Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Stop med at købe kanelgifler: Du burde lave dem selv

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

9. maj 2026

Der er noget helt særligt ved at bage dem selv
Da jeg var mindre troede jeg altid at kanelgifler bare var sådan noget man købte i de der små poser fra supermarkedet, og jeg er sikker på at jeg ikke er den eneste dansker der tænker sådan. Og det er altså en skam for den hjemmelavede version er så nem. Der er også en kæmpe forskel på de færdigkøbte og de hjemmebagte når det kommer til både smag og konsistens, og når man ikke bager dem selv mister man duften der spreder sig i hele hjemmet når de er i ovnen. Og muligvis værst af alt så får aldrig chancen for at smage en vanske ægte lun kanelgiffel direkte fra ovnen. Alt spøg til side så er den hjemmelavede version simpel at lave, og resultatet bliver 10 gange bedre end dem du kan købe, så du burde give dem et skud.

Den perfekte balance mellem dej og remonce
Noget af det aller bedste ved den hjemmelavede version er selvfølgelig at du helt selv står for mængden af remonce du kommer i giflerne, og ja det er ok at lave mere end opskriften anbefaler. Derudover bliver dejen også meget bedre end den købte da den bliver så luftig og smidig. Men den forskel vil der jo altid være på hjemmebag der får lov til at ælte og hæve ordenligt, i modsætning til det på hylderne der bare skal masseproduceres. Jeg har nævnt at du helt selv må styre mængden af remonce, men du skal være klar på at den hjemmelavede version med smør, sukker, brun farin og kanel giver en meget mere intens version end det, man køber. Jeg tænker ikke der behov for at gå i dybden med hvordan dejen skal foldes, man skal trods alt bare lave en pølse og skære den ud. Alligevel gemmer dig sig et par tricks i opskriften til dem der ønsker det.

Perfekte til hygge og nemme at gemme
Jeg laver ofte en stor portion fordi de er så gode at have liggende, og så elsker jeg at dele ud af de hjemmelavede gifler for at sprede budskabet. De fungere selvfølgelig perfekt på alle tidspunkter på døgnet, om så det er til en kop kaffe, eller bare hvis man lige har brug for en kanelgiffel. Hvis man laver en meget stor portion så kan de sagtens fryses og tages op løbende, bare husk at lune dem op igen og ikke bare lade dem tø op. Held og lykke med giflerne, og velbekomme!

Hvorfor bliver giflerne så bløde? Kan man fryse kanelgifler? Hvad gør remoncen så god?

Kanelgifler
Hjemmelavede kanelgifler: Perfekt til hyggestunder, disse gifler vil vække begejstring hos alle, der elsker den søde smag af kanel.
Læs opskriften her
Kanelgifler

Hvorfor bliver giflerne så bløde?
Det skyldes den gode æltning og hævning, som giver en luftig og smidig dej.

Kan man fryse kanelgifler?
Ja, de egner sig rigtig godt til fryseren og kan nemt lunes igen.

Hvad gør remoncen så god?
Kombinationen af smør, sukker, brun farin og kanel giver en klassisk sød og krydret smag.