Opskrift på spicy sprød tofu stir fry
Den her ret, var den første ret, jeg lavede med tofu og hal-le-lu-jah, hvor røg den direkte ind på listen, over ting jeg kunne leve af. Hvis du er vild med smagfuld mad med sprøde elementer, bløde overraskelser og et pænt smæk chili, så look no further! Denne spicy sprøde tofu stir fry er hurtig og nem at lave, og så er det en ren 10’er på yummy-skalaen.
Warning: Pænt vanedannende.
For at være helt ærlig var jeg hunderæd for det dersens tofu, indtil jeg begyndte at spise overvejende vegetarisk og tog fat i min veninde, som i nærmest 400 år har været vegetar. Jeg ved ikke om hendes ethos fik mig overtalt, eller om det i sandheden var Game Changers (lad os bare være ærlige her, det er derfor jeg og hundredvis andre er semi-vegetarer nu). Men i hvert fald kastede jeg mig ud i denne ret, og nu anbefaler jeg den altid til andre tofu-haters. I min optik altså et mega godt sted at starte med at indføre lidt tofu-love, men hvis du er mere til kylle eller andet, kan du jo bare skifte det ud, ikke?

Spicy Sprød Tofu Stir Fry
Ingredienser
Stir Fry
- 250 gram nudler
- 1.5 stk. Peberfrugt
- 1 stk. Gulerødder
- 0.5 stk. Løg
- 250 gram Tofu kan udskiftes med andet produkt: vegansk eller kød
- 3 stk. Limeblade
- Olivenolie til stegningen
Spicy Sauce
- 1 spsk. Sojasauce mørk - kan erstattes af alm. sojasauce
- 3 spsk. Sojasauce
- 1 spsk. Honning
- 0.5 spsk. Hot Sauce
- 1.5 deciliter Vand
- 0.5 stk. Citron saft og skal
- 5 fed Hvidløg
- 1 spsk. Ingefær
- 0.5 stk. Chili habanero eller anden chili - efter smag og behag
- 1 spsk. Maizena
Sådan gør du
- Sæt vand over til nudlerne. Skær og forbered alle grøntsager. Jeg foretrækker dem i fine stænger, både løg, gulerod og peberfrugter. Steg dem på en pande med lidt olivenolie ved medium varme sammen med de tre limeblade. Smag til med salt eller sojasovs. Når de er blødt lidt op, men stadig har lidt bid, tages de af panden og gemmes til senere. Husk dit vand, og tilsæt nu godt med salt, som når du ellers koger pasta, og kog dine nudler efter anvisning på pakken. Når de er færdige sættes disse også til side, så de er klar til senere. Det gør ikke noget, de bliver lidt kolde. Skær nu tofuen i passende chunks. Jeg bruger en seitan tofu, som jeg synes er lækker i konsistensen, men du kan bruge hvilken som helst fast tofu til opgaven. Brug samme pande, som du brugte til peberfrugter og toss up med lidt ekstra olivenolie. Steg dem ved medium varme. Samtidig, sætter du i gang i din holy spirit spicy sauce - elementet som binder hele retten sammen. Tilføj sojasovs, sesamolie, honning, hotsauce, vand, citronsaft og skal til en tykbundet gryde, herefter skrues op på semi højt blus. Fyr dine hvidløg igennem en presser eller hak dem fint. Hak din ingefær og chili - og hold så ellers fingrene fra dine små øjne. Op i gryden og fyr op for blusset til det dufter amazing-grace! Når det har kogt i en små to minutter, tager du lige et par spsk. af saucen og tilføjer til panden, hvor din tofu er ved at stege sig lækre crispy på alle flader. Herefter tilføjer du en spsk. maizena til saucen i gryden, skru blusset ned og venter til det har en lækker flydende semi-tyk karamel konsistens. Tag din tofu af panden og smid i stedet dine nudler og grøntsager sammen tilbage i panden og tilsæt din spicy sauce. Sørg for at det hele er saucet til og anret. Top med tofu og evt. frisk chili. Velbekomme.