Paninibrød

Paninibrød
Sidst ændret:
Fredag den 12. marts, 2021 - 11:03
Beskrivelse

Jeg er altså tosset med disse lækre sprøde paninis med fyld og smeltet ost - riiiglig med smeltet ost, tak.

Jeg har bagt disse simple paninibrød - sprøde, lækre og virkelig nemme.

Som fyld kan du bruge lige det du ønsker.

Jeg brugte italiensk skinke, sennep, ost, tomat og grønkål i denne ene.

Har du ikke en paninimaskine, kan du bare smide dem i ovnen, til de er sprøde og lækre.

Opskriften har jeg smidt på dit køkkenbordet.

Ej, den kommer her:

Sværhedsgrad
Udbytte
8 brød
Forberedelsestid
1 time, 55 minutter
Tilberedelsestid
12 minutter
Tid i alt
2 timer, 7 minutter
Ingredienser
2 1⁄2 dl Vand (lunkent)
25 g Gær
1⁄2 dl Olie
300 g Tipo 00 (jeg brugte Meyers)
1 spsk Honning (akacie)
2 tsk Salt
Vejledning

Kom vand og gær i en skål og rør gæren ud.

Tilsæt de andre ingredienser og rør dejen godt sammen. Hvis du har en røremaskine, så brug den, ved mellemhastighed i 10 minutter.

Lad dejen hæve tildækket i en time. Jeg kom min dej i en plasticbøtte med låg (den kan sagtens laves dagen før).

Form 8 stk. flade aflange brød og lad dem efterhæve i 30 minutter et lunt sted. Mine stod i ovnen ved 40 grader (varmluft).

Du skal ikke pensle dem inden de skal i ovnen

Bag dem i ovnen - 180 grader varmluft i 12 minutter til de bliver gyldne.

Kom herefter dit yndlings fyld i, rist dem og server.

Brødene kan fryses.

Velbekomme.

Paninibrød

Noter

OBS! Melet kan sagtens udskiftes med lige den mel du godt kan lide.
 

Kilde

Følg min Instagram profil her.

Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Tags

Sociale medier