Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Alt om Beef Wellington

gastrofunlogoRedaktion
   
29. december 2024

Beef Wellington er ikke just en ny opfindelse, og den kan på alle måder kaldes en både kitsch og festlig spise. Det er nemlig en ret pæn ret, der samtidig har utroligt meget smag.

Beef Wellington er sådan set blot en indbagt oksemørbrad med svampe, men vejen til den færdige ret er brolagt med bekymringer og dårlige nerver, for du har ikke en chance for at kontrollere kødet undervejs: Oksemørbraden er jo netop pakket ind i dej, og du må derfor sætte din lid til tid og egne evner i håbet om, at kødet hverken er skamstegt eller bagt for lidt. 

Hvad er historien bag Beef Wellington?

Beef Wellington
Foto: GastroFun.dk

Der findes mange gode bud på, hvordan Beef Wellington egentlig kom til verden.

De fleste er dog enige om, at retten er opkaldt efter First Duke of Wellington, Arthur Wellesley. Han blev nemlig en national helt i England, efter at han havde besejret Napoleon.

Hr. Wellesley blev desuden kaldt “Jernhertugen” og var Storbritanniens premiereminister af to omgange. Han fik også en gummistøvle opkaldt efter sig.

Det er således en ganske driftig herre med en ret stor historisk ballast, som (formentlig) har lagt navn til denne ret – og det kræver derfor naturligvis også, at der er fuld knald på smagsindtrykkene. Intet mindre ville jo kunne gøre det.

Beef Wellingtons popularitet

Beef Wellington
Foto: GastroFun.dk

Beef Wellington er en ekstremt populær ret – og den betragtes også som særligt maskulin.

Beef Wellington er faktisk Gordon Ramseys signaturret, ligesom retten i øvrigt ofte blev serveret i Det Hvide Hus, da Jackie og John F. Kennedy boede der.

Med mere end 1.000 Instagram-opslag under hashtagget, “showmeyourwelly“, lever retten sit helt eget liv, hvilket kun understreger dens popularitet.

Den er desuden et særdeles populært valg, når drengene skal holde herreaften, dels fordi der er fuld knald på smagen, dels fordi det er en rustik ret, som ikke nødvendigvis kræver finesse eller øje for æstetik.

Derudover er Beef Wellington en rigtig “blærerøvsret”, da den fordrer, at du har ganske fornuftige evner i køkkenet for at blive perfekt.

Hvilken udskæring er bedst til Beef Wellington?

Helstegt oksemørbrad
Foto: GastroFun.dk

Man bruger normalt oksemørbrad til en Beef Wellington, men det er ikke et must. Oksemørbrad er én af de dyreste udskæringer, der findes, ligesom det ofte vil være et meget, meget stort stykke kød, du skal købe.

Vil du gerne spare lidt mønter, eller blot prøve at lave en Beef Wellington med et andet stykke oksekød, kan du prøve at bruge en halv roastbeef i stedet. Den anden halvdel af roastbeefen kan du fryse ned i afbrunet tilstand og senere bruge den i lækre gryderetter, biksemad eller i en smagfuld wok.

Nyfortolkninger af Beef Wellington

Beef Wellington
Foto: GastroFun.dk

En traditionel Beef Wellington tager som bekendt udgangspunkt i oksemørbrad. Oksemørbraden brunes af, hvorefter den pakkes ind i en grofthakket eller pureret svampeblanding – en såkaldt duxelles – og butterdej, enten færdigkøbt eller lavet fra bunden.

Derefter bages den i ovnen, til butterdejen er sprød og gylden.

Beef Wellington kan sagtens bære at blive serveret som en hel ret i sig selv. Madeirasauce er også et klassisk tilbehør at servere hertil, men du kan med stor succes lave en hvilken som helst portvinssauce eller rødvinsglace.

Du kan vælge at bevæge dig i en helt anden retning og servere din Beef Wellington med en cremet selleripuréPommes Fondant og/eller en god, frisk salat.

Brug det gerne som en tommelfingerregel, at en Beef Wellington med fordel kan serveres med et syrligt element for at balancere de øvrige, tungere elementer i retten.

Udover at udskifte oksemørbraden med roastbeef kan du være kreativ på et utal af andre måder. Du kan eksempelvis prøve at lave den i en budgetudgave med den fantastiske – men oversete – okseudskæring, Teres Major.

Er du ny til Beef Wellington, eller blot lidt nervøs hvad angår risikoen for at retten bliver under- eller overtilberedt, er sous vide en smart måde at få fuld kontrol over tilberedningen af kødet.

Vi har tidligere lavet en sous vide Beef Wellington med stor succes samt en anden “sous vide-udgave” med and. Også en udgave med kalkun har vi prøvet kræfter med.

Sidstnævnte var vores forsøg på at lave den ultimative hverdagsret. Kalkun bliver nemt tørt, men på denne måde blev kalkunen både mør og meget saftig.

Vil du ikke lave din egen butterdej fra bunden, kan du desuden sagtens bruge en færdig butterdej på rulle og dermed spare både tid og energi. Det gør vi selv.

Beef Wellington

Beef-Wellington
Foto: Jacob Jørgsholm-Feed Bistro

En traditionel og luksuriøs opskrift, der altid imponerer. Læs opskriften her.


Beef Wellington sous vide

Beef Wellington
Foto: GastroFun.dk

Klassisk luksusret med oksemørbrad, svampe og sprød dej, en sikker nytårsfavorit.

Læs opskriften her.


Pork Wellington

Pork Wellington
Foto: Food N Fun

En lækker og anderledes version af den klassiske Wellington, hvor svinemørbrad er pakket ind i butterdej. Se opskriften her.


Sous Vide Duck Wellington

Sous Vide Duck Wellington
Foto: GastroFun.dk

Mør og saftig and tilberedt sous vide og pakket ind i sprød butterdej – en elegant ret til særlige lejligheder. Se opskriften her.


Turkey Wellington

Turkey Wellington sous vide
Foto: GastroFun.dk

En saftig og smagfuld kalkunrettet twist på den klassiske Wellington, perfekt til fester og højtider. Se opskriften her.


Vegansk Beef Wellington

Vegansk Beef Wellington
Foto: Michala Kramer

En imponerende plantebaseret version af den klassiske Wellington, der bevarer både smag og elegance. Se opskriften her.


Budget Beef Wellington

Budget Beef Wellington
Foto: GastroFun.dk

En prisvenlig udgave af Wellington, der bruger teres major til at levere smag og mørhed. Se opskriften her.


Rødvinsglace

Rødvinsglace
Foto: GastroFun.dk

En intens og smagfuld sauce baseret på rødvin – ideelt som tilbehør til Wellington. Se opskriften her.


Spinat sous vide

Spinat sous vide
Foto: GastroFun.dk

Perfekt tilbehør til Beef Wellington – spinat tilberedt sous vide for at bevare smag og tekstur. Se opskriften her.