Ovnstegt kuller

Ovnstegt kuller
Sidst ændret:
Mandag den 19. april, 2021 - 15:05
Beskrivelse

Ovnstegt kuller med blomkålspure, blomkålscrudite, brunet smør og syltede enoki-svampe.

Retten er en god sommerlig ret og kan både bruges som en forret eller hovedret.

Sværhedsgrad
Udbytte
2 personer
Forberedelsestid
30 minutter
Tilberedelsestid
8 minutter
Tid i alt
38 minutter
Ingredienser
  Opskriftsgruppe (Blomkålspuré)
1⁄2 l Sødmælk
50 g Smør (brunet)
  Opskriftsgruppe (Ovnstegt kuller)
  Salt
  Peber
  Olie
  Opskriftsgruppe (Syltede enoki-svampe)
2 dl Eddike
1 dl Sukker
1 dl Vand
  Opskriftsgruppe (Topping)
  Blomkål (tynde skiver)
50 g Smør (brunet)
Vejledning

Blomkålscrudite

Skær et par skiver af blomkålet. Brug et mandolinjern, så de kan blive så tynde som overhoved mulig.

Kom isterninger og koldt vand i en skål sammen med de tynde cruditéer. Det får dem til at blive sprøde.

De skal blot stå og trække indtil maden er klar.

Ved servering skal de tages op og placeres på et viskestykke, så de ikke udvander hele tallerkenen.

 

Brunet smør

Smelt smørret som i den her opskrift på brunet smør.

Halvdelen skal bruges til at komme i din puré og den anden halvdel skal udover tallerkenen ved servering.

 

Blomkålspuré

Skær blomkålen i små stykker og kog dem i mælk.

Al blomkålen skal være dækket og det tager alt fra 10-20 minutter...afhængig af hvor store stykkerne er. Jo større, jo længere tid tager det.

Når blomkålen er kogt mør, skal den tages op af gryden og ned i en blender. Kom en smule af kogemælken med. Blend den så godt igennem som overhoved mulig. Det tager typisk lidt længere tid end forventet. Tilsæt brunet smør og blend igen. Herefter skal der blot tilsættes kogemælk indtil den har den konsistens du ønsker. Smag evt. til med salt og peber. Der er smør og aroma i det brunede smør, så det er ikke sikkert at der er brug for noget.

 

Syltede enoki-svampe

Mængderne bestemmer du selv, både på svampene og kogelagen. Det handler blot om at du holder dig til at 50 % eddike, 25 % sukker og 25 % vand.

Skær bundene af svampene og skyl dem godt, så der ikke er jord på.

Placer dem i et rengjort og skoldet sylteglas.

Bring eddike, sukker og vand i kog og hæld lagen henover svampene i glasset.

Lad dem trække indtil de er kolde.

 

Ovnstegt kuller

Kom salt på fisken på begge sider og lad den stå og trække i cirka 20 minutter.

Skyl saltet af fisken under koldt vand, blot direkte under vandhanen.

Dup fisken tør på et rent viskestykke.

Kom lidt olivenolie og peber fra kværn på begge sider af fisken og bag den i ovnen ved 190 grader almindelig ovn i 8 minutter.

 

Servering

Kom puré i bunden af tallerkenen og hæld brunet smør henover.

Kom fisken på, de syltede svampe og herefter crudité.

Pynt evt. med krydderurter.

Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier