Den lækre og smagfulde Ibérico-gris serveret med sauterede grøntsager og hjemmelavet hvidløgssmør.

Opskrift på iberico presa
Den lækre og smagfulde Ibérico-gris serveret med sauterede grøntsager og hjemmelavet hvidløgssmør.

Servings: Personer
Iberico Presa
Den lækre og smagfulde Ibérico-gris serveret med sauterede grøntsager og hjemmelavet hvidløgssmør.
Ingredienser
Iberico Presa
- 1 kilogram Iberico Presa
- 1 deciliter Olivenolie til stegning
- 1 bundt Frisk timian
- 6 fed Hvidløg
- 1 stk. Citron
- Krydderier salt og peber
Hvidløgssmør med persille
- 250 gram Smør
- 1 bundt Bredbladet persille
- 2 fed Hvidløg
- 2 tsk. Dijonsennep
- Krydderier salt og peber
Sauterede grøntsager
- 1 stk. Chili
- 4 stk. Skalotteløg
- 4 fed Hvidløg
- 2 stk. Pærer
- 2 stk. Porre
- 250 gram Champignon
- 1 deciliter Olivenolie
- 100 gram Smør
- Krydderier salt og peber
Sådan gør du
Iberico Presa
- Krydr kødet godt med salt og peber og lad det trække cirka 30 minutter ved stuetemperatur.
- Opvarm en stor pande eller stegegryde og brun kødet godt på begge sider i olien. Lad det få en stegeskorpe, før du vender det, da for meget venden rundt på kødet vil afkøle panden og gøre det svært for kødet at opnå en god stegeskorpe.
- Læg kødet i et ildfast fad. Læg citron skåret i skiver, timian og hele hvidløgsfed ved kødet. Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i 15 minutter.
- Tag stegen ud af ovnen og tildæk den med et rent viskestykke. Lad den stå og hvile i 15 minutter for at holde kødsaften inde i kødet.
Hvidløgssmør med persille:
- Tag smørret ud af køleskabet og lad det få stuetemperatur.
- Skyl og hak persillen fint og pres hvidløgene.
- Rør blødt smør, presset hvidløg, dijonsennep og finthakket persille sammen. Smag til med salt og peber.
- Sæt smørret i køleskabet.
- Tag det ud cirka 30 minutter før servering.
Sauterede grøntsager:
- Skær chili i tynde skiver og fjern kernerne.
- Pil skalotteløg og hvidløg. Hak skalotteløgene fint og skær hvidløg i tynde skiver.
- Rens porrerne og skær dem i tynde skiver.
- Skyl pærerne, lad skrællen sidde på.
- Fjern kernehusene.
- Rens champignon og skær både dem og pærer i skiver.
- Skyl estragon og hak den fint.
- Varm smør og olie op i en stor pande og steg grøntsagerne ved middel varme, til de tager en smule farve.
- Tilsæt finthakket estragon og steg videre i 5-7 minutter, afhængig af hvor sprøde du ønsker grøntsagerne.
- Smag til med salt og peber.
Servering:
- Skær kødet i skiver og server det med sauterede grøntsager, hvidløgssmør og evt. kogte eller bagte kartofler.