem, vi har kært.
Gør det for smagen, klimaet og din pengepung
Fordelene ved at købe råvarer, der er i sæson netop nu, er mange. Det er ikke kun bedre for din pengepung og miljøet, men at spise råvarer, mens de er i sæson herhjemme, er også en langt større fornøjelse for dine smagsløg.
Der er meget mere smag i de friske, danske råvarer, end der er i de importerede af slagsen, og det betyder, at du føler dig betydeligt mere tilfredsstillet efter et måltid.
Der er selvfølgelig også masser af andre rigtig gode grunde til at spise løs af de danske råvarer. Eksempelvis støtter du de danske landmænd og den danske produktion – og så bliver du sundere. Årstidens frugt og grønt er sprængfyldt med gode og vigtige næringsstoffer, ligesom du vil opleve en helt naturlig variation i din kost, når du vælger at spise efter sæsonens udbud. Og det er gavnligt for både smagsløg og helbred.
Der er også begyndt at komme flere og flere lækre svampe frem af den danske muld. At gå på svampejagt er utroligt hyggeligt og spændende, og så er der altid noget ganske særligt ved at komme hjem med dagens høst og tilberede den til aften!
Hvilke råvarer er i sæson i august måned?
Juni og juli mindede en del om hinanden på sæsonudbuddet, idet de begge bød på danske jordbær, ærter, kartofler og hyldeblomster. Når vi rammer august, mærker man tydeligt, at vi begynder at gå andre tider i møde: Mirabelletræerne er ved at være klar med deres små, syrligtsøde frugter, blommetræerne er også lige på trapperne, og svampesæsonen er som sagt også så småt ved at være skudt i gang.
De grøntsager, du kan glæde dig til i denne måned, dækker blandt andre over aubergine, grønne bønner, courgette, gulerod, majs, tomat og sommerporre. Af frugt kan nævnes hyben, brombær, sommeræbler, solbær og hyldebær m.fl. Sidstnævnte skal vi som regel lidt længere hen på måneden for at få glæde af, men august er vel august.
Du kan desuden se frem til at skrive både ål, krabbe, makrel, jomfruhummer og krebs på menuen, og hvis du også har en forkærlighed for svampe, så er det rørhatte og kantareller, du skal på udkig efter.
Traditionen tro, har vi også denne måned samlet alle de råvarer, vi har glædet os allermest til at få fingrene i. Du kan bruge vores liste som inspiration til næste gang du skal på indkøb eller lægge madplan for de kommende uger.
Aubergine
Rå aubergine er i sig selv forholdsvis neutral i smagen, og det hvide, svampede kød er egentlig ikke en videre fornøjelse at sætte tænderne i – snarere tværtimod. Så snart auberginen tilberedes, er snakken dog en ganske anden!
Aubergine er nemlig helt formidabel til at suge smag, saft og kraft til sig fra andre ingredienser, og derfor kan den eksempelvis være en genial erstatning for kød på ugens kødfri dage.
Sammen med kartoffel og tomat, hører aubergine til natskyggefamilien. Selvom aubergine betragtes som en grøntsag i madlavningen, er den botanisk set et bær, da den vokser frem fra plantens blomster og indeholder frø. Mens den blanke, sortviolette aubergine er den mest almindelige, findes der både røde, grønne og helt sorte varianter.
Aubergine er ekstremt kalorielet (kun 20 kalorier pr. 100 gram), men alligevel propfyldt med masser af sundhedsmæssige fordele. Den indeholder ikke voldsomt mange vitaminer og mineraler, men den dybe, violette farve kommer af farvestoffet anthocyanin, der angiveligt kan virke som en antioxidant i kroppen. Nogle undersøgelser peger på, at antioxidanter er med til at beskytte os imod hjertekarsygdomme og kræft, men antioxidanternes indvirkning på menneskekroppen er endnu ikke helt fastlagt.
Hvordan kan du anvende aubergine?
Aubergine har en evne til at give en helt unik tekstur og mild smag i diverse sammenhænge. Prøv at bage dem og drysse dem med blandt andet granatæblekerner og servere dem med en frisk tahin-yoghurt. Se opskriften her.
Alternativt kan du vælge at lave den bagte aubergine til en fantastisk cremet baba ganoush til at dyppe grøntsagsstænger eller lune fladbrød i.
Når vejret er til grill, kan du prøve at grille dem med et drys parmesan og rosmarin.
Aubergine er generelt også rigtig god til at blive fyld med eksempelvis hakket oksekød, spicy kylling eller andre grøntsager såsom linser, kikærter eller tomat.
Har du nogensinde prøvet at lave aubergineruller? Det er en lækker italiensk inspireret vegetarret med quinoafyldte auberginer med tomatsauce og ricottacreme, og retten kan enten bruges som tilbehør eller som en ret for sig selv.
Flere opskrifter med aubergine
Stegt aubergine og tomat med parmesanost
Indiske belugalinser med aubergine
Moussakalasagne med rugbrødstopping
Couscous med ristet aubergine og gulerod
Bagt aubergine med granatæble, mynte og tahin-yoghurt
Jomfruhummer
Sæsonen for jomfruhummere når sit højeste i august, september og oktober, og det er helt sikkert én af vores personlige sensommerfavoritter.
I de engelsktalende lande går jomfruhummer primært under navnet scampi, men de kaldes også Norway lobster eller Dublin Bay prawn, da de kun er at finde i Nordsøen og den nordlige del af Atlanterhavet. Når man siger jomfruhummer, er det dog svært ikke også at nævne Læsø: Vidste du, at Læsø alene står for 44 procent af de i alt 2000 tons jomfruhummere, dansk fiskeri kan bryste sig af?
Da jomfruhummeren ikke lever under Middelhavets himmelstrøg, eksporteres en stor del af de danske jomfruhummere til både Italien, Spanien og Frankrig. Bestiller du jomfruhummer – eller scampi – under sydens sol, er det derfor ganske sandsynligt, at den kommer fra Danmark.
Jomfruhummere har en sød og fyldig smag, der minder om almindelig hummer, men jomfruhummerens kød har en lidt finere tekstur. Smagen er mild og delikat med lidt “hav” over sig
Hvordan kan du anvende jomfruhummer?
Hvis vejret er til det, er det jo helt oplagt at smide jomfruhummere på grillen. Du kan også prøve at gratinere dem eller bage dem.
Uanset hvad, skal du endelig ikke smide de tomme skaller ud bagefter. Skallerne indeholder stadig rigeligt med smag og kan derfor bruges til at lave en rigtig lækker bisque ud af efterfølgende.
Det meste af jomfruhummerens kød er placeret i halen. Der er også lidt ude i kløerne, og dette har faktisk en endnu sødere smag, og så er teksturen utroligt delikat og blød. Det kræver en anelse snilde, men vi vil nu påstå, at det er al arbejdet værd. Er du ikke rigtigt i det tålmodige hjørne, kan du også bare fjerne kløerne inden tilberedningen og i stedet lægge dem til side til fond eller bisque.
Er du også vild med det italienske køkken? Så vil denne skaldyrsrisotto med jomfruhummerhaler sende dig fluks mod sydens sol – i hvert fald i tankerne! Du kan også lave den sydlandske klassiker scampi fritti: Friturestegte jomfruhummerhaler i beignetdej. Dem kan du vælge at servere med en lækker hjemmelavet pasta, ovnbagt torsk, jomfruhummer-mayo og tartarsauce. Det finder du opskriften på her.
Man kan faktisk også godt kombinere jomfruhummer og oksekød. Ja, det lyder usædvanligt, men giv det en chance! Det er en amerikansk opfindelse, og retten heder Surf ‘n’ Turf.
Hvem ville i øvrigt have troet, at tun og jomfruhummer passer godt sammen? Vi var ikke selv helt overbeviste, men da vi have smagt denne pasta med lynstegt tun og jomfruhummerhaler i citronbechamel, ja, så var vi altså helt solgt.
Vil du gerne blive endnu klogere på jomfruhummere og skaldyr generelt, så læs med her.
Flere opskrifter med jomfruhummer
Pasta med tun, jomfruhummerhaler og citronbechamelsauce
Bisque med hummer og jomfruhummer
Ballotine med kuller og jomfruhummerfars i kyllingeskind
Surf ‘n’ Turf – oksemørbrad og jomfruhummer
Lam i dild og rejer (jomfruhummermayonnaise)
Majs
Det er ikke slut med danske majs, og hurra for det! Vi har nemlig ikke pakket grillen helt væk endnu.
Danske majs er en forholdsvis ny ting. Det er ikke mere end 20 år siden, majs slet ikke var et almindeligt syn på de danske marker. Majsplanten er ret nem at have med at gøre, men den kræver alligevel nogle temperaturer, som Danmark i sin tid ikke kunne levere. Efterhånden som temperaturerne på vore breddegrader har ændret sig, har også levevilkårerne for majs ændret sig.
Det er helt sikkert noget, de danske landmænd har nydt godt af. Høstpotentialet er nemlig noget højere end for eksempelvis hvede.
Det er dog ikke kun landmanden, der har glæde af majs – vores kroppe er også vilde med dem. De er nemlig fyldt med kostfibre. Kostfibre giver en god mæthedsfornemmelse og holder gang i fordøjelsen, og fordi de også indeholder masser af kalium, er de desuden gode for blodomløbet.
Majsplanten har oprindeligt hjemme i det sydlige Mexico. Her er den blevet dyrket i 10.000 år, og den var yderst vigtig for indianerne. Også spanierne, der ankom til Amerika i 1492, blev vilde med majs, hvorfor de bragte planten med sig tilbage til Europa. Nogle af deres spanske landsfæller var angiveligt ikke helt trygge ved at spise majs: De var bange for at pådrage sig de indianske træk, som de spanske opdagelsesrejsende havde fået under deres ophold i Amerika. At disse træk nok ikke var forårsaget af kosten, men nærmere de miljømæssige påvirkninger, faldt dem tilsyneladende ikke ind.
Hvordan kan du anvende majs?
Majs er helt fortrinlige i deres rå form, men de kan også både koges, steges, grilles og bages. Majs er lækkert søde med en nærmest smøragtig smag, der bliver endnu mere fremtræden efter tilberedning.
Den danske sommer har stadig masser at give af, og det betyder, at vi ikke har set det sidste til grillaftener og god mad på terrassen. Så skal der hele majskolber på grillen! Du kan med fordel lade de beskyttende blade sidde omkring majsen under tilberedningen, og ellers kan du du også pille bladene af, dele kolberne i to og stikke et grillspyd i enden. Så har du et praktisk “håndtag” på majskolberne.
Servér de brandvarme majskolber med hjemmerørt kryddersmør med persille og hvidløg, et drys parmesan eller hjemmelavet grøn pesto – enten den klassiske med pinjekerner, eller en lidt billigere udgave med solsikkekerner.
Hele, grillede majs passer fantastisk godt sammen med en hel grillkylling på rotisseri. Servér eksempelvis med en kold kartoffelsalat med krydderurter fra haven. Vi har en skøn opskrift på en grillet kylling med grillede majskolber og hjemmelavet kartoffelsalat her.
Er du ligesom os rigtig glad for sous vide, så skal du prøve at smide hele majskolber i vandbadet. Det har vi opskriften på her.
Flere opskrifter med majs
Makrel
Du milde makrel, så skal der ellers lækker, fed fisk på tallerkenen!
Du kender den sikkert fra dåse: Enten mere eller mindre maltrakteret til uigenkendelighed eller i forholdsvis reelle fileter indhyllet i tomatsauce. Du har under alle omstændigheder sikkert indtaget adskillige rugbrødsmadder med makrel i tomat gennem tiden, og det er heller ik’ så ring’ endda!
Ofte, når der skal fisk på bordet, tyer vi enten til dåseversionen eller den, der findes i supermarkedets fryse- eller kølefisk. Der er dog meget at hente på smagsoplevelsen ved at aflægge den lokale fiskemand et besøg.
I slutningen af juni valfarter store stimer af makrel ind over grænsen til de danske farvande, hvor de bliver indtil efteråret.
Vestkysten er de første til at fange makrellerne, men som stimerne bevæger sig længere østpå og om mod Kattegat, får både Østjylland, Sjælland og øerne også glæde af de friskfangede makreller senere på sommeren.
Makrellen er mørk og fed i sit kød, og smagen, der kan beskrives som fyldig og let krydret, er sin helt ege. Makrel er desuden den fisk, der indeholder mest af den gode, sunde fiskeolie.
Hvordan kan du anvende makrel?
Hel, friskfanget makrel smager himmelsk, når den er røget eller skindstegt på pande eller grill, men du kan også bage den. Vil du smide den på grillen, kan du prøve at fylde bugen med friske citronskiver. Den fede makrel kan sagtens serveres uden det store tilbehør, fordi den er så fint balanceret med syren fra citronen. Tilføj blot lidt friske krydderurter, et godt hjemmebagt brød og en grøn salat.
Er vejret ikke lige til grill, kan du i stedet komme den hele makrel på en rygende varm grillpande i 4 minutter på hver side. Du kan også lave pandestegte fileter med knuste kartofler, lynsyltede rødbeder og kapers.
Og ja, selvfølgelig kan du give den en tur i din sous vide! Det har vi en opskrift på her.
Flere opskrifter med makrel
Fennikel
Hvis du er rigtig glad for lakrids, er fennikel formentlig også en grøntsag, der falder i din smag. Fennikel indeholder nemlig anethole, der er den samme aromatiske forbindelse, der findes i både stjerneanis og anis.
Fennikel har egentlig sine rødder i det vestlige Asien og Middelhavsområdet, hvor planten er blevet brugt som krydderi siden oldtiden. Her er fenniklen en flerårig plante, der går i såkaldt vegetativ vækst i vinterhalvåret, hvor den danner små skud, der ligner knolde. Efter blomstring visner planten ned under den varme og tørre sommer.
Først i 1980’erne blev den sprøde men milde og sødlige fennikel anvendt som grøntsag i Nordeuropa, og grundet de større udsving i temperaturerne, har fennikel en lidt anden livscyklus i Danmark end i sit oprindelige habitat: Fennikel tåler nemlig ikke frost, om end den oftest kan overvintre herhjemme.
Hvordan kan du anvende fennikel?
Fennikel er en solid smagsgiver i køkkenet, og med sin markante anisaroma er fennikel skøn at anvende både rå og tilberedt.
På restauranterne herhjemme serveres fennikel ofte i ultratynde, næsten gennemsigtige skiver, der er marineret i olivenolie med citronsaft, dild og salt.
I Italien er dampet fennikel, der efterfølgende gratineres med parmesan i ovnen, derimod en højtelsket klassiker.
Du kan på få minutter forberede en sprød og frisk salat med fennikel, æble og spidskål og eksempelvis servere den til fjerkræ eller fisk, hvor salaten er særligt lækker. Du kan også undlade spidskålen og i stedet lave denne lynhurtige fennikelsalat med blot tre ingredienser.
Bliver vi i salatgenren, går fennikel også vældigt godt i spænd med mynte og melon i denne fantastiske italiensk inspirerede opskrift, der er et godt tilbehør til grillmaden eller en god steak.
Flere opskrifter med fennikel
Mirabelle
Måske du allerede nu får diverse associationer fra barndommen. Om du selv har klatret i mirabelletræer som barn, eller om du blot har bemærket træerne med de mange små gule, røde eller orange frugter, så har de fleste af os ét eller andet forhold til de syrlige og let bitre frugter, hvis træer findes overalt i Danmark.
Lige nu bugner mirabelletræerne med de små frugter: De små og næsten kuglerunde, gule eller røde bær, hvis frugtkød helst ikke slipper stenen, uanset hvor moden frugten end er. Selvom visse supermarkeder forhandler mirabelle, er det helt oplagt selv at gå på jagt efter dem.
Mirabelle stammer oprindeligt fra Mellemøsten, men træerne klarer sig ganske fortrinligt i det danske klima. Og fordi de med lethed spredes af dyr og fugle, vokser træerne ofte forvildet i den danske natur. Selvom mange af os som børn har klatret i mirabelletræer for at få fingrene i frugterne (sandsynligvis mest for spændingens skyld, og knap så meget for smagens), så har mirabelle ikke vundet særligt stort indpas i de danske køkkener. Det er en fejl.
Hvordan kan du anvende mirabelle?
Rå mirabelle smager af mest, når de ikke kommer direkte fra køl, så du kan med fordel tage dem ud af køleskabet en time inden, de skal nydes.
Du kan også prøve at sylte dem eller bruge dem til de dejligste marmelader, i kager, til saft, chutney eller grød. Du kan eksempelvis lave en skøn mirabelle-/hybenmarmelade. Mrabellechutney bliver også særligt interessant, hvis den tilføjes en anelse lakrids eller anis.
I visse tilfælde kan mirabelle let udstenes, mens frugtkødet i andre tilfælde kan sidde fast på stenen. Er sidstnævnte tilfældet, vil det lette dit arbejde først at koge frugterne og efterfølgende bruge et dørslag til at mose dem igennem.
Mirabelle er i øvrigt meget velegnet til frysning, så du også i vintermånederne kan bruge frugten i din madlavning. Fjern blot stenen inden frysning.
Kantareller
De smukke og yderst dekorative, tragtformede kantareller med de langsgående lameller er intet mindre end skovens guld, og du skal ikke vente alt for længe med at få snørret skoene og komme afsted efter dem. De er nemlig utroligt eftertragtede. Den officielle sæson for kantareller går fra omkring juli til oktober måned, men er på sit absolut højeste i august.
Kantareller har vist sig meget besværlige at dyrke kommercielt, hvorfor de fortsat indsamles i naturen. At der endnu intet organiseret indsamlingsapparat er i Danmark, afspejles da også i høj grad i supermarkedernes priser.
Herhjemme er der rig mulighed for at finde kantarellen på egen hånd, og der er noget særligt eventyrligt og spændende ved at gå på svampejagt og bringe sit bytte med hjem i køkkenet. Kantareller er næsten ikke til at tage fejl af og forveksle med andre, giftige svampe, hvorfor kantareljagt også anses som forholdsvist sikkert. Svampejagt skal dog under alle omstændigheder foregå med forbehold, hvorfor du altid bør gå struktureret og kritisk til værks. Husk derfor at studere de forskellige svampegrupper og deres karaktertræk, inden du begiver dig afsted, og husk, at alle svampens karaktertræk skal passe, før du kan vide dig sikker.
Vil du vide mere om svampe, så finder du alt du skal vide lige her.
Hvordan kan du anvende kantareller?
Kantareller gør sig umanerligt godt på et stykke ristet landbrød eller rugbrød, og de kan både nydes rå, stegt eller bagt og i salater, stuvninger, tærter, risotto, på pizza og meget andet.
Kantarel har en delikat, svagt pebret umamismag, der blandt andet gør den til en oplagt erstatning for kød, såfremt du ønsker at supplere og/eller nedbringe dit kødforbrug.
Prøv eksempelvis en lækker sensommersalat, hvor kantarellen får selskab af en anden kærkommen sæsonråvarer for august måned, nemlig majsen. Her kan du blandt andet også læse vejledningen til den nænsomme klargøring af kantareller.
Står du og mangler idéer til en skøn forret, der virkelig kan glæde dine gæster, kan du muligvis finde inspiration i denne cremede og yderst smagfulde jordskokkesuppe med smørritstede kantareller.
Er du interesseret i at servere de lækre kantareller i en hovedret, der både tager sig flot ud og har en utroligt mør og saftig oksemørbrad i sous vide som omdrejningspunkt, vil du elske denne opskrift, hvor den skønne mørbrad og delikate kantarelstuvning afbalanceres af syrlige, syltede perleløg og sødme fra en grov rodfrugtmos.
Kantareller holder sig desuden fint et par dage i køleskabet i en papirspose eller anden form for bøtte, hvor der kan trænge luft igennem. Ydermere er de fryseegnede, blot du blancherer dem i et par minutter forinden.
Flere opskrifter med kantareller
Stuvede kantareller på ristet brød
Stegte kammuslinger med sprødt æble og kantareller
Herregårdskotelet Kong Christian
Krabbeklør
Krabbeklør er beklageligvis ikke det, der oftest havner på de danske spiseborde. Derfor eksporteres de i stedet til udlandet i stor stil!
Krabbeklør, hvis kød er fint og hvidt, har ikke alene har en helt fortrinlig smag, der kan beskrives som både mild og aromatisk, de er også en billig, sund og meget bæredygtig spise. Krabbefiskeri er nemlig skånsomt, da havbunden ikke ødelægges, og alle dele af krabben kan benyttes: Kløer, ben, hus og rogn.
Derudover er de såkaldte “tejner”, som krabberne fanges i, placeret så tæt på kysten, at fiskeriet ikke kræver særligt meget brændstof, og dertil står bådene helt stille, mens tejnerne tømmes.
At krabbekløer – og krabbe generelt – er en overset råvare i de danske køkkener, ændres naturligvis ikke natten over, men vi kan da slå et slag for, at krabbe i endnu højere grad skal integreres i danskernes køkkenrepertoire.
Du kan blive klogere på krabber og skaldyr her.
Hvordan kan du anvende krabbeklør?
Krabbeklør tilberedes typisk ved kogning. Tilsæt blot godt med salt til vandet og supplér eventuelt med lidt friske krydderurter, gerne dild.
Herefter er serveringsmulighederne mange!
De kan både indgå i for- og hovedretter, og du kan servere dem akkurat, som de er, eksempelvis med lidt ristet italiensk flüte og en hjemmerørt dressing med krydderurter.
Du kan lade krabbekløerne indgå i en skøn sommersalat, da den fine, milde smag passer godt til grøntsager, eller du kan servere dem med en god hjemmelavet mayo. Du kan også bruge dem til en fyldig bisque eller koge en skøn suppe på dem.
I denne opskrift har vi fritteret krabbekløerne og serveret dem med en smagfuld skaldyrsmayo og hjemmelavede Pommes Frites.
Flere opskrifter med krabbeklør
Blomkål
Danske blomkål er fantastiske, og hvis du forbinder de hvide, krøllede hoveder med en blød, udkogt affære, der af uforklarlige årsager skulle have fundet vej til din tallerken, så er hjælpen nær. Det betyder nemlig, at blomkålen er blevet gjort til skamme gennem alt for hård tilberedning, og at dens fulde potentiale slet ikke er kommet til sin ret.
Det retter vi op på nu!
Blomkål er en samling af små, hvide blomsterknopper dækket af store grønne, beskyttende blade. Smagen er sødlig, men nogle vil også beskrive den som temmelig “kål-agtig”. Hvis man ikke er så meget for kål-smagen, er det blot endnu en grund til ikke at overkoge den, da dette blot fremhæver den “kålede” smag.
Blomkål er rig på fibre og C-vitaminer samt aminosyre, der omdannes til B-vitaminer i leveren. Blomkål bidrager også med antioxidanter, der efter sigende skulle modvirke udviklingen af kræftceller.
Hvordan kan du anvende blomkål?
Hvis du indtil videre kun har fået udkogt blomkål, så kan du godt glæde dig. Blomkål kan nemlig tilberedes på et væld af spændende måder – og den kan også nydes rå, for eksempel i skønne salater. Det tager ikke andet end 10 minutter at blande en lækker cremet og knasende sprød blomkålssalat. Da blomkålens buketter kan gemme på lidt smådyr, er det en god idé at lægge blomkålen i koldt vand tilsat salt i 10 minutter – det trækker eventuelt småkravl ud.
Prøv også at skære blomkålen ud i helt tynde skiver og hælde olivenolie udover. Drys med lidt basilikum og servér med lækre, saltede mandler ovenpå, og du har et skønt, sprødt element på middagsbordet.
Hvis du ikke ønsker at spise den rå, kan blomkålen også bages, steges eller koges. Ristet blomkål får en lækker nøddeagtig smag. Du kan også servere et helbagt blomkål som en meget smuk forret eller vegansk hovedret.
Vælger du at koge blomkålen, skal den ikke sønderkoges, men blot koges let, så den fortsat har bid og ikke bringer dig flere minder om de skamkogte buketter.
Blomkål er gode til at bidrage med fylde i diverse retter, eksempelvis i denne skønne risret med kylling og blomkål i en krydret kokossauce.
Blomkålsris er desuden en næringsrig substitut til almindelige ris, og du kan enten vælge at blande risene med blomkålsris – eller du kan lade blomkålsris helt overtage risenes plads.
Blomkålen kan naturligvis også bruges til den helt klassiske gratin. Har du mod på en lidt sundere og mere moderne udgave af denne, kan du prøve denne blomkålsgratin, der blandt andet gratineres med mandelmel i stedet for den sædvanlige rasp, ost og brødkrummer.
Er du glad for supper, kan blomkål snildt danne basen for en cremet suppe. Prøv at akkompagnere blomkålen med kartoffel i en hurtig og sund hverdagssuppe, der nemt kan laves i en travl dagligdag.
Vil du have tips til at få mere grønt ind i kosten? Så skal du læse denne artikel. Er du interesseret i at læse mere om sund hverdagsmad generelt, kan du desuden læse denne artikel.
Flere opskrifter med blomkål
Lakserilette og blomkålsråkost
Cremet bagt pasta med svampe og spinat
Blomkålssuppe med stenbiderrogn
Confit de canard med blomkålspuré og saltbagt selleri
Oksesteak med blomkålsbearnaise
Glutenfri burgerboller med blomkål
Blommer
Danske blommer er de bedste i verden! Lyder det som noget af et postulat? Muligvis. De danske blommer anses ikke desto mindre som nogle af verdens absolut bedste, da det skiftende klima herhjemme giver blommetræerne de helt optimale levevilkår.
Frugterne er så småt begyndt at pryde blommetræerne, og måske du selv har et træ i haven, der år efter år bugner med de tunge, saftfyldte vidundere. I rigtig gode sæsoner, kan høstudbyttet måske endda være så stort, at det er helt umuligt at spise sig vej gennem den overvældende mængde. Kløer du dig i hovedbunden over, hvor de mange blommer skal gøre nytte? Så er der måske hjælp at hente i det følgende.
Hvordan kan du anvende blommer?
De søde, saftige blommer kan jo med fordel nydes direkte fra træet, men det er også begrænset, hvor mange du kan nå at klemme ned, inden maven begynder at værke.
Derfor kan det måske glæde dig, at blommer er fryseegnede. Husk blot at udstene dem forinden.
Blommer egner sig også godt til at blive syltet og henkogt eller til egen saftproduktion. Går du ind for at nedbringe madspild, kan frugtmassen fra din saftproduktion bruges til en skøn og lynhurtig blommetrifli!
Er du frisk på at lave din egen hjemmelavede blommemarmelade? Så kan denne nemme og hurtige opskrift give dig et skønt tilbehør på morgenbordet. Blommerne kan også blive til en utroligt smagfuld kompot, serveret som tilbehør til kødet, eksempelvis svin.
Leder du efter idéer til desserten, er der flere muligheder: Du kan for eksempel servere lækre hjemmelavede rom- og portvinssyltede blommer til en skøn vaniljeis, som du på cirka en halv time kan lave helt fra bunden.
Blomme crumble er desuden en fantastisk og nem måde at få bugt med den store høst, såfremt du eksempelvis venter desserthungrende gæster.
Vil du have endnu flere idéer til at få brugt med blommerne? Så læs med her.
Flere opskrifter med blommer
