Hvornår spiser man hveder og hvorfor spiser man hveder?
Hvedeknopper, hveder, varme hveder – kært barn har mange navne. Fælles er at hveder på Store Bededag er for mange danskere en hyggelig og hjemlig tradition.
Tanken om lune, hvedeboller med smør kan gøre de fleste bløde om hjertet. Og måske er traditioner omkring mad lettere at fastholde end andre. I hvert fald sælges de varme hveder stadig i supermarkeder og hos konditorer omkring Store Bededag. Og mange mennesker holder også af at bage deres egne varme hveder.
Hvorfor spiser vi varme hveder?
Store Bededag blev indført i 1600-tallet af dansk biskop, og helligdagen er altså en dansk begivenhed. Først fra midten af 1800-tallet blev de varme hveder dog for alvor en tradition. Formålet med dagen var i første omgang, at forskellige bods- og bededage skulle samles under én stor bededag. Den Store Bededag blev bebudet aftenen inden med kirkeklokkerne. Indtil gudstjenesterne næste dag var ovre skulle folk faste og ingen måtte arbejde.
Dette gjaldt også for bagerne, og derfor bagte de såkaldte hvedeknopper, altså hvedeboller, dagen inden, som folk kunne købe om aftenen. Hvedebollerne kunne derefter varmes op næste dag, hvor bageren havde lukket. Men efterhånden blev det udbredt at spise de nybagte, varme hveder allerede om aftenen før Store Bededag. En tradition som har overlevet til i dag.
Hveder går som varmt brød
Helligdagen og traditionen for varme hveder er altså over hundrede år gammel. Og for mange danskere er Store Bededag i dag efterhånden blot en mindre og kærkommen forlængelse af en weekend i foråret. Men de varme hveder spiser vi dog stadigvæk troligt.
Selvom der ikke er præcise tal for det, så vurderer Arbejdsgiverforeningen Konditorer, Bagere og Chokolademagere, at der hvert år omkring Store Bededag sælges op mod to millioner varme hveder i Danmark. Selvom skikken har et par hundrede år på bagen, holder danskerne stadig af at spise de lyse, bløde boller i forbindelse med Store Bededag.
Hvad med sundheden?
Nogen gange må man se i øjnene, at traditioner ikke går hånd i hånd med fremskridtet. En af de nyere tendenser inden for sundhed og kost er at undgå glutenholdige fødevarer. Særligt hvede er udnævnt som synder inden for denne tilgang til kost, og til mange menneskers fortvivlelse. De står i et dilemma mellem sundhed og velsmag. Og dette er ganske forståeligt; duften af nybagt hvedebrød er for de fleste mennesker helt og aldeles liflig.
Godt nok er det kristne, religiøse element sivet ud af traditionen omkring Store Bededag og de varme hveder. Men lige så langsomt har en ny form for religiøsitet sneget sig ind – i hvert fald på bollerne. For tilgangen til kost og ikke mindst gluten kan som noget dele vandene mellem mennesker. Og skal man rådgive i den ene eller anden retning, risikerer man, at vække forargelse med det givne råd. Enten hos den ene fløj, eller hos den anden. Så altså: Hvad med sundheden? Jo, et realistisk råd må måske være at undgå fanatisme. Og mest af alt at følge kostrådene om at spise varieret. Og her findes der ganske nok plads til varme hveder dagen inden Store Bededag. Og hvis man efterspørger et serveringsforslag, så holder de fleste mennesker af at spise dem med smør til.
Opskrifter på varme hveder
