Juletid og småkagebagning er for mange mennesker to ting, der hører sammen. Hvor mange af os jævnligt bager formkager som f.eks bradepandekager, er småkager noget, der for mange mest bages til jul. Dette skyldes nok, at der knytter sig et væld af traditioner til de klassiske småkager, der i årenes løb er blevet kædet så meget sammen med jul, at det er svært at lave om på. Hvor mange af os kunne finde på at bage og servere brunkager i marts og koge klejner i juli? Sikkert ikke mange, og skønt disse typer af småkager er kendt og elskede af de fleste danskere, er der nogle helt særlige regler for hvornår på året, vi spiser dem.
Skal der én eller flere slags kager i småkagedåserne? Og skal det være samme slags kager år efter år, eller kan man lide at prøve nye varianter? Der er mange holdninger til og meninger om julebagværket, og intet er per definition mere rigtigt end andet. For der er ligeså mange traditioner forbundet med julebagningen, som der er familier, og det, der kan lyde sært for den ene, kan være en lige så stor selvfølge for den anden.
Julesmåkagernes historie
Med hensyn til julekagernes oprindelse, går historien langt tilbage. Længst tilbage skal vi, når talen falder på klejner og pebernødder. Disse to typer af kager hører nemlig til i tiden før, det blev almindeligt at have komfurer i de private hjem. Dengang tilberedtes alle de daglige måltider ved et åbent ildsted, hvor man f.eks. kunne koge suppe og grød i gryder og stege kød på en pande eller spid. Med bagningen var det straks sværere, for med manglen på en egentlig ovn var det ret begrænset, hvad man kunne fremstille. Større brød, som f.eks. rugbrød, kunne man bage direkte på ildstedet, men det var svært at styre temperaturen, og skorpen på brødet blev derfor ofte meget hård. Samtidig krævede det store mængder brænde overhovedet at kunne varme ildstedet op til brødbagning, så dette gjorde man kun cirka en gang om måneden.
Klejner skal som bekendt ikke bages, men koges, hvorfor de var mulige at tilberede ved det åbne ildsted. Pebernødderne var oprindeligt en rest af rugbrødsdejen, hvori der blev æltet forskellige krydderier, honning og måske et par æg. Denne dej blev så trillet til små kugler på størrelse med nøddekerner, der efterfølgende blev bagt på ildstedet. De små pebernødder blev nok hårde, men alligevel velsmagende, og i en tid hvor sukker og søde sager langtfra var noget, man fik til hverdag, har de små, krydrede pebernødder været en sjælden luksus, der hørte særlige lejligheder til.
I sidste halvdel af 1800-tallet overtog støbejernskomfuret pladsen som det sted, hvor husmødrene lavede mad. I løbet af en kort årrække rykkede det ind i langt de fleste danske hjem og fortrængte dermed det åbne ildsted, der ellers havde været anvendt i århundreder. Med komfuret kom ovnen også ind i de danske husholdninger, og det åbnede op for et væld af nye ting, man kunne tilberede i de private hjem. Man kunne nu bage brød, også de finere hvedebrød- og boller, oftere, så man slap for at spise brød, der var flere uger gammelt, ligesom man kunne stege kød i form af en steg deri. Sidst, men ikke mindst, kunne man nu bage kager hjemme i privaten, og der blev udviklet et væld af opskrifter på tærter, formkager, gærkager og småkager. Frøken Jensen og Madam Mangor var især toneangivende i udviklingen af de nye retter, og deres kogebøger blev ægte bestsellere i en tid, hvor mange skulle vænne sig til at lave mad på en helt ny måde.
Brunkagen
Hører til de allerældste blandt julesmåkagerne. Oprindeligt brugte man også betegnelsen peberkager om de brune, krydrede kager, og ligesom i dag fandtes der et væld af forskellige opskrifter på kagerne. At pebre betød nemlig ikke oprindeligt at tilsætte peber, men at krydre, så betegnelsen krydderkager er måske egentlig mere retvisende. Brunkagen er kendt så langt tilbage som til middelalderen, men blev, ligesom de fleste af de øvrige julesmåkager, først for alvor udbredt med støbejernskomfurets indtog i hjemmene. Brunkager bages af en dej lavet af hvedemel, sirup og sukker samt et væld af forskellige former for krydderier, bl.a. kanel, nelikke og allehånde. Der kan desuden tilsættes hakket sukat, appelsin- eller pomeransskal, ligesom nogle også kommer hakkede mandler i kagerne.
Dertil kommer man naturligvis ikke uden om julens peberkagehuse. Disse kan være en dejlig familieaktivitet at gå sammen om, og peberkagehuset kan sagtens laves med den helt gængse brunkagedej.
Vaniljekranse
Vaniljekranse hørte før i tiden til blandt det absolut fineste bagværk, da kagerne både indeholder det eksotiske krydderi vanilje, hakkede mandler samt store mængder smør og sukker. De første opskrifter på kagerne stammer fra tiden omkring 1860’erne, altså netop i perioden, hvor komfuret kom til, og det blev muligt at bage de fine kager ved stabil varme uden de store temperaturudsving. Vaniljekranse består af smør, sukker og hvedemel tilsat rigelige mængder vanilje – helst friske korn fra en vaniljestang. Kagerne indeholder desuden ofte hakkede mandler eller nødder. Dejen kan køres igennem en kødhakkemaskine, så kagerne bliver helt ensartede, men man kan også sagtens bare fylde dejen i en kraftig sprøjtepose og forme den til de karakteristiske kranse.
Jødekager
Præcis hvorfra kagens særprægede navn stammer, fortaber sig i det uvisse, men indtil videre er de fleste madhistoriekere dog enige om, at opskriften på kagerne kommer fra jødiske bagere, som der var mange af i København i 1800-tallet. Disse bagerier var populære, da de havde et stort udvalg af lækre kager, og mon ikke småkagerne med kanelsukker blev så populære at man, for at spare penge, fandt på at bage dem selv? Kagerne består af en simpel dej lavet på smør, hvedemel og sukker og formet til enkle, runde kager. De ubagte kager pensles med sammenpisket æg og drysses med kanelsukker og evt. hakkede mandler, hvorefter de bages.
Finskbrød
Er sandsynligvis en dansk opfindelse, selv om visse kilder hævder, at kagen stammer fra Sverige. Ret stor sandsynlighed er der i hvert fald for, at den ikke har sin oprindelse i Finland, hvor den lille, aflange småkage med drys af perlesukker og hakkede mandler er stort set ukendt. Så mon ikke den har rødder i Sverige, hvor der er en lang tradition for at bage mange forskellige slags småkager. Ligesom jødekagerne består finskbrød af en simpel mørdej på basis af mel, smør og sukker. Kagerne rulles ud til lange stænger, der snittes i mindre stykker. Inden kagerne bages, pensles de med sammenpisket æg og drysses med perlesukker og hakkede mandler.
Fedtebrød
Kaldes nogle steder også for romsnitter. Selve kagen er som regel den samme, men forskellen består i, at glasuren ovenpå kagerne enten er med smag af rom eller citron. Opskriften stammer med ret stor sikkerhed fra Sønderjylland, hvor den i mange år har været én af mange slags kager på det traditionelle sønderjyske kaffebord. Dejen til fedtebrød og romsnitter minder utrolig meget om den til finskbrød, og kagerne skæres også næsten ens ud. Dog skæres dejstængerne ud på skrå, når man bager fedtebrød og romsnitter, hvor den til finskbrød blot er skåret lige over. Fedtebrød og romsnitter bages uden ”topping” og glaseres efterfølgende med en smagfuld glasur lavet af flormelis og smagt til med rom, romessens eller citronsaft.
Pebernødder
I modsætning til tidligere tiders pebernødder lavet af rugbrødsdej tilsat honning og krydderier, laves vore dages pebernødder af en dej baseret på hvedemel, smør og sukker samt forskellige krydderier som kanel, ingefær og – ja, stødt, sort peber! Dejen rulles til små kugler på størrelse med en hasselnøddekerne, hvorefter de bages, så de bliver godt hårde.
Klejner
Klejner er måske den af julesmåkagerne, der har bevaret mest af den oprindelige smag og udseende. Dejen består af smør, hvedemel, sukker og fløde og krydres som regel med vanilje, citronskal og kardemomme. Derefter skal dejen rulles ud og skæres til klejner med en såkaldt klejnespore, hvorefter de formes og koges i enten palmin eller smagsneutral olie.
Flere opskrifter på julesmåkager
Er du bare vild med julebag, så har vi en masse opskrifter på forskellige småkager her:
Kilder: