Opskrift på fyldt gås
Lækker opskrift på en ovnstegt gås, der serveres med brunkartoffel og bagte æbler.
Vi har den fra bogen: “KØD“, hvor forfatterne siger følgende om opskriften:
“Siden Morten Bisps skjulested blev afsløret af de skræppende gæs, har vi hvert år straffet dem ved at æde dem til Mortens aften.
Godt nok er traditionen ved at svinge over mod den lidt billigere and, men der er stadig mange, der holder fast i traditionen.
Gåsen er lidt mindre fed end anden, og derfor har den en tendens til at blive tør.
Men følger du opskriften her, får du et festmåltid som i gamle dage.
Husk at have slagter-/kødsnor eller kødnåle ved hånden”.
Fyldt gås
Ingredienser
Fyldt gås
- 5 kilogram Gås Økologisk
- 1 stk. Svinemørbrad Afpudset
- Æbler 3-4 stk. I tern
- 50 gram Tranebær
- Frisk timian 4 kviste
- 1 pakke Svesker Uden sten
- Salt
- Peber Fra kværn
- Vindruer 1 klase
Brunkartofler
- 2 kilogram Kartofler Små runde
- 3 deciliter Sukker
- 100 gram Smør
Bagte æbler
- 10 stk. Æbler Små pigeonæbler
- Gele Kan udelades
Sådan gør du
Fyldt gås
- Tag indmaden ud af gåsen, men gem den. Fjern de to fedtklumper, der sidder bagerst inde i gåsen, og skær dem i store tern. Hug eller skær vingespidserne og halsen fra. Sammen med kråsen kan de evt. koges til fond. Put svinemørbrad ind i ”halshullet”, og pak den ind i halsskindet. Æbler, fedtklumper, tranebær, timian, svesker, lidt peber og salt samt druer blandes i en stor skål og fyldes ind i gåsen. Lever og hjerte placeres midt i fyldet, ca. midt i gåsen. Gåsen kan evt. lukkes med kødnåle eller slagter-/kødsnør, så fyldet ikke falder ud. Steg gåsen i en dyb bradepande ved 150 °C i 2 timer med ryggen opad. Vend den, hæld skyen fra, og steg i yderligere 2 timer med brystet opad. Tag stegen ud, og lad den hvile i 1/2 time, for den skæres ud i bryst, lår, overlår, vinge og mørbrad. Placer stykkerne på en bageplade med skindet opad, og lun ved 200 °C i 10 minutter umiddelbart inden servering. Fyldet serveres på et fad med kødstykkerne ovenpå. Server evt. gåsen med brunkartofler og bagte æbler til.
Brunkartoffel
- Kog kartofler, pil skindet af, og lad dem afkøle. Kom sukker på en pande, og tænd for middelvarme, lad sukkeret passe sig selv, til det er smeltet halvt, og kom smørret ved. Når det danner tynd karamel, kom kartoflerne på panden, og rør forsigtigt med en træske, og stænk med dråber af vand.
Bagte æbler
- Del æbler i halve, tag kernehuset ud, og bag dem i ovnen i de sidste 10 minutter for servering, evt. med lidt gele i midten.