Chicharron - puffede flæskesvær

Chicharron - puffede flæskesvær

2 t, 5 min
10 t, 10 min
4  Portioner
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
De lækreste og sprødeste flæskesvær jeg nogensinde har lavet - og jeg har lavet mange. Disse chicharron er i bund og grund svinehud der er trykkogt, dehydreret og friturestegt.
Om opskriften
Beskrivelse

De lækreste og sprødeste flæskesvær jeg nogensinde har lavet - og jeg har lavet mange.

Disse chicharron er i bund og grund svinehud der er trykkogt, dehydreret og friturestegTt. 

Enhver der kender mig, ved at jeg altid higer efter at finde perfekte metoder til at tilberede mine madvarer på og især hvis jeg kan finde nye teknikker og grej der kan hjælpe mig til at nå i mål.

Derfor er jeg en kæmpe fan af bogserien Modernist Cuisine, hvor der bliver nørdet igennem til den helt store guldmedalje. 

Jeg har især haft mine øjne på denne opskrift på de mest sprøde og puffede flæskesvær i lang tid, men har manglet noget grej til at nå i hus med at kunne lave dem. Det gør jeg ikke mere, så derfor sprang jeg hurtigt til værks og gik i gang med at lave den.

Opskriften kræver en trykkoger, dehydrator og frituregryde (kan dog erstattes af en almindelig gryde med olie).

Min lokale slagter-pusher har altid frisk svinehud til mig hvis jeg får ringet til ham om morgenen - så denne opskrift er testet på 2 forskellige stykker på cirka 20 x 20 cm.

Chicharron - puffede flæskesvær

Opskriften kræver kun 2 ingredienser - svinehud og når de er færdigtilberedte en smule salt eller eller krydderiblanding efter egen smag.

Men det betyder ikke at det er let at lave og udover tålmodighed, så kræver det også en rolig og omhyggelig hånd.

Ingredienser
  Svinehud
  Salt
Vejledning

Tilsæt vand og svinehud til din trykkoger. Der må gerne være cirka samme mængde af begge dele - f.eks. 400 gram. Kødet skal dog dækkes af væske.

Tænd din trykkoger på 1 bar og tilbered svinehuden i 2 timer.

Lad din trykkoger smide trykket og tag låget af.

Tag huden op og placer det på et spækbræt med hudsiden nedad. Vær meget forsigtig, kødet er meget porøs og går nemt i stykker.

Tag en smørkniv/almindelig kniv og skrab forsigtig fedtet væk. Det er noget af det sværeste i opskriften, da huden nemt skrabes med af.

Jeg lavede to forskellige stykker hud og der er ingen tvivl om at den der blev bedst, var den jeg fik fjernet mest af fedtet fra.

Placer herefter huden i en dehydrator og tør det godt ud. Mit fik 10 timer ved 63 grader. Hvis du ikke har en dehydrator så sæt dem i ovnen på den laveste mulige temperatur ovnen har. 

Huden skal blive fleksibel a' la' plastic/læder, hvor de kan bøjes en lille smule. Hvis det er for tørt eller for fugtigt, så vil det ikke puffe særlig meget.

Dup evt. huden tør et par gange i løbet af tørringsprocessen med et rent viskestykke. Fedtet er svært at få tørt, så det er derfor at det skulle skæres fra.

Når det har været en tur i dehydratoren og er tørt, så skal det frituresteges.

Varm frituregryden op til 190 grader celsius og bræk små stykker af sværret og kom det i gryden.

Det popper op ret hurtigt og tryk det gerne ned et par gange, så du er sikker på at det hele bliver sprødt. Det tager cirka 1-2 minutter.

Tag det op af frituregryden og placer det på fedtsugende papir.

Dup det tørt på toppen og krydr med salt.

Server straks og i bund og grund kan jeg allerede nu garantere dig at du har lavet for få - lige meget hvor mange du har lavet.

Chicharron - puffede flæskesvær

Chicharron - puffede flæskesvær

Chicharron - puffede flæskesvær

Chicharron - puffede flæskesvær

Noter

Det stykke jeg ikke fik skrabet så godt for fedt - puffede ikke så meget op som det andet. Det smagte stadig dejligt, men det understreger vigtigheden af at få dem puffet op godt.

Om forfatteren
Profile picture for user Per Asmussen
Per Asmussen
Redaktion
Bio
Per er stifter af og redaktør på GastroFun.dk. Pers hjerte banker især for sous vide-teknikken, saucer og krogmodnet kød. Hans mission er at få danskerne til at spise bedre, lege og eksperimentere i køkkenet.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier