Opskrift på nytårskage
Mit bud på en lækker og frisk festkage, perfekt til gæster eller nytårsaften.
Her har jeg kombineret den friske og syrlige passionsfrugt med den fede og søde fløde samt en sprød cookiebund.

Antal: personer
Nytårskage
Ingredienser
Cookiebund
- 100 gram Rørsukker lyst
- 100 gram Kagehvedemel
- 1 tsk. Bagepulver
- 100 gram Smør blødt
- 75 gram Mandler
Passionsfrugtganache
- 1.66667 deciliter Hvid chokolade knapper
- 40 milliliter Piskefløde
- 40 milliliter Passionsfrugtpuré ren saft
Vaniljecreme
- Husblas 4 blade
- 40 gram Rørsukker lyst
- 1 Vaniljestang
- 400 milliliter Piskefløde
- Husblas 3 blade
- 1.5 deciliter Vand
- 5 Passionsfrugt saften heraf
- 35 gram Sukker
Sådan gør du
Cookiebund
- Start med at blande rørsukker, mel og bagepulver sammen med det bløde smør i en skål. Det skal blive til en helt ensartet masse.
- Kom mandlerne i en minihakker og hak dem ganske fint.
- Kom de finthakkede mandler i skålen med de øvrige ingredienser og bland det godt sammen.
- Beklæd bunden springform med bagepapir i bunden. Min springform er Ø 24 centimeter.
- Fordel cookiedejen i bunden af springformen og bag den i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i 15 - 18 minutter.
- Tag den ud af ovnen, når den er færdigbagt, og lad den køle af i formen.
- Frigør springformens kant, fjern bagepapiret fra bunden og sæt den bagte og afkølede bund tilbage i springformen og sæt et stykke kageplastik rund i kanten, inden springforms kanten igen spændes.
Passionsfrugtganache
- Hæld chokoladen i en skål. Jeg bruger Callebaut chokoladeknapper, men du kan selvfølgelig også bruge hakket chokolade fra en plade, så svarer det til 120 gram.
- Hæld passionsfrugtspuréen i en gryde med piskefløden og varm det op til lige under kogepunktet.
- Hæld den varme blanding over chokoladen i skålen og rør det forsigtigt sammen. Jeg brugte en dejskraber og rørte rundt med små cirkulære bevægelser.
- Hæld herefter ganachen over cookiebunden i springformen og sæt det på frost i mindst 1 time.
Vaniljecreme
- Fyld en skål godt op med koldt vand og lad husblassen lægge i blød i 20 minutter.
- Skrab kornene ud af vaniljestangen.
- Hæld rørsukker, vaniljekorn og ½ dl piskefløde i en gryde og varm det op, så sukkeret smelter.
- Pres husblassen for det værste vand og læg det over i den varme gryde.
- Rør husblassen ud.
- Hæld den resterende piskefløde i en skål og pisk det til et let skum.
- Vend flødeskummet i grydens indhold.
- Hæld vaniljecremen over passionsfrugtganachen i springformen.
- Stil kagen tilbage på frost i 4 - 5 timer, gerne natten over.
Passionsfrugtgelé
- Fyld en skål med koldt vand og læg husblassen heri.
- Hæld 1,5 deciliter vand i en gryde med saften fra passionsfrugterne (der skulle gerne være cirka 0,75 deciliter saft) og sukker.
- Lad det varme op til lige til kogepunktet, så sukkeret opløses.
- Tilsæt husblassen og rør det rundt, til det er smeltet.
- Hæld blandingen gennem en si og over i en skål.
- Lad det køle af, til stuetemperatur. Geléen må ikke være varm, men skal stadig være fyldende. (Er geléen for varm, vil den blande sig med fløderanden og give et grumset resultat.)
- Hæld det ovenpå vaniljecremen i springformen og sæt kagen på køl, indtil geléen har sat sig.