Suppeguide: lette opskrifter på smagfulde supper

Suppe forbindes typisk med vinter- og efterårshygge , men det har meget mere at byde på – hele året rundt. De kommer i et utal af variationer, der kan bidrage til mange forskellige, spændende madoplevelser, og der findes en suppe til enhver smag og lejlighed: De kan være varme om vinteren, kolde om sommeren, nemme til hverdag og fantastiske til fest, og der findes en suppe til snart alle måltider – ja, selv til dessert.

Læs med her og lad dig inspirere til meget mere suppe til både hverdag og festlige lejligheder.

Sund hverdagsmad og mindre madspild

Supper har en lang række kvaliteter, som gør dem særdeles velegnet til hverdagsmad. Ud over at være budgetvenlige og nemme at lave, så er de også nemme at gøre både sunde og lækre, da grøntsager nemt kan være hovedingrediensen. En suppe kan f.eks. nemt baseres på blomkål eller jordskokker og kartofler og blive så cremede, at man skulle tro, de var fyldt med piskefløde.

Ved at bruge masser af grøntsager, bliver dine supper rigtig mættende, og så er det en nem måde at få hele familien til at spise mere grønt. Grøntsagernes mange vitaminer og mineraler ryger ofte ud med kogevandet, men med grøntsagssuppe får du stadig alt det gode med. Du kan også glæde dig over, at grøntsagernes antioxidanter bliver langt nemmere for kroppen at optage, end når grøntsagernes spises rå.

Et andet plus er, at det ofte kan være svært at nå at få spist alle grøntsagerne, før de blive kedelige. Her er suppe en genial løsning, hvis man går ind for at bekæmpe madspild. Kog alle grøntsagerne i en bouillon, giv dem en tur i blenderen og tilføj eventuelt en anelse fløde til sidst. Du bør også tænke en ekstra gang, inden du smider kyllingeskroget ud: Det kan nemlig blive til en suveræn hønsekødssuppe og – fond.

En aften i suppens tegn

De fleste synes, at suppe er en rigtig skøn ting, og hvis du står overfor at planlægge et gæstemåltid, kan det være en god idé at servere suppe til én af retterne. Det er en rigtig nem måde at skabe alsidighed og kontrast i måltidet, og du bestemmer jo selv, om det skal være forretten, hovedretten, desserten eller natmaden.

Forretten: Til forret er suppen gerne af den cremede slags. Her kan du overveje blomkålssuppe, kartoffel-/porresuppe, ærtesuppe eller en hummerbisque. Sidstnævnte er genial til nytårsmenuen. Du kan også kaste dig ud i en kold agurkesuppe eller den klassiske kolde tomatsuppe, gazpacho. Uanset hvilken suppe du vælger, er nøglen, at den ikke skal mætte alt for meget og tage plads for hovedretten.

Hovedretten: Vil du servere suppe til hovedretten, er det vigtigste (udover at den smager godt selvfølgelig), at der er nok af den. Suppe glider ofte let ned, hvorfor nogle gerne har plads til en portion ekstra. Derudover er der stort set frit valg på alle hylder. Du kan sagtens vælge én af dem, vi nævnte under forretten, men derudover kan hjemmelavet hønsekødssuppe eller en fyldig tomatsuppe med macaroni og masser af grønt også være et rigtig godt bud på en dejligt mættende hovedret.

Desserten: Suppe til dessert lyder måske underligt for nogle, men en såkaldt frugtconsommé kan være en virkelig lækker måde at runde et salt måltid af på. Frugtconsommé er en kraftig, kold suppe, typisk lavet på bær eller rabarber, og den kan enten serveres for sig selv eller med flødeis eller frugt ovenpå.

Skrub-af-maden: Nogle fester varer så længe, at det er nødvendigt at planlægge natmad. Her er aspargessuppe en klassiker, som de fleste kan lide. Servér den med et godt stykke brød til, eksempelvis lækre italienske flûtes eller kuvertbrød. Hønsekødssuppe med kød- og melboller er også en mulighed.

Typer af supper

Der findes mange forskellige slags supper, men overordnet set kan de inddeles i to lejre: De klare og de blendede/legerede.

For at lave en rigtig kraftfuld og smagfuld suppe, skal den indeholde én eller anden form smagsforstærker: Enten bouillon eller fond. Begge dele kan købes færdige i supermarkedet, hvilket synes som det nemmeste for de fleste i en travl hverdag, men de er ikke svære at lave selv.

Forskellen på fond og bouillon

Både fond og bouillon kan anvendes som smagsforstærkere i supper, sovse m.v., og fremstillingsmetoden er også næsten den samme. Der er dog nogle ret væsentlige forskelle.

Bouillon: Bouillon består af eksempelvis kød, fisk, grønt, krydderurter og krydderier m.v. Ingredienserne brunes og tilsættes vand, for herefter at simre i lang tid. En bouillon kan serveres akkurat som den er, idet den allerede er saltet og krydret.

Fond: Du laver en fond ved at koge kraftben (f.eks. okseben), hønseskrog eller skaller fra skaldyr ind igennem længere tid. Fond bliver således tykkere end bouillon, idet gelatinen fra benene og marven koger ud i vandet. Tilberedningstiden er også noget længere end ved bouillon, hvilket giver en kraftig og intens smag. En anden forskel er, at fond ikke er smagt til med salt eller krydderier, men derimod fungerer som en tilsætning til andre retter.