Februar. Måneden, der i den romerske kalender markerede slutningen på året, men for os er et tegn på, at kalenderåret fortsat er i sin spæde begyndelse – og ikke mindst, at vinteren officielt synger på sidste vers.
Den sidste vintertristhed skal bekæmpes med varme, samvær og nære relationer samt god, nærende kost. Februar, der ofte er en ret grå, kold og våd måned, kalder derfor på masser af indendørs hyggestunder – og dansk hygge er som bekendt lig med lækker mad. Herunder skal vi se nærmere på de råvarer, den danske natur har at byde på netop nu, og som du helt sikkert bør inkorporere i februarmenuen.
Hvorfor spise efter sæsonen?
Det er ikke altid lige nemt at finde inspirationen eller lysten til at sammensætte en lækker, varieret kost fyldt med næring. Og derfor holder vi os gerne til den mad, vi allerede kender. Der er imidlertid en lang række fordele forbundet med at spise efter sæsonen, og er du ikke allerede bekendt med disse fordele, så er det nu, du skal “spidse ører”.
At spise efter sæsonen handler nemlig ikke ene og alene om at spise sundt og varieret.
Du kommer til at opleve meget mere velsmag
Når råvarer er dyrket under deres bedste vækstbetingelser og først høstet, når de er modne, og ikke inden, topper de på smagspotentialet. Fordi de danske råvarer ikke skal ud på en lang rejse, inden de når frem til de danske butikker, er det ikke nødvendigt at høste dem “før tid”.
Ser vi lige bort fra dry aging / krogmodning af kød, så indeholder en råvarer altså langt mere smag, des friskere den er.
Derudover er mange af vores danske råvarer kendt for at være af en helt særlig kvalitet. Eksempelvis er det danske klima enormt gunstigt for en række afgrøder, blandt andet blommer. Derfor er de danske blommer faktisk noget nær de allerbedste i verden.
Derudover er der et stramt kvalitetskodeks for danske råvarer, som flere udenlandske råvarer ikke kan stå til måls med. Danske lam er for eksempel yngre end mange udenlandske lam, og jo ældre et lam bliver, jo mere “ulden” bliver den i smagen. Og lammekød skal bestemt ikke smage af uld. Du kan læse meget mere om lammekød her.
Du får en helt naturligt varieret kost
Okay, lad os lige få på plads, hvorfor du faktisk bør spise varieret, og hvorfor det måske er svært for dig at komme i gang med.
Du er drevet af rutiner og vaner – det er alle mennesker, og det ligger dybt forankret i vores natur. Dine vaner giver dig en følelse af stabilitet og ro. Det er også én af grundene til, at vi elsker traditioner som eksempelvis jul.
Det er ikke nemt at tilegne sig nye vaner og man siger gerne, at det tager minimum 3 uger, før en ny rutine begynder at føles naturlig. Derfor finder vi det langt nemmere at købe ind på autopilot og fylde det, vi allerede kender, i indkøbskurven – igen og igen.
Hvis du begynder at holde dig opdateret på hvilke danske råvarer, der er i sæson fra måned til måned, så bliver din kost helt automatisk varieret.
Du får et sundere legeme
Det er nok ikke raketvidenskab, at en importeret råvare har mistet en del af sin friskhed, inden den når frem til din indkøbskurv. Og jo længere den har været undervejs, jo mindre næring har den som regel – medmindre vi taler eksempelvis frosne ærter, med videre.
Danske sæsonråvarer når frem til supermarkederne på ganske kort tid, og derfor er de også fyldt med ekstramange vitaminer og mineraler.
Vi har allerede berørt den naturlige variation, sæsonråvarerne vil give dig, men ikke hvorfor variation i grunden er så væsentligt for dit helbred.
Vi har behov for at få tilført næring fra mange forskellige kilder. Det er ikke helt fyldestgørende at nøjes med at spise to slags grøntsager, to slags kød, to slags frugt – og så videre. En frugt er nemlig ikke bare en frugt. Frugter er sammensat på uendeligt mange forskellige måder. Der er eksempelvis visse sundhedsmæssige fordele forbundet med at spise æbler, imens der er andre forbundet med at spise pærer.
Ønsker du at have et stærkt og sundt legeme, er du nødt til at spise varieret. Og det gør du lige præcis ved at spise efter den danske sæson.
Du kommer til at spare penge på madbudgettet
Udbud og efterspørgsel hænger som bekendt sammen, når det kommer til råvarernes kostpriser. Når en dansk råvarer er i sæson, stiger udbuddet, og derfor bliver den som regel også langt billigere i supermarkederne. Derfor kan der helt bestemt være god økonomi i at handle sæsonbaseret.
Du er med til at gøre noget godt for miljøet
Der er mange til- og fravalg, vi tager i det daglige, som har en negativ indvirkning på miljøet. Selv de mindste ting kan have en betydning. I hvert fald i det store og hele.
Ser vi på citronen engang, så er denne for rigtig mange danskere en helt naturlig del af køkkenet og madlavningen. Og fordi citrontræer har meget svært ved at bære frugt under vore himmelstrøg, er vi nødsaget til at importere dem. Det samme gør sig gældende for råvarer, der i øjeblikket er uden for sæson herhjemme. Transport er noget, der vejer tungt på CO2-udledningen, ligesom den forberedelse og forarbejdning, råvarerne gennemgår inden transporten, er belastende på klimaet.
Vi er godt klar over, at lige præcis citronen nok er svær at finde en dansk erstatning for, men det er mere grundprincippet om at træffe nogle informerede valg i det daglige: Kunne du eksempelvis ikke ligeså godt vælge de danske pærer, når de er i sæson, fremfor de importerede kiwier? Det er blot et eksempel.
For at opsummere, så er et sæsonbevidst køkken i hvert fald et meget miljøbevidst køkken.
Du er med til at støtte de danske producenter
Vi er en rigtig landbrugsnation – historisk set, trods alt. Og der er ingen tvivl om, at der er behov for at støtte det danske, økologiske landbrug.
Ved at vælge danske sæsonråvarer, er du med til at støtte op om det arbejde, de danske producenter knokler og kæmper for.
Det bliver sjovere at stå i køkkenet!
Vi er klare fortalere for at gøre madlavningen både lettere og sjovere. Det er én af årsagerne til, at vi personligt har gjort sous vide til en så naturlig del af dagligdagen: Måltiderne er pludseligt langt mere smagfulde og spændende, selv på en grå onsdag.
Og så elsker vi jo generelt at kaste os ud i nye råvarer, teknikker og grej.
Ved at købe ind med de sæsonbevidste briller på, får man en masse nye råvarer ind i sit køkken. Det gør, at man bryder med sin komfortzone, og det tvinger os til at undersøge, hvilke tilberedningsmuligheder de enkelte råvarer byder på.
Det gør lige pludselig både indkøb, madlavning og spisning langt mere interessant.
Hvad er i sæson i februar?
Rent vejrmæssigt er februar muligvis ikke din favoritmåned, men der er heldigvis masser af skønne grøntsager på tapetet. Vi skal også kigge nærmere på havets skatkammer.
Udover æblesorterne Jonagold, Belida, Rubens, Junami, med flere, byder frugt- og grøntafdelingen også på danske gulerødder, kørvel, løg, brøndkarse, rosenkål, rødbeder, portobellosvampe og meget, meget andet.
Og nej, vi har bestemt ikke glemt den populære stenbiderrogn. Også fersk torskerogn og delikate østers er at finde i denne sektion.
Grib notesblokken og gør dig klar til at notere, hvad du med fordel kan gå efter, næste gang du skal på indkøb. Herunder gennemgår vi nemlig et udpluk af vores februarfavoritter – og vi giver dig selvfølgelig også en masse tips og opskrifter med på vejen!
Stenbiderrogn opskrifter
Man skal ikke kaste med stenbiderrogn, når man selv bor i et glashus. Så kan alle udefra nemlig se dit griseri…
Det er ikke for sjov, at stenbiderrogn også går under navnet “Nordens kaviar” og “Havets guld”. Stenbiderrogn er nemlig en delikatesse langt udover det sædvanlige. Derfor går mange danskere helt i flitsbue, så snart den korte sæson for friske stenbiderrogn går ind – og det gør den nu!
Stenbiderrogn smager ganske forrygende, og så er det afsindigt dekorativt med sin svagt lyserøde farve. De sprøde små perler nærmest springer i munden, når du spiser dem, og så frigives den friske smag af både hav, salt og en snert af sødme. Det er for rigtig mange danskere smagen af forår og et signal om, at lunere og lysere tider er lige om hjørnet.
Den delikate rogn er stenbiderhunnens æg. Stenbiderhunnen, også kaldt kulso eller kvabso, har rundt regnet 200.000 æg i sig i gydesæsonen. Stenbideren er en rund og kort fisk med små finner, og fordi den er en ret dårlig svømmer, gemmer den sig langt det meste af året på store dybder i det nordlige Atlanterhav og helt over til Canada inklusive Grønland. Og helst på en havbund med masser af sten. Stenbideren har fået sit meget specielle navn, da den suger – eller “bider” – sig fast til havbundens sten med sin sugekop.
Grunden, til at februar er startskuddet for sæsonen for stenbiderrogn, er, at fisken her har forladt sit skjul og er svømmet ind i det danske farvand for at gyde. Og her står de danske fiskere klar til at fange den, inden den har lagt sine æg.
Stenbiderrogn har et højt indhold af de sunde og vigtige omega-3-fedtsyrer – hele 2½ gram per 100 gram – hvorfor stenbiderrogn sagtens kan erstatte den fede fisk, vi igen og igen anbefales at mæske os i. Og med blot 107 kalorier per 100 gram, er det bestemt ikke en spise, der vælter kaloriebudgettet. Derudover er stenbiderrogn også rig på både selen, jod og kalium.
Du finder de friske, danske stenbiderrogn hos fiskehandleren og i de mere velassorterede af supermarkederne.
Hvordan tilbereder man stenbiderrogn?
Stenbiderrogn skal nydes akkurat, som de er købt: Frisk.
Din fiskemand har ofte fjernet hinderne og renset stenbiderrognen for dig på forhånd, men hvis ikke, gør du det nemt selv:
- Kom rognen over i en skål og skil det hele lidt ad med fingrene.
- Hæld herefter vand i skålen, så rognen dækkes.
- Tag et piskeris og pisk godt rundt i vandet og rognene. Efterhånden vil piskeriset “fange” hinderne. Tag løbende de løse hinder fra, indtil alle hinder er fjernet. De kan godt hænge lidt fast i piskeriset, men du skal blot hive lidt, så slipper de. Det tager nogle minutter, før rognene er helt fri for hinder.
- Hæld forsigtet og langsomt vandet fra skålen, så du kan se, om der ligger eventuelt “snavs” i vandet, som du kan nå at fiske op.
- Hæld herefter rognene igennem en si placeret over en skål.
- Lad sien stå og dryppe helt af for vand.
Stenbiderrogn serveres som regel som forret eller til frokost. Skal den serveres som forret, kan du typisk påregne cirka 70 gram per person. Serveres den derimod til frokost, kan du påregne lidt mere.
Man anretter ofte stenbiderrogn ovenpå små blinis med en smule creme fraiche samt finthakket rødløg, dild og friskpresset citronsaft ovenpå. Det er dog også utroligt lækkert at komme rognen ovenpå hvide asparges (eventuelt med løvstikkehollandaise eller sauce mousseline), salat, kartoffelsuppe, fisk (eksempelvis ovnbagt pighvar), pocheret æg, kartoffelröstier, vafler og meget, meget mere.
Flere opskrifter med stenbiderrogn
Salte blinis med stenbiderrogn
Vaffel-blinis med stenbiderrogn og rygeostsalat
Ristet rugbrød med stenbiderrogn og avocadomos
Salat med stenbiderrogn, ristet rugbrød og syltede rødløg
Østers opskrifter
Østers, Vesters, hjemme bedsters. Særligt når de danske farvande gemmer på så mange godter lige nu – heriblandt friske danske østers!
Østers deler vandene, men hvad der for nogen smager af en saltet snotklat, er for andre luksusspisen over alle! Os, der ikke kan få nok af østers, vil nok beskrive smagen som ren, frisk og naturligt salt og mineralsk.
Der findes en række forskellige østers, men herhjemme er de mest kendte Stillehavsøsters og den europæiske østers, også kaldt Limfjordsøsters herhjemme. Stillehavsøsters har en dyb, aflang skal med flotte skarpe og foldede kanter, imens den europæiske østers / Limfjordsøsters har en fladere og mere rund skal. På Stillehavsøsters er overskallen desuden mindre end overskallen, hvor det er lige modsat på den europæiske / Limfjordsøsters.
Østers tager smag fra det vand, de lever i. Herhjemme vokser Limfjordsøsters relativt langsomt i vores kølige, danske farvand, hvilket betyder, at de udvikler en dybere og mere fyldig smag. Vores Limfjordsøsters er da også utroligt anerkendt uden for Danmark, hvorfor de eksporteres i stor stil til flere lande.
Du kan blive meget klogere på østers i denne artikel, imens du kan læse om skaldyr i et mere generelt perspektiv i denne artikel.
Hvordan tilbereder man østers?
Østers kan spises både rå og let tilberedt. Det er meget almindeligt at nyde den friske, levende østers med lidt frisk citronsaft og hakket skalotteløg. Og inden du går helt i spagat over, at østers spises levende, kan vi fortælle dig, at det ikke menes, at østers har hverken nerver eller en bevidsthed som sådan.
Du kan også prøve at udskifte den sædvanlige frispressede citron med citronskum. Det giver lige en ekstra, særlig dimension til smagsoplevelsen!
Foretrækker du at spise østers, når de er tilberedt, kan de både grilles, pocheres og gratineres. Husk blot, at østers er utroligt delikate i kødet, hvorfor de skal tilberedes ganske nænsomt.
Som det også gør sig gældende for blåmuslinger, starter du altid med at kassere dem med eventuelle beskadigede skaller. Bank østersen mod bordpladen: Begynder den ikke så småt at lukke sig, tegner det på, at den er død – og så skal den kasseres. Har skallen ikke åbnet sig efter eventuel tilberedning, skal den ligeledes kasseres.
De friske østers skal desuden have en frisk lugt af hav og hverken lugte af fisk eller havn.
Behøver du hjælp til at åbne østers, kan du finde en vejledning her, men vi anbefaler til hver en tid at du altid har modtaget kyndig vejledning, inden du kaster dig ud i at åbne din første østers. Det kan gå så grueligt galt, og dén vil vi helst ikke tage på egen kappe!
Østershatte opskrifter
De kaldes skovens guld; vores fantastiske, danske spisesvampe. Og hvis du allerede har været på svampejagt i den danske natur, så behøver du bestemt ikke indstille jagten endnu.
Det er få svampe, der er aktive om vinteren. Der er dog nogle, der trodser det kolde vejr – og ikke til trods for, men derimod på grund af frosten. Nattefrosten sætter nemlig gang i blandt andet østershatten.
Østershatte vokser i særdeleshed op ad bøgestammer og løv- og nåletræer. Det er også muligt at finde østershatte i butikkerne på andre tider af året, men disse er som regel polske. Skal du have helt friske, danske østershatte, er det nu, du skal holde øjnene åbne.
Østershat er en spisesvamp med masser af velsmag. De vildtvoksende af slagsen har en noget mere intens smag, men også de kommercielt dyrkede østershatte er rigtig lækre. De er blot en anelse mildere og mere delikate i smagen.
I naturen finder du som regel østershatte voksende i etagelignende klynger. Stokken er kort og skæv med lyse lameller. Ovenpå sidder den store, dueblå “østersformede” paddehat, der har givet svampen sit navn. Det er de fuldvoksne østershatte, der har denne blågrå – indimellem brunlige – paddehat, imens de yngre østershatte er betydeligt lysere med et langt mere lækkert og blødt kød end de “voksne”. Du kan naturligvis også finde danske østerhatte i supermarkederne, og her er det gerne de yngre, lyse af slagsen, der sælges.
Beslutter du dig for at gå på svampejagt, skal du altid huske at være forbeholden og sikre dig, at samtlige af svampens karaktertræk stemmer overens. Er du ude efter østershatte, skal du holde dig fra “østershatte” med gule lameller og en grønlig eller gulbrun paddehat. Dette er nemlig østershattens uspiselige fætter, gummihatten.
Hvordan tilbereder man østershatte?
Østershatte kan i rigtig mange tilfælde erstatte champignon. Østershatte bør dog ikke spises rå, da de i så fald har en lidt bitter smag. Du tager ikke skade af at spise dem rå, men de smager bedst, når de tilberedes først. Derudover kan alt på østershatten spises. Da stokken er temmelig sej, vil vi anbefale, at du skærer den fra og bruger den til sovs eller suppe.
Når dét så er sagt, så skal du endelig slå dig løs med at bruge østershatte i sammenhænge, hvor du ellers ville bruge champignon. Det kunne være i en svampe-flødestuvning, i tarteletterne, i en pasta carbonara / penne carbonara eller i en dejlig sauce. Du kan også servere dem som et tilbehør til kød, eksempelvis kyllingebryst sous vide eller oksemørbrad sous vide.
Er du til svamperisotto, skal du helt sikkert prøve at bruge østershatte i stedet for champignon i denne svamperisotto. Det er en skøn udgave kogt på grøntsagsbouillon og tilsat spinat og rød peberfrugt. Østershatte og spinat er generelt virkelig gode sammen. Er en mere traditionel svamperisotto mere dig, kan du også holde dig til denne udgave.
Østershatte kan holde sig 3 – 4 uger, hvis blot de opbevares ved mindst 2 grader og højst 6 grader celsius. Du kan også forlænge holdbarheden ved at sylte dem. Syltede svampe er et godt tilbehør til forskellige ting såsom vildt, eksempelvis krondyrfilet med friske brombær og ovnstegte jordskokker.
I Japan bruger man altid dashi til at lave den verdensberømte ramen, da det giver suppen sin karakteristiske røgede og fyldige smag. Du skal bruge svampe for at lave dashi, og det er nemt at lave selv! Dashi kan også bruges til andet end suppe, og hvis du har en svaghed for molekylær gastronomi, vil du helt sikkert finde denne dekorative appetizer interessant.
Du kan også opbevare østershattene på frost, og du bestemmer selv, om du vil sautere dem forinden eller blot fryse dem, som de er. Du skal dog være opmærksom på, at østershatte bliver lidt seje efter optøning, hvorfor de efterfølgende vil egne sig bedst til sammenkogte retter, saucer eller supper.
Løg opskrifter
Løg er sikkert allerede en helt fast del af dit spisekammer, men lad os alligevel set lidt nærmere på denne populære smagsgiver, som vi alle opfatter som temmelig gængs. Løg findes i mange sorter, og overordnet set har de været en helt fast del af madlavningen i flere tusinde år.
I sin tid troede egypterne på, at løgets gennemtrængende lugt kunne bringe de døde tilbage til livet. Derfor tilføjede man gerne et par løg til de dødes gravsted. Vi vil nok alle beskrive løg som noget, der har en særdeles kraftig smag og lugt, men så kraftige er det alligevel tvivlsomt, at de i er.
Løg har en antiinflammatorisk effekt og styrker immunforsvaret. De er fyldt med antioxidanter og C-vitaminer, og grunden, til at det svider i øjnene, når du skærer løg, er de svovlholdige stoffer, der også er med til at give løgene deres skarpe smag. Sødere løg indeholder færre af disse stoffer.
Hvordan tilbereder man løg?
Løg kan tåle alle tilberedningsformer. Skal de ikke spises rå, kan de eksempelvis svitses, ristes, grilles, koges, sauteres eller bages. Løgets naturlige sødme kommer for alvor til sin ret ved bagning. Du kan prøve at bage et helt løg med skal i 60 minutter ved 200 grader og servere det som et spændende tilbehør til aftensmaden. Du kan også halvere løget og pensle skærefladen med lidt rapsolie og krydre med blandt andet salt og peber, og derefter bage det i 30 – 40 minutter ved 225 grader.
Har du nogensinde lavet dine egne ristede løg? Det bør du. Det er supernemt, de har en meget fyldigere smag end de færdigkøbte, og så kan du bruge dem til alt lige fra højtbelagt smørrebrød, spegepølsemadder, ristede hotdogs eller luksus bøfsandwiches med krogmodnet oksekød.
Løgmarmelade er også et fantastisk tilbehør til både kød, fisk, fjerkræ, eller ovenpå kartoffelpizzaen. Hjemmelavet løgkompot kan virkelig pifte en sandwich op, om det så er din club sandwich, steak-sandwichen eller en pulled pork sandwich.
Løg danner generelt en god bund for smagene i både supper og sammenkogte retter, uanset om de rives eller hakkes.
Flere opskrifter med løg
Rødbede opskrifter
Runde, aflange, kegleformede. Violette, sorte, hvide, gule, ja, selv stribede. Beder kommer i mange former og farver. Herhjemme kender vi bedste rødbeden: Den dybviolette og aflange af slagsen.
Rødbeder er rødderne af rødbedeplanten. De svulmende rødder er udfaldet af en årelang forædling af rødbedeplantens stamfader, Strandbeden. Forædling er i bund og grund fremavlingen af nye, bedre sorter og arter af både planter og dyr.
Rødbeden er klassikeren på danskernes frokostborde, hvor den gerne serveres syltet som et tilbehør til leverpostejen. Rødbedeplantens potentiale er dog mere vidtstrækkende end som så. Plantens blade, de såkaldte babyleaves, bruges ofte i salatblandinger og har en skøn nøddeagtig smag. Babyleaves har violette stængler og grønne blade.
Herhjemme er rødbede som regel noget, der bruges som et tilbehør, men vender vi blikket mod Rusland, har rødbeden en helt væsentlig rolle i den russiske nationalret, “borsjtj”: Den mere eller mindre berømte rødbedesuppe.
I gamle dage brugte man desuden rødbedeplanten i medicinske sammenhænge. Plantens indhold af jern er lettilgængeligt for menneskekroppen, hvorfor den har været benyttet som et middel imod både jernmangel og infektioner.
Hvordan tilbereder man rødbede?
Rødbede er en nem måde at pifte forskellige retter op på, både smagsmæssigt og rent visuelt. Du kan bruge både rå og syltede rødbeder i den friske salat. Det ser flot ud og giver en god sprødhed og sødme. Syltede rødbeder smager i øvrigt meget bedre, når du sylter dem selv. Brug de syltede rødbeder til pariserbøf, millionbøf, brændende kærlighed, stegt flæsk med persillesovs eller skipperlabskovs. Sidstnævnte er det garanteret længe siden, du sidst har smagt! Syltede rødbeder er selvfølgelig også obligatoriske til den gode gamle biksemad med spejlæg.
Kunne du tænke dig at prøve kræfter med russernes elskede nationalret, har vi naturligvis også en opskrift på denne. Servér suppen med serranoskinke og revet peberrod, og du har et godt og mættende måltid til de kølige vinteraftener.
Du kan også bruge rødbedesaft som et naturligt farvestof i forskellige kreative sammenhænge. Prøv eksempelvis at farve glasuren på hindbærsnitterne eller marengsen til flødebollerne. Lyserødt skum i disse legoklodsformede flødeboller kunne være rigtig sjove for ungerne til børnefødselsdagen. Rødbedesaften vil udelukkende give farve og ikke smag.
Måske det var noget med en flot farvestrålende pasta til at pifte hverdagen lidt op med? Eller hvad med rødbedesyltede æg? De kan for eksempel serveres med en god hjemmerørt mayonnaise og brændte porrer. Du kan finde opskriften på rødbedesyltede æg her.
Hvis du er lidt træt af rødbedefarvede fingre og ditto spækbrætter, er der råd for dette: Gnid blot begge dele med en skive citron bagefter. Det gør rengøringen lettere.
Flere opskrifter med rødbede
Rødbedepasta med stegt kulmule og porcherede vagtelæg
Rosenkål opskrifter
Rigtig mange af os har et forhold til denne ukronede dronning af kål. Nogle husker rosenkål som det udkogte tilbehør til aftensmaden, der bare smagte af – ja – prut.
Rosenkål indeholder en del bitterstoffer, der ikke falder i alles smag. Typisk er børns delikate smagsløg endnu ikke klar til meget bitre madvarer, men tilberedes rosenkålen rigtigt, kan den meget nemt blive en grøntsag, der kan nydes af både store og små.
Dine barndomsminder uanfægtet, så er det under alle omstændigheder værd at liste rosenkål ind i hverdagen. Rosenkål er nemlig proppet med vitaminer, mineraler, og antioxidanter, og det høje indhold af kostfibre gør, at de mætter rigtig godt og længe.
Det engelske navn for rosenkål er i øvrigt Brussels sprout, og det er der en ganske god grund til. Brussels er hollændernes navn for Bruxelles, og netop Bruxelles var kendt for at være meget glade for rosenkål i 1500-tallet.
Hvordan tilbereder man rosenkål?
Rosenkål smager dejligt både rå og tilberedt. Uanset hvilken serveringsform du foretrækker, skal du blot skære stokken af først og fjerne de yderste blade. Prøv for eksempel at skære rå rosenkål ud ganske fint og blande dem sammen med appelsinbåde, ristede hasselnødder og finthakket løg og servér salaten med en god, kraftig olie-/eddikedressing med sennep og salt og peber. Det er yderst smagfuldt.
Du kan også lave en skøn rosenkålssalat med linser, forårsløg og ristede hasselnødder og servere den til en rigtig god steak. Det har vi en opskrift på her.
Rosenkål bør ikke skamkoges, men skal i stedet blot blancheres i letsaltet vand. Stik i dem med spidsen af en urtekniv undervejs for at tjekke, om de er færdige – de skal give lidt modstand. Herefter kan du vende dem med en god olivenolie, lidt citronsaft og salt og peber. Lidt revet parmesan på toppen vil også gøre godt.
Prøv også at skære rosenkålen ud i kvarte og kom dem på panden med smør. Bagefter drysser du dem med flagesalt, og så er de klar til servering. Du kan også riste dem i soya og servere dem til en pastasalat.
Mange af os har lidt svært ved at komme op på de anbefalede 600 gram frugt og grønt hver dag, og at mindst halvdelen af disse bør komme fra grønt, gør det ikke meget nemmere. Ved at komme rosenkål i din smoothie om morgenen er du dog lidt tættere på målet! Blend rosenkål med jordbær og mælk, og du har indtaget en rigtig vitaminbooster lige fra morgenstunden.
Du kan opbevare rosenkål længe i køleskabet – i ugevis faktisk. De skal blot ligge i en lufttæt beholder.
Flere opskrifter med rosenkål
Torskerogn opskrifter
Inden du skriver dåserogn på indkøbslisten, så vent lige lidt. Det er nemlig en lidt anden slags, du bør gå efter i februar måned. At du sandsynligvis vil have svært ved at vende tilbage til dåseudgaven fra supermarkedet bagefter, er en risiko der er værd at løbe.
Du skal slå et smut forbi din fiskemand og bede ham om et par “bukser” – han vil garanteret vide, hvad du mener. Bukser er nemlig øgenavnet for fersk torskerogn, takket være torskerognens meget karakteristiske bukseform. Torskerognen har nogle hinder omkring sig, der giver dem denne lidt sjove facon.
Torskerogn er næsten 22 procent protein, hvorimod fersk torsk “kun” er lige knap 19 procent. Derudover er torskerogn spækket med omega-3-fedtsyrer og både B- og D-vitamin. Mange af os er i underskud af D-vitamin i disse mørke måneder.
Vil du vide mere om fordelene ved at spise mere fisk, kan du blive lidt klogere i denne artikel.
Hvordan tilbereder man torskerogn?
Når du køber den ferske torskerogn, vil hinderne stadig sidde på. Dette skal du ikke lade dig skræmme af. Det gør dem nemmere for dig at koge rognen.
Du skal starte med at pakke “bukserne” stramt ind i bagepapir og lade dem simre i saltet vand, eventuelt med lidt eddike og hele peberkorn også. Sørg for at vandet ikke kommer til at koge alt for voldsomt, for så risikerer du, at hinderne sprækker. Det sker der som sådan intet ved, skulle “uheldet” nu være ude. Kernetemperaturen skal nå op på 70 grader celsius, og kogetiden er cirka 30 – 45 minutter, alt afhængigt af din “buksestørrelse”.
Herefter er torskerognen reelt set klar til at blive serveret, men det skal da ingen hemmelighed være, at skiver af smørstegt torskerogn på en skive rugbrød, og med remoulade og citronsaft udover, er noget, man aldrig bliver for gammel til virkelig at sætte pris på.
Og de fleste af os associerer da også torskerogn med rugbrødsmadder og madpakker, men torskerogn kan forøvrigt gøre det som et reelt aftenmåltid. Du kan servere torskerogn med kartofler og en god sennepssauce, kaperssovs, remouladesauce eller brunet smør og lave en god salat til. Lidt syre og bitterhed er altid godt til torskerogn.
Torskerogn kan sagtens bære et helt måltid, men det kan også serveres som tilbehør. Prøv for eksempel at akkompagnere den stegte, bagte eller sous vide-tilberedte torsk med torskerogn.
Du kan også prøve at røge torskerognen.
Flere opskrifter med torskerogn
Linser opskrifter
Nu ledes dine tanker muligvis hen på en vis storbarmet, rap-i-replikken blondine fra Bryggen, men det er ikke dén slags linse, vi skal se nærmere på nu.
Linser er utroligt populære i veganske og vegetariske kredse. De er frøene af nogle bælgplanter, der tilhører ærteblomstfamilien. Linser kommer oprindeligt fra Centralasien og Mellemøsten, men er i snart 11.000 år blevet dyrket andre steder i verden også. De linser, du finder i dag, er allesammen dyrkede sorter, der stammer fra en plante ved navn “ægte linse”.
Herhjemme er der planer om at dyrke mange flere vegetabilske proteinkilder, såsom linser. På vores breddegrader vokser linser desværre relativt langsomt, og derfor bliver de nemt udkonkurreret af ukrudt. Det vil imidlertid gavne både vores helbred og jordens frugtbarhed at skabe mere diversitet i vores dyrkede afgrøder. I dag udgøres mere end halvdelen af verdens afgrøder stadig af hvede, majs og ris.
Linser er naturligt fri for gluten, og så er de en fremragende kilde til protein. Hele 27 procent af linser består af protein, hvor eksempelvis kidneybønner består af 8 procent protein, og fersk kyllingebryst af 23 procent protein. Kroppen er bedre til at genkende animalsk protein, men man kan roligt udskifte kødet med linser uden at bekymre sig nævneværdigt over sit proteinindtag. Det anbefales faktisk, at man øger sit indtag af planteproteiner, såfremt man ønsker at indtage mere protein i det daglige. Grunden til dette er, at de fleste af os allerede får rigeligt med kød i kosten.
Udover at være en god kilde til protein, er linser også fyldt med vigtige mineraler, antioxidanter og jern. Det høje indhold af kostfibre er godt for fordøjelsen og giver en god mæthedsfornemmelse, så de hører bestemt hjemme i en god sund hverdag.
Hvordan tilbereder man linser?
I modsætning til tørrede bønner, behøver linser ikke iblødsætning inden de koges. Årsagen er, at indholdet af lektiner, der er giftige i for store mængder, er forsvindende lavt i linser. De lidt større, grønne linser kan dog med fordel lægges i blød inden kogningen, såfremt man ønsker at nedbringe kogetiden en smule. Du kan spare cirka 10 minutter af kogetiden ved at lægge dem i blød først.
Linser kan i rigtig mange tilfælde træde i stedet for både ris og kartofler. Det er en god idé, hvis du mangler noget variation i din kost. Som allerede nævnt er linser meget populære i veganske og vegetariske køkkener, og linser er også hyppigt anvendt i forskellige kødalternativer såsom linsefrikadeller, veganske “kødboller” og “kødsovs”. Og det er ikke kun veganere eller vegetarer, der finder disse alternativer superlækre og mættende.
Du kan også male linserne til mel og tilføje det til de hjemmelavede boller eller pølsehorn. På den måde får hjemmebaget et godt boost af protein.
Flere opskrifter med linser
Krydret khrichri med brune ris og linser
Indiske belugalinser med aubergine
Pastinak opskrifter
“…Mens de andre går og sveder
for at gi’ hinanden lak
vil jeg pusle med rødbeder,
selleri og pastinak”.
Halfdan Rasmussen beskrev livet som en morgengave, og i samme ombæring blev også pastinakken nævnt. Det kan vi sådan set godt lide, når vi nu skal forsøge at “sælge” pastinakken som en rigtig skøn rodfrugt. For det er den nemlig. Og der er heldigvis stadig masser af pastinakker at komme efter i supermarkederne.
Pastinak har være dyrket i mange årtusinde. Det er en pælerod, der har sin oprindelse i Syd- og Centraleuropa. Her vokser den stadig vildt. Det er nødvendigt for udviklingen af pastinakkens velkendte, sødlige og krydrede smag, at den udsættes for frost, hvorfor den ikke dyrkes i de varme lande.
Pastinakker og persillerødder har det med at blive forvekslet med hinanden, og det er der ingen skam i – ved første øjekast minder de meget om hinanden. Du kan dog skelne de to fra hinanden ved at kigge på toppen af rodfrugten: “Pastinakken skal ned med nakken”, som man siger, så hvis rodfrugten buer indad, er det en pastinak. Hvis ikke, er det en persillerod.
Pastinak har en sødere og mere krydret smag end persillerod. Smagen minder lidt om selleri. Før kartoflens indtog i de europæiske køkkener, havde pastinakken en meget fremtrædende rolle i europæisk madlavning.
Pastinakker har det med at blive seje i midten, hvis du får lov at vokse sig for store. Så hvis du har muligheden, så gå efter de mindre af slagsen. Uanset størrelsen, er pastinakker fyldt med kostfibre, mineralerne jern, zink og kalcium samt B-, C-, og E-vitamin.
Hvordan tilbereder man pastinak?
Tilberedt pastinak har en helt anden smag end rå pastinak. Når den er rå, har den en temmelig skarp smag, hvorimod den bliver dejligt mild og rund med en snert af nødder, når den tilberedes. Fordi den er så karakteristisk i smagen, supplerer den de andre bagte rodfrugter særdeles godt.
Du kan også dampe pastinakken og servere den i en lækker bouillon eller komme den i gryderetten. Prøv eksempelvis at rive den i sovsen til lasagnen. På den måde får ungerne et ordentligt skud vitamin uden at bide voldsomt mærke i det.
Most pastinak kan tilføjes til kartoffelmosen og serveres til en skøn omgang ragout, boeuf bourguignon eller forloren hare. Tre gode bud på skønne vinterretter at lune sig lidt på.
Pastinakker kan holde sig i op til 3 uger på køl.
Flere opskrifter med pastinak
Brændende kærlighed med rodfrugtmos
Andebryst med rodfrugter stegt i andefedt
Gulerødder opskrifter
Du har nok hørt udtrykket, “at spille kong gulerod”. Kong Gulerod er en gammel fortælling om en flok grøntsagers kamp om magten i Frankrig, og her er det en gulerod, der går i spidsen for hele oprøret. Vi kan godt forstå, at det er en gulerod, forfatteren har valgt som historiens “konge”, for gulerødder kan på mange måder kaldes kongen over grøntsager – særligt for os danskere.
Gulerødder er danskernes absolut favorit blandt grøntsager, og det er derfor også den mest dyrkede grøntsag herhjemme. Gulerødder er elsket af personer i alle aldre, og om det er som et nemt mellemmåltid på kontoret, en snack til at holde de mindste i skak i ulvetimen, eller om de bruges som tilbehør til aftensmaden, så er de søde, sprøde gulerødder et hit.
Gulerødder kommer i mange former og farver, men smagen er overordnet set den samme: Lækkert frisk og sødlig. Og de er allesammen supersunde og en meget billig vej til god næring.
Gulerøddernes orange farve kommer af stoffet beta-karoten, som kroppen lagrer i fedtdepoterne og omdanner til A-vitamin efter behov. Beta-karoten er med til at beskytte kroppens allerstørste organ: Huden. Og du kan vurdere indholdet af beta-karoten ved at kigge på gulerodens farve: Des mere orange, des højere er indholdet.
Gulerødder er fyldt med kostfibre, der holder dig mæt for meget få kalorier. 100 gram gulerødder indeholder cirka 45 kalorier. Dertil forebygger de hjertekarsygdomme og tarmkræft, og det er i øvrigt ikke uden grund, at mor altid sagde, at gulerødder er gode for øjnene. De skulle nemlig være rigtig gode for vores syn.
Hvordan tilbereder man gulerødder?
Det er ingen hemmelighed, at de sprøde, rå gulerødder er en sand fornøjelse at sætte tænderne i. De kan også rives, juices, koges, steges, bages, grilles og tilberedes i sous vide. Med sidstnævnte får du gulerødder, som du aldrig før har smagt dem! Gulerøddernes naturlige smag, saft og kraft indlejres for alvor under tilberedningen, og de får en helt fantastisk konsistens. Se bare disse sous vide-tilberedte gulerødder. Her er der brugt gulerødder i forskellige farver, og så er trøffelolie, smør og estragon med til at give gulerødderne et ekstra pift.
Du kan bruge revne gulerødder i diverse bagværk, både sødt og salt. Gulerodsboller, både med og uden squash, er virkelig lækre til madpakken. Du kan også prøve at erstatte halvdelen af squashen i squashkagen med gulerødder, og ellers er der selvfølgelig også den helt traditionelle gulerodskage. Har du forresten nogensinde lavet gulerodsmuffins?
Hvis du foretrækker at holde dig fra gluten, er denne glutenfri gulerodskage måske mere noget for dig.
Flere opskrifter med gulerødder
Couscous med ristet aubergine og gulerod
Krebinetter med gulerod og mandler
Rød spidskål og gulerødder sous vide
