Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Mormor Romainesalat (bålmad)

MuusmannMuusmann Forlag
 

Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.

17. august 2020

Grøn bålmad

Bogen kan købes her.

Opskrift på mormor romainesalat (bålmad)

Lækker romainsalat med en mormordressing lavet på røget piskefløde. 

Vi har opskriften fra bogen: “Grøn bålmad“, hvor forfatterne Eva H. & Nicolai Tram skriver følgende om opskriften: 

“Der er bellisblomster på denne salat, fordi da jeg vendte mormordressingen sammen, kom jeg til at tænke på min mormor. Jeg husker tydeligt, hvordan hun havde de her øreringe formet som bellisblomster. Og på den måde syntes jeg, at det var en hyggelig hyldest til min kære mormor i himlen. Med til historien hører så også, at jeg bagefter ringede til min mor og moster for at få bekræftet historien. De kunne fortælle, at min mormor, som var en meget bestemt dame og hadede alt, hvad der var småborgerligt, ikke kunne fordrage blomsterøreringe og aldrig nogensinde havde ejet sådan et par. Så hvorfra min inspiration til at putte bellis på salaten var kommet, det anede de ikke. Men én ting var helt sikkert – det var ikke fra deres mor!”

Opskriften kræver følgende udstyr:

  • Sigte
  • Grillrist
  • Pincet
Servings: 2 personer

Mormor Romainesalat (bålmad)

Author: Muusmann Forlag
Forb. tid: 1 time
Tilb. tid: 5 minutter

Ingredienser

Salat

  • 1 stk. salat Romainsalat
  • 1 stk. Peberrodstang
  • Spiselige blomster 1 håndfuld bellisblomster - kan udelades eller erstattes af andre spiselige blomster

Dressing

  • 2 deciliter Piskefløde
  • 1 spsk. Citronsaft op til 2 spsk.
  • 0.5 tsk. Flormelis op til 1 tsk.
  • Salt

Sådan gør du

  • Lad bålet brænde til gløder.
    Hæld piskefløden i et patentglas.
    Fisk en gloende hed glød på størrelse med en bordtennisbold op fra bålet og læg den direkte i fløden.
    Det syder og sprutter, og når gløden er kold, har fløden en røget aroma.
    Sigt fløden igennem en fintmasket sigte.
    Rør den røgede fløde med 1 spsk. citronsaft, ½ tsk. flormelis og ¼ tsk. salt.
    Lad det stå og tykne i ½ times tid og smag så til med mere citron, salt og flormelis.
    Skræl peberroden og gem til anretningen.
    Sæt grillristen så tæt på de varme gløder, som du kan, uden at risten har direkte kontakt.
    Du vil gerne have så meget varme som muligt.
    Flæk romainesalaten og grill den på skæresiden i 30 sekunder.
    Vend den rundt og grill på den anden side i 30 sekunder.
    Anret salaten på et fad og hæld mormordressingen over.
    Skrab spåner af peberroden med en kniv, anret oven på salaten sammen med blomsterne og drys med flagesalt.