Hummus

Hummus

10 min
30 min
3  Portioner
Profile picture for user Muusmann Forlag
Muusmann Forlag
Professionel
En opskrift på den klassiske mellemøstlige snack/forret: Hummus. Det kan laves i mange variationer, men man kommer aldrig udenom kikærter, olivenolie og hvidløg.
Om opskriften
Beskrivelse

En opskrift på den klassiske mellemøstlige snack/forret: Hummus. Det kan laves i mange variationer, men man kommer aldrig udenom kikærter, olivenolie og hvidløg.

Vi har opskriften fra bogen "Nødder" og her er der ristede mandler og timian på toppen af den dejlige hummus.

Hummus kan både bruges som en dip eller til at smøre direkte på f.eks. fladbrød.

Ingredienser
125 g Pastinak (Eller persillerødder. Skrællet vægt)
3 spsk Olivenolie (Ekstra jomfruolivenolie)
2 spsk Vand (Koldt. Kan sagtens være op til 3 spsk.)
100 g Mandler
4 fed Hvidløg
4 Frisk timian (Kviste)
3 dl Kikærter (Kogte, ca. 200 gram)
1 Citron (1 lille usprøjtet citron)
  Salt (Himalayasalt )
Vejledning

Skræl rodfrugterne og skær dem i små tern.

Kom dem i et ildfast fad, bland med ½ spsk olie og ½ spsk koldt vand og bag dem ret møre i ovnen ved 175 °C varmluft i ca. 30 minutter. 

Tørrist 2⁄3 af mandlerne på en mellemvarm pande, men kun så de lige begynder at dufte, de må ikke brune. 

Pil hvidløgsfeddene. Skyl og slyng rosmarinen og kasser stænglerne. 

Kør de bagte rodfrugter med kikærter, ristede mandler, hvidløg, fintrevet skal og saften af citronen, 2 spsk vand, 1 ½ spsk olie og bladene fra 2 af rosmarinkvistene på en foodprocessor, til du har en cremet hummus.

Tilsæt evt. lidt ekstra vand, hvis den er for tør.

Smag til med salt. 

Finthak de resterende rosmarinblade og grofhak de resterende mandler, og svits begge i den resterende olie et par minutter for lav varme. 

Server hummussen med rosmarinblandingen på. 

Kilde

Som læser hos GastroFun får du en eksklusiv rabat på bogen "Nødder", hvorfra denne opskrift stammer:

Brug rabatkoden: gastrofun - så får du 20 % i rabat ved køb af bogen som du kan finde ved at følge dette link

Om forfatteren
Profile picture for user Muusmann Forlag
Muusmann Forlag
Professionel
Bio
Muusmann Forlag udgiver kvalitetsbøger om bl.a. gastronomi, kost og sundhed, som er en af deres helt store passioner.
Læs flere af vores opskrifter
Kategori

Mad

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.



Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.


Sociale medier