Wienerschnitzel med champignonsovs

Wienerschnitzel med champignonsovs

30 min
40 min
2  Portioner
Profile picture for user Benjamin
Benjamin
Amatør
Om opskriften
Beskrivelse

Wienerschnitzel fra kalv er den ægte vare. Læs med og få en udførlig opskrift på klassikeren her med champignonsovs og ovnstegte kartofler. 

Kalvekød er både magert og fuld af smag, og derfor skal man være påpasselig med at give det for meget. Men når du panerer schnitzlen i æg, mel og raps, holder du på kalvekødets saft og kraft samtidig med, at du tilfører en lækker, sprød stegeskorpe. 

Nogle vælger at servere wienerschnitzlen med kapers, ansjoser og frisk peberrod - men er det ikke din favorit, kan du også vælge en dejlig flødesovs, som den du finder her i opskriften. 

Ingredienser
Wienerschnitzel
2 Kalveschnitzler (á ca. 150 g.)
2 Æg
  Hvedemel
  Rasp
  Salt og peber
  Smør
Ovnstegte kartofler
300 g Kartofler
2 spsk Olivenolie
2 spsk Smeltet smør
Champignonsovs
150 g Champignon
  Smør (Til stegning)
  strejf Citronsaft
1 spsk Hvidvin
2 dl Bouillon
2 dl Fløde
  Salt og peber
Vejledning

Ovnstegte kartofler

Start med at tænde ovnen på 225 grader varm luft. Beklæd en bageplade med bagepapir.

Skræl kartoflerne - eller skrub dem godt - og skær dem i både. Skyl dem i koldt vand, dryp dem af og tør dem godt.

Lav en blanding af olivenolie og smeltet smør og vend kartoflerne i blandingen og fordel dem på pladen. 

Bag kartoflerne til de er møre og gyldne (25 min). Drys salt på, og server dem med det samme.
 

Champignonsovs

Rens champignonerne grundigt, og skær dem i skiver.

Steg dem af i rigeligt smør - pas på med at røre for meget rundt, lad champignonerne stege. 

Tilsæt citronsaft og hvidvin og lad det koge ind. 

Tilsæt fløde og bouillonvand og lad sovsen kog ind og tykne. Smag til med salt og peber.

Hvis du vil, kan du jævne din champignonsovs lidt med sammenrystet mel og mælk. 
 

Wienerschnitzel

Slå ægget ud og rør det sammen i en dyb tallerken eller et fad. 

Bland mel med salt og peber i en anden dyb tallerken eller et fad.

Fyld en tredje tallerken eller fad med rasp. 

Vend schnitzlerne i mel, derefter i æg og til sidst i rasp. 

Steg de panerede schnitzler ved høj varme på en rummelig pande i smør. Steg dem i 3 minutter på hver side. Brug eventuelt en ske til at hælde smør over siden, der vender opad. 


Server din wienerschnitzel med de ovnstegte kartofler, campignonsovs og dampede broccoli. 

Om forfatteren
Profile picture for user Benjamin
Benjamin
Amatør
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier