Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej

Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej

10 min
1 t, 20 min
1  rugbrød
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Lækkert og saftigt kernerugbrød helt uden brug af surdej. Fyldt med frø og kerner. Perfekt til frokostbordet eller madpakken!
Om opskriften
Beskrivelse

Mmmhhh, der er altså intet som et friskbagt brød! Herhjemme bager vi hele tiden rugbrød, fordi det bare går som, ja, varmt brød.

Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej

Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej

Jeg bager for det meste med surdej, men denne gang lavede jeg et lækkert saftigt kernerugbrød helt uden surdej. Jeg fik en dejligt stor 3 liters-bageform i julegave, så den brugte jeg også.

 

Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej opskrift

Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej

Ingredienser
200 ml Vand
1⁄2 l Kærnemælk
20 g Gær
1 spsk Honning
1 tsk Salt
2 dl Rugkerner (skårne)
1 1⁄2 dl Sesamfrø
120 g Fuldkornshvedemel
300 g Hvedemel (cirka)
  Birkes (blå - til drys)
Vejledning
  1. Bring vandet i kog og hæld det i en skål med kærnemælk.
  2. Bland begge dele sammen og opløs gæren i den lune blanding. Husk at mærke efter med en finger, om det er lunt, inden du kommer gæren i.

  3. Tilsæt honning, salt, skårne rugkerner, solsikkekerner, sesamfrø og fuldkornshvedemel.

  4. Rør det hele sammen.

  5. Tilføj hvedemelet lidt ad gangen, mens du rører. Der går mellem 250 og 300 gram hvedemel til for at det bliver til en tyk, grødet blanding.

  6. Læg et klæde over skålen og stil den et lunt sted. Lad den stå her i en time.

  7. Find en brødform frem og smør den grundigt.

  8. Hæld dejen over i brødformen og drys de blå birkes udover.Hjemmebagt kernerugbrød uden surdej

  9. Læg et klæde henover brødformen, stil den et lunt sted og lad det hæve i 60 - 90 minutter.

  10. Forvarm ovnen til 180 grader celsius almindelig ovn.

  11. Sæt brødformen i den forvarmede ovn og lad det bage i cirka én time og 20 minutter. Bagetiden afhænger af din ovn, så husk at holde øje med det!

  12. Tag det færdigbagte rugbrød ud af ovnen, vend det ud af formen, læg et klæde over brødet og lad det afkøle på en rist.

  13. Skær først brødet ud, når det er blevet lunt.

Kilde

Jeg var inspireret af en opskrift fra denne side.

Om forfatteren
Profile picture for user Anette Søstrøm Asmussen
Anette Søstrøm Asmussen
Amatør
Bio
Anette er vild med at bage, især brød og kager. Klassiske danske retter og desserter fylder desuden meget i hendes hverdag.
Læs flere af vores opskrifter
Hviletid
2 t, 30 min
Kategori

Har du selv prøvet denne opskrift?

Vi elsker, når du deler dine resultater med os! Nævn os med tagget @GastroFun.dk på dine billeder på Instagram, så vi kan se, hvordan det gik.

Du kan også bruge tagget #gastrofundk.


Har du spørgsmål eller kommentarer til opskriften?

Skriv en kommentar nedenfor - eller find os på Instagram eller Facebook.

Sociale medier