Vi kender alle til fastelavnsboller og har hver vores holdning, til hvilken dej de skal laves af og hvordan, de skal spises. Men hvorfor spiser vi overhovedet fastelavnsboller – og hvad er Fastelavn egentlig?
Læs meget mere her.
Aftenen inden Fasten

Fastelavn er altid placeret 7 uger inden Påskesøndag, dagen hvor Jesus genopstod. Fastelavn er en meget gammel katolsk skik, der stammer helt tilbage fra tiden inden reformationen. Ordet ”Fastelavn” kommer af det tyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder “Aftenen før Fasten”.
Fastelavn markerede i katolsk tid således startskuddet for den fyrre dage lange faste, der varede helt indtil Påsken. Og fordi man ikke talte søndage med i de fyrre dage, falder Fastelavnssøndag præcis 49 dage før Påskesøndag.
Fastens formål

Fasten havde til formål at markere slutningen på den hellige tid, der varede fra 2. juledag og indtil påsken. Netop derfor siger man, at “julen varer lige til påske”.
Fastelavn var en række festdage, der løb lige indtil Askeonsdag, hvor Fasten begyndte. Aftenen inden blev kaldte “Hvid tirsdag”, i dag kendt som den internationale pandekagedag, hvor man fik tømt ud i lageret af “hvide” råvarer som æg, mel, mælk og sukker, der blev lavet til lækre lune pandekager og boller fyldt med sukker og rosenvand: Fastelavnsboller.
Fastelavn = karneval

Dagene med fastelavn var et karneval, hvor man klædte sig ud og spiste igennem. Ved at spise sig godt mæt i blandt kød, flæsk og bagværk, var man bedre forberedt til Fasten.
Fastelavn og karneval er derfor i bund og grund én og samme ting. “Karneval” kommer fra det latinske carne vale, der betyder “farvel til kød”, igen som en reference til Fasten. Under Fasten var det nemlig slet ikke tilladt at spise kød.
Forskellige typer af dej

I dag er den helt traditionelle fastelavnsbolle lavet af en overskåren wienerboller med flødeskum. I visse dele af landet sværger man dog til en bolle af vandbakkelse. Andre steder bruger man helst en gærdej.
Fælles for dem alle er dog, at de typisk har et lag af glasur ovenpå og et fyld af skum, creme, syltetøj, frugtkompot, med videre.
Herunder har vi samlet alle vores bedste opskrifter på fastelavnsboller, overskueligt inddelt i hver sin kategori, så der er lidt for enhver smag (og region!).
Lækre fastelavnsboller af wienerdej

En klassisk opskrift på fastelavnsboller lavet med smørfyldt wienerdej for ekstra sprødhed. Se opskriften her.
Fastelavnsboller af vandbakkelse

Luftige og lette fastelavnsboller lavet med vandbakkelse, perfekt til en fyldig creme. Se opskriften her.
Fastelavnsboller

En tidløs opskrift på klassiske fastelavnsboller fyldt med søde og cremede smage. Se opskriften her.
Gammeldags fastelavnsboller

Den traditionelle opskrift på fastelavnsboller med blød dej og sødt fyld. Se opskriften her.
Åbne fastelavnsboller med klassisk fyld

Fastelavnsboller i åben version, der gør det nemt at vise fyldet frem. Se opskriften her.
Fastelavnsboller i wienerdej med hindbærskum

En luksuriøs udgave af fastelavnsboller med sprød wienerdej og let hindbærskum. Se opskriften her.
Chokoladevandbakkelser med sarah bernhardt-creme og chokoladeglasur

En dekadent udgave af vandbakkelser med chokoladecreme og glasur. Se opskriften her.
Mickis fastelavnsboller

En kreativ opskrift på fastelavnsboller fra Micki Cheng med spændende smagskombinationer. Se opskriften her.
Fastelavnsboller med kagecreme og chokolade

En uimodståelig kombination af blød kagecreme og rig chokoladesmag. Se opskriften her.
Fastelavnsboller med nutella

Fastelavnsboller fyldt med den klassiske smag af Nutella – en sikker favorit. Se opskriften her.
Semlor med pistacieremonce, lemoncurd og vaniljeskum

En svensk inspireret fastelavnsbolle med fyld af pistacie, citron og luftig vaniljeskum. Se opskriften her.
Choux au craquelin – vandbakkelse med sprød kiks

En elegant vandbakkelse toppet med en sprød kiks og fyldt med lækkert creme. Se opskriften her.
Fastelavnsboller på vandbakkelse

En moderne udgave af fastelavnsboller lavet på let og sprød vandbakkelse. Se opskriften her.