Klokken nærmer sig spisetid, maverne er så småt begyndt at rumle, og du har slet ikke fået handlet ind til aften. Løsningen? Pizza. Den nemmeste og lækreste måde at gøre alle omkring middagsbordet glade og tilfredse.
Vil du ikke bestille, så kan du lave din egen pizza, og få et fantastisk resultat med en pizzaovn. Vi anbefaler en af følgende ovne:
En ret med mange fortolkninger
Pizza er elsket af stort set alle i hele verden. Ganske enkelt. Og mange lande har hver deres fortolkning. Faktisk er pizza så almindeligt, at de færreste af os skænker det megen tanke, hvor pizzaen rent faktisk har sin oprindelse, og ikke mindst: Hvordan en “ægte” pizza skal laves. For hvad er en ægte pizza overhovedet?
Dansk pizza
Pizza er én af favoritterne på de danske middagsborde, og den “fordanskede” version, som vi alle nok kender fra barndommen, er typisk lavet på en forholdsvis tyk bund, gerne i en bradepande, og med masser af fyld. Og når vi siger masser af fyld, så mener vi virkelig masser. Laget af toppings kan være endnu tykkere end bunden alene, og der er næsten ikke grænser for, hvad Familien Danmark kan finde på at smide på en pizza. Det er uden tvivl toppingen, der spiller den primære rolle, og det er nok også én af årsagerne til, at det er så populært et valg til aftensmaden: Alle familiemedlemmers særskilte præferencer kan meget nemt imødekommes, det være oksekød, skinkestrimler, majs, ananas, bacon eller cocktailpølser.
Amerikansk pizza
Amerikanernes bud på pizza er noget anderledes. Når man siger amerikansk pizza, er der overordnet set tale om to slags: New York-style, der er meget store, bløde og “snaskede” med rigelige mængder ost og ellers begrænset mængde toppings, og Chicago-style – den såkaldte deep pan pizza – der, som navnet antyder, er tilberedt i en dyb pande, og som har en ret tyk og mere “brødagtig” bund.
Fransk-tysk pizza
Tager du til den fransk-tyske region, Alsace, vil du finde flammkuchen / tarte flambee, der ligefrem er blevet regionens specialitet. Denne pizza er supertynd og sprød, og det er nok den, der minder mest om italiensk pizza.
Ægte italiensk pizza
Hvis vi nu siger italiensk mad, hvad siger du så? Vi vil æde vores gamle hat på, at svaret enten er pizza, pasta eller lasagne. Det til trods for, at pizzaens oprindelse faktisk ikke helt kan fastslås. Det var først i 1918, at ordet “pizzeria” officielt blev optaget i de italienske ordbøger, og samtidig har også andre lande i Middelhavsområdet hvert deres ord for pizza: Tyrkerne har pide, og grækerne pitta.
Vi skal ikke gøre os kloge på, hvem der kom først. Der er næppe nogen tvivl om, at pizza som regel betragtes som noget ærke-italiensk, men for at gøre ondt værre, så er ikke engang italienerne selv helt enige om, hvad der kendetegner vaskeægte italiensk pizza.
Der findes mange forskellige slags italiensk pizza. Nogle er ultratynde og ultrasprøde, mens andre er temmelig tykke og mere svampede. De bedst kendte “pizza-skoler” er uden tvivl den napolitanske og den romerske.
Napolitansk pizza
La pizza Napoletana! De fleste italienere vil nok fortælle dig, at ægte italiensk pizza kommer fra Napoli. Og selvom napolitansk pizza måske ikke umiddelbart siger dig noget, så vil vi vove den påstand, at det er den type pizza, du i virkeligheden kender allerbedst. I hvert fald fra din lokale pizza-pushers spisekort.
En pizza Napoletana har en blød, elastisk og cirka 3 millimeter tyk bund med en høj, “puffet” skorpe.
Pizzadejen
Bunden består af hvedemel, gær, salt og masser af vand for at gøre dejen våd og klistret. Dejen sættes til hævning ved stuetemperatur i op til et døgn, hvorefter den rulles ud ved håndkraft, toppes af med meget få men lækre kvalitetsråvarer, og til sidst bages ved godt 450 grader celsius i blot 90 sekunder.
Reklame: Typisk bruges caputo mel til napolitansk pizza.
Toppingen
I Napoli er man ekstremt religiøse omkring skorpen, hvorfor man typisk ikke topper pizzaen af med andet end marinara (en italiensk tomatsauce) eller både marinara, mozzarella og frisk basilikum. Sidstnævnte er den populære Pizza Margherita, der efter sigende er skabt til ære for den italienske Dronning Margherita og symboliserer det italienske flag, Tricolore. Den napolitanske “pizza-skole” danner grund for langt de fleste pizzaer, vi finder herhjemme, når vi spiser ude.
Romersk pizza
La pizza Romana! Dette er ikke den eneste type pizza, der stammer fra Rom, men det er nok den mest berømte. Pizza Romana er næsten det modsatte af den napoletanske. Den er nemlig ultrasprød, og så er bunden endnu tyndere. Hvis du nogensinde har besøgt Rom og omegn, er du med garanti stødt på denne supertynde og delikate pizza.
Pizzadejen
Man bruger betydeligt mindre vand til pizzadejen, end man gør i Napoli, ligesom der i øvrigt tilføjes olie. Pizzaen bages i op til 3 minutter ved cirka 350 grader celsius, hvilket giver et langt sprødere resultat end den kortere og hårdere afbagning af den napolitanske.
Toppingen
I modsætning til napolitanerne, er romerne knap så bange for toppings, og en rigtig romersk klassiker er den såkaldte Capricciosa, der er toppet med både skinke, champignon, sorte oliven og artiskokker.
Den perfekte pizzabund
Man skal være påpasselig med at kalde en pizza for perfekt, da det jo altsammen afhænger af, hvilket køkken og hvilken region, man lovpriser.
Gær eller surdej?
Herhjemme er de fleste af os enige om, at en rigtig god pizza har en ganske tynd, let sprød og sej bund med få, lækre råvarer – ikke meget anderledes fra italiensk pizza. Italienerne bruger almindeligt gær til deres pizzaer, men du kan med fordel prøve at lave en surdejspizza. Nogle vil ligefrem kalde det den ultimative pizzabund!
Bagepulver
Skal det gå stærkt, kan du også bruge bagepulver. Ved at bruge bagepulver er du udenom at lade dejen hvile, og dermed kan der faktisk være mad på under 30 minutter. Du får en pizzabund med knap så meget smag og dybde, men heldigvis er vi danskere jo så glade for vores toppings, at det nemt kan camoufleres.
Den lynhurtige
Det er nok ikke denne, du skal servere, når du rigtig skal imponere gæsterne, men den er perfekt, når du ikke har mere end 10 minutter at gøre godt med: Pizza lavet af tortillapandekager!
Skal der frugt på pizza?
Uha, det er diskussionen, der rigtigt kan sætte gang i diskussionen omkring bordet! For hører ananas egentlig hjemme på en pizza?
Idéen med ananas på pizza kommer fra Hawaii-pizzaen, og selvom navnet klinger nok så eksotisk, så stammer den faktisk fra byen Chatham i Ontario, Canada. Nogle vil kalde det direkte blasfemisk at komme ananas på pizza. Man kan dog argumentere for, hvorfor ananas på pizza ikke er så tosset endda: Det er som bekendt vigtigt at have alle fem grundsmage med, når man sammensætter det perfekte måltid: Salt, bittert, umami, surt og sødt. Sidst vi tjekkede, var ananassen sød, hvorfor det alt andet lige må give et ekstra “oomph” til den salte skinke og syrlige tomatsauce på Hawaii-pizzaen. Om ananas hører til på andre pizzaer end Hawaii’en, ja, der må svaret være noget så ukonkret, som at det kommer an på de øvrige toppings.
Er du helt modstander af frugt på pizza, skal du nok huske at studere menukortet en ekstra gang, næste gang du besøger Sverige. Her er man nemlig helt vilde med at komme banan og karry på pizza. Heldigvis er ordet for banan det samme på svensk som på dansk, så den er nem af gennemskue!
Pizza og Ninja Turtles
Teenage Mutant Ninja Turtles! Ninja Turtles var det helt store hit i 80’erne og start 90’erne, og hvis du syntes, at disse muterede skildpadder var kampklare, så skulle du bare have set pizza-giganterne.
Hvis der var noget, de kampseje skildpadder elskede, så var det nemlig pizza – der var vel ikke ét afsnit, hvor pizza ikke stod på menuen.
Domino’s og Pizza Hut kæmpede derfor en brav kamp om sponsorrettighederne op til filmatiseringen af Ninja Turtles i 1990. Hvem vandt? Tja. I filmen er det meget tydeligt en pizza fra Domino’s, der bliver ringet efter, og de siger ligefrem noget i stil med: “Vidste du, at en pizza fra Domino’s er gratis, hvis den ikke er leveret inden for 30 minutter?”
Ikke desto mindre fik Pizza Hut rettigheden til at køre en reklamefilm i starten VHS-båndet. Pizza Hut spyttede desuden angiveligt $20 millioner i markedsføringen af et Ninja Turtles live-show i 1990.
To-pizza-reglen
Vil du helst holde gæstelisten på et minimum? Så kan du jo altid henvise til “To-pizza-reglen”.
To-pizza-reglen er “opfundet” hos Amazon, og formålet med den er at effektivisere de interne møder i koncernen. Hos Amazon er man overbevist om, at gode idéer alt for nemt drukner i for store forsamlinger. Så hvis to store pizzaer ikke er nok til at mætte alle, ja, så er forsamlingen ganske enkelt for stor.
Prøv du lige at overbevise lillemor om det, når der skal laves gæsteliste til brylluppet.
Opskrifter på pizza
Pizza med skinke og trøffelpesto
Pizza med kartoffelmos og svinekæber
Verdens bedste glutenfrie pizza
Pizza med stenbiderrogn og røget laks
