Sprængt oksebryst

Sprængt oksebryst

24 t
2 t, 20 min
4  personer
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
Lækker og dejlig opskrift på smørrebrød med sprængt oksebryst med peberrod. Vi har opskriften fra bogen: "Smørrebrød", hvor forfatteren Trine Hahnemann skriver følgende om den:
Om opskriften
Beskrivelse

Lækker og dejlig opskrift på smørrebrød med sprængt oksebryst med peberrod.

Vi har opskriften fra bogen: "Smørrebrød", hvor forfatteren Trine Hahnemann skriver følgende om den:

"At tilberede kødet er, må jeg indrømme, en langvarig proces. Men jeg slapper af, når jeg laver mad, og jeg elsker at lave mad, der tager flere dage. Jeg lægger en masse tanker i forberedelsen, og hvorfor skal alt gå stærkt? Og så passer kødet jo sig selv det meste af tiden. Du kan også spise oksekødet til middag med kartofler, peberrodscreme og dampede grønsager."

Ingredienser
Lage
1 l Vand
200 g Salt
50 g Sukker
1 spsk Peberkorn (sorte)
3 Laurbærblad
1 kg Oksebryst
Suppe
1 Løg
1 Gulerod
2 Laurbærblad
  Frisk timian (10 kviste)
10 Peberkorn (sorte)
3 l Vand
Smørrebrød
4 skv Rugbrød
  Smør
4 spsk Peberrodscreme
4 spsk Peberrod (friskrevet)
  Krydderurter (4 stilke kørvel eller bredbladet persille)
Vejledning

 

Lage

Kom alle ingredienserne til lagen – undtagen kød – i en stor gryde, og bring den i kog.

Lad den derefter simre, til salt og sukker er opløst.

Lad lagen køle helt af, og hæld den i en stor skål.

Læg kødet i lagen, vær sikker på, at kødet er helt dækket (brug noget tungt til at holde det nede).

Sæt skålen på køl natten over.

 

Suppe

Tag kødet op af lagen næste dag, og læg det i en suppegryde sammen med de øvrige ingredienser til suppen.

Bring suppen i kog, skim overfladen omhyggeligt, og skru så ned for varmen.

Dæk gryden halvt med et grydelåg, og lad suppen simre svagt i 2 timer.

Lad kødet køle af i suppen.

Tag det derefter op, skær de skiver, du behøver, og sæt resten i køleskab, hvor det kan holde sig op til syv dage.

 

Smørrebrød

Smør brødet.

Læg kødskiverne på, og læg 1 spsk. peberrods-creme oven på hver.

Kom revet peberrod på toppen, drys peber over, og pynt med kørvel.

Sprængt oksebryst

Noter

Variation: I stedet for peberrodscreme kan du bruge pickles og agurkesalat.

Kilde

Smørrebrød

Vi har opskriften fra: "Smørrebrød".

Om forfatteren
Profile picture for user Gyldendal
Gyldendal
Professionel
Bio
Forlaget Gyldendal - www.gyldendal.dk
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
1 t
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier