Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Se her hvordan mormor laver helt perfekt millionbøf: Det er så lækkert

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

12. maj 2026

En klassiker der aldrig går af mode
Millionbøf er en af de retter, der bare bliver ved med at dukke op i de danske køkkener, og det er der jo god grund til. Den er fuld af nostalgi, hygge og så smager den bare helt fantastik. Selvom der i dag findes et hav af variationer, så kommer denne opskrift direkte fra mormors opskriftmappe, og så bliver det jo ikke bedre. Det her er ikke en af de versioner der ikke gør sig avanceret for at skille sig ud men istedet en version der bare holder sig til det klassiske, så den burde være præcis som du husker den. Den burde være helt perfekt når du skal bruge en opskrift der samler folk omkring bordet, eller hvis du får familie på besøg.

Små ting der gør en forskel
Selvom opskriften virker simpel så er der et par trick der løfter retten fra god til virkelig god. Løgene skal have tid til at blive bløde og let karamelliserede inden de øvrige ingredienser kommer i, så de når at få den der lækre sødme, der hjælper til at balancerer resten af retten. Når kødet steges, er det vigtigt, at det faktisk bliver stegt og ikke bare kogt, da det giver en langt dybere smag, så skru op for blusset inden kødet kommer i. Vi bruger også lidt rødvin til at løsne alt den gode smag der her sat sig i bunden af gryden, det er en process der hedder deglazing som du nok har hørt om før. Til sidst bruger vi en kombination af oksefond, worcestershiresauce og krydderurter som rosmarin og laurbær som skaber en intens smag, der nok gør det til den bedste millionbøf du nogensinde har prøvet.

Den perfekte kartoffelmos
Hvis der er én ting som er mindst så vigtig som selve millionbøffen så er det jo kartoffelmosen. Den cremede konsistens fra de cremede kartofler giver et perfekt modspil til den kraftige sovs. Du kan sagtens bare bruge din fortrukne metode til at lave kartoffelmosen, men vi deler selvfølgelig også vores version med creme fraiche. En god kartoffelmos skal være luftig men stadig have lidt struktur, og det opnås bedst ved at piske den godt igennem og justere konsistensen med creme fraiche. Når der er styr på begge elementer så burde den være helt perfekt. Held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvad er hemmeligheden bag en god millionbøf? Hvorfor bruger man rødvin i retten? Hvad passer bedst som tilbehør?

Millionbøf
Millionbøf er en klassisk, dansk ret, som er blevet serveret i generationer rundt omkring i de danske hjem.
Læs opskriften her
Kartoffelmos med creme fraiche
Let og luftig kartoffelmos med få ingredienser. I den her opskrift erstatter creme fraiche fløden eller mælken, så den får lidt skarphed frem for den meget runde smag som fløden normalt giver.
Læs opskriften her

Hvad er hemmeligheden bag en god millionbøf?
Det er at give både løg og kød tid til at udvikle smag samt bruge en god fond og krydderier.

Hvorfor bruger man rødvin i retten?
Rødvinen tilfører dybde og hjælper med at fremhæve smagen fra kødet og fonden.

Hvad passer bedst som tilbehør?
Kartoffelmos er det klassiske valg, men rodfrugtsmos og syltede grøntsager fungerer også rigtig godt.