Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Hong shao rou – braiseret svin med kartofler

Avatar photoThomas Tranegaard Nielsen
    

Thomas er medstifter af og chefredaktør på GastroFun og ekspert i hverdagsmad med masser af smag. Han er uddannet madkundskabslærer med 11 års erfaring og har boet i både Schweiz og USA.

17. marts 2025
Hong shao rou er en kinesisk klassiker, hvor mørt svinekød braiseres i en aromatisk sauce med sojasauce, sukker og krydderier. Denne opskrift tilberedes i trykkoger, hvilket forkorter tilberedningstiden uden at gå på kompromis med smagen. Kartoflerne suger saucen til sig og giver en ekstra fyldig ret, der passer perfekt til jasminris og dampede grøntsager.
Red braised pork

Opskrift på hong shao rou – braiseret svin med kartofler

Det kinesiske køkken er ikke så udbredt i Danmark, og det er ærgerligt, for der findes virkelig meget lækkert mad i Kina. Her får du en opskrift på en kinesisk simreret, der hedder Hong Shao Rou eller Red Braised Pork Belly. Den findes i et utal af variationer, og der kan faktisk være en del forskel på dem. Denne udgave er ekstra fyldig med kartofler og chili, og så kan den laves lynhurtigt i en trykkoger.

Red braised pork
Servings: 4 personer

Hong shao rou – braiseret svin med kartofler

Hong shao rou er en kinesisk klassiker, hvor mørt svinekød braiseres i en aromatisk sauce med sojasauce, sukker og krydderier. Denne opskrift tilberedes i trykkoger, hvilket forkorter tilberedningstiden uden at gå på kompromis med smagen. Kartoflerne suger saucen til sig og giver en ekstra fyldig ret, der passer perfekt til jasminris og dampede grøntsager.
Author: Thomas Tranegaard Nielsen
Ret: Hovedret
Køkken: Asiatisk, Hunan, Kinesisk, Sichuan

Grej

  • 1 Croc Pot/multi pot/trykkoger

Ingredienser

  • 400 gram kartofler
  • 40 gram ingefær skåret i skiver
  • 1 chili rød
  • 6 forårsløg eller rødløg
  • 1000 gram nakkefilet svin
  • 40 gram olie
  • 60 gram kinesisk klumpsukker eller brun farin
  • 150 gram sojasauce
  • 100 gram Shaoxing-risvin eller tør hvidvin
  • 4 gram Sichuan peberkorn
  • 2 stjerneanis
  • 5 cm kanelstang kassia
  • 500 gram vand

Sådan gør du

  • Skræl kartoflerne, og skær dem i store tern.
  • Skræl ingefæren og skær den i skiver.
  • Fjern stilken fra chilien og skær den i skiver.
  • Fjern de yderste blade på forårsløgene, fjern roden og skær de øverste 2 cm. af bladene.
  • Skær forårsløgene ud i 8 stykker.
  • Skær svinebrystet i tern på ca. 4×4 cm.
  • Varm olie op i trykkogeren.
  • Tilsæt sukker, og lad det smelte, til det bliver mørkt ravfarvet.
  • Kom kødet i gryden, og steg det, til det er dækket af karamel. – hvis der er meget væske ved kødet, så lad det koge ind.
  • Tilsæt ingefær, forårsløg, tørrede chilier, sichuanpeber, stjerneanis, kanelstænger og laurbærblade.
  • Hæld sojasauce, Shaoxing-risvin og vand i gryden.
  • Tilsæt kartoflerne, og rør dem godt rundt i saucen.
  • Luk låget, og kog ved højt tryk i 20 min.
  • Lad trykket falde over ca. 10 min.
  • Tag låget af, og lad saucen reducere lidt, hvis den er for tynd.
  • Server med jasminris og bok choy eller dampet spidskål.