
Opskrift på krydrede kyllingefrikadeller med pesto og peberfrugt
Jeg har afprøvet en ny opskrift på kyllingefrikadeller og gik efter at de sku ha godt med smag, være krydrede og saftige. Det blev til de her dunser med rød pesto, paprika, lidt chili, timian og peberfrugt og jeg synes faktisk det lykkedes ret så godt! De er både møre, saftige og med smæk på smagen – lige som jeg gerne vil have det.
Vi spiste dem til en god salat og senere på en rugbrød som natmad – det kan altså også noget sådan en frikadellemad.
Er I også til dunser med smag, er disse måske et forsøg værd.

Krydrede kyllingefrikadeller med pesto og peberfrugt
Ingredienser
- 450 gram Hakket kylling
- 1 stk. Løg
- 2 fed Hvidløg
- 1,5 spsk. Rød pesto
- 1 spsk. Paprika
- 1 tsk. Salt
- 1/2 tsk. Peber
- 1/4 tsk. Chili
- 1 tsk. Timian tørret
- 1 stk. Rød peberfrugt kan udelades
- 1 deciliter Havregryn
- 1 stk. Æg
- 1 spsk. Mel
Sådan gør du
- Hak løg og hvidløg fint og skær peberfrugten i små tern.
- Bland så alle ingredienser i en skål og rør godt rundt.
- Tilpas evt konsistensen lidt med mel el. havregryn, hvis det nødvendigt.
- Form frikadeller og steg dem i smør på en pande