Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Nyretapper

Fadls forlagfadlsforlag
 
18. marts 2019

Opskrift på nyretapper

En dejlig opskrift på stegte nyretapper (hanger steak), der serveres sammen med marv og en Romeschinosauce.

Vi har den fra bogen: “KØD”, hvor forfatterne siger følgende om opskriften:

“Nyretap er faktisk indmad (som mørbraden), men det er samtidig en muskel, som holder mellemgulvet på plads.

Den sidder ved nyren – deraf det smukke navn.

På fransk hedder den “onglet“, i Storbritannien: “Feather steak” og i USA: “Hanger steak“.

I 2016 blev ”Årets Bøf” kåret af en jury bestående af madbloggere, kokke, madskribenter m.fl.

De valgte sjovt nok nyretappen, mest fordi, tror vi, de aldrig havde hørt om den. Den var slagterens hemmelighed”.


Antal: 4 Portioner

Nyretapper

Forfatter: fadlsforlag
Forb. tid: 5 minutter
Tilb. tid: 25 minutter

Ingredienser

Romeschinosauce, en art romanesco

  • 2 stk. Rød peberfrugt
  • 75 gram Mandler
  • 2 spsk. Rødvinseddike
  • 2 spsk. Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • 1 can Tomater Hakkede

Nyretapper

  • 800 gram Nyretapper Cirka
  • 20 gram Smør
  • 4 skiver Marv Marvben
  • Havsalt
  • Peber Fra kværn

Sådan gør du

Romeschinosauce

  • Læg peberfrugter hele i ovnen ved 170 °C i 25 minutter, og smut dem efterfølgende fri for skindet.
    Tag kerne og frøstol ud, og blend peberfrugter, mandler, eddike, olie, salt, peber og tomatvæde.
    Smag til.
     

Nyretap

  • Fjern senen, der deler nyretappen, hvis slagteren ikke har gjort det, så der fremkommer to aflange kødstykker.
    Smelt smørret på en stegepande, og brun kødstykkerne ved hård varme i ca. 4 minutter, hvorefter de tages af panden for at hvile.
     
    Steg marvben i to minutter på hver side, og løft dem med en paletkniv af panden, så marven bliver i benene.
    Skær nyretappen i skiver, og server med marvben.
    Smag til med salt og peber.