Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Se her hvor James Price laver stegt flæsk med persillesovs

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

15. maj 2026

En klassiker fortolket af James Price
Når det kommer til klassiske danske retter, så er det nok de færreste der ikke elsker stegt flæsk med persillesovs. Og så specielt når en stjerne som James Price deler sin version, er det vigtigt at man lytter efter om han han nogle tips man skal tage med næste gang man laver retten. Han er nok en af de mest kendte tv-kokke vi har herhjemme, og hans tilgang til madlavning viser især at kærlighed og tålmodighed er de vigtigste ingredienser. Det var måske lidt kliché, men altså der er jo en grund til at vi alle har så stor tillid til ham. Denne opskrift er heller ikke en hurtig genvej til stegt flæsk, men i stedet en ordentlig og gennemarbejdet version der virkelig smager godt

Detaljerne der gør forskellen
I denne opskrift er der, som jeg nævner, fokus på at give elementer ordentlig tid så de faktisk bliver perfekte. Flæsket skal have tid på panden, så det bliver sprødt uden at blive tørt, og det kræver tålmodighed. Persillesovsen er også en klassikker som laves ved at smør og mel danner en base, hvortil mælken tilsættes gradvist indtil man rammer den rigtige konsistens. Her giver James Price et lille tip med at blende persillestilkene som giver ekstra smag, som gør den endnu mere intens.

En ret der samler hele bordet
Det er uden tvivl en af de der retter man skal lave til sine nærmeste, om så det er familie der kommer på besøg eller dem man allerede bor med. Serveret med kogte kartofler og måske et par syltede rødbeder ved siden af, så bliver det jo næsten ikke mere Dansk. Nedenunder deler vi også lige videoen fra James Prices egen YouTube kanal så du kan få lov at se præcis hvordan han gør. Så hvis du følger alle trin eller måske han video tænker jeg at du er godt påklædt til næste gang retten står på menuen. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!

Se her hvordan James Price gør

Hvorfor er James Price opskrift særlig? Hvordan får man flæsket sprødt? Hvad serveres til?

James Prices stegt flæsk med persillesovs
En af danskernes favoritter: Sprødtstegt flæsk, nye kartofler og persillesovs med masser af persille.
Læs opskriften her

Hvorfor er James Price opskrift særlig?
Fordi den bygger på klassiske teknikker og stor erfaring med danske retter.

Hvordan får man flæsket sprødt?
Ved at stege det roligt og give det tid, så fedtet smelter fra og overfladen bliver sprød.

Hvad serveres til?
Kogte kartofler, persillesovs og eventuelt syltede rødbeder er det klassiske tilbehør.