Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Sådan forvandler du rugbrød til lækre Chips: Nyt liv til tørt brød

gastrofunlogoRedaktion
   
19. april 2026

En nem måde at undgå madspild på
Rugbrød er noget, de fleste altid har liggende, specielt hvis man laver det selv i større potioner, og det ender ofte med at blive lidt tørt, før det bliver spist. I stedet for at smide det ud, eller spise det tørre brød, giver det god mening at bruge det på en anden måde. Rugbrødschips er en af de nemmeste løsninger, de de kræver næsten ingen arbejde. Det minder måske lidt om det ristede brød man fik i folkeskolen, og så er det bare en super hurtig måde at lave en snack på, som både smager godt og føles lidt sundere end en pose chips fra supermarkedet. Samtidig får man brugt noget, der ellers bare ville være blevet smidt ud, eller ikke vil smage så godt. Resultatet er sprøde chips med masser af smag fra selve rugbrødet, og netop smagen kan man nemt tilpasse til lige præcis hvad man vil.

Mere end bare tørt rugbrød
Hvis man ikke har prøvet noget lignende kan man måske hurtigt tro at opskriften bare giver tøre rugbrødschips som står i en skål uden at blive spist, men det er altså en skam. De fungerer eksempelvis rigtig godt som et alternativ til brød hvis man laver tapas eller små retter hvor man putter lidt toppings på dem. Deres sprødhed gør dem også oplagte som topping på salater, hvor de kan give lidt ekstra tekstur, hvis man bryder dem i mindre stykker. Jeg er også stor fan af at komme krydderier på dem så de kan spises alene uden at være kedelige, eller som tilbehør til en god cremet suppe hvor du normalt ville bruge croutoner. Det er en af de opskrifter, hvor man hurtigt finder flere anvendelser, end man lige havde tænkt, og så er de jo bare nemme at lave så det kræver ikke en stor indsats.

Små variationer der gør dem endnu bedre
Selvom basisversionen kun kræver olie og salt, kan man nemt variere smagen, og gøre dem mere interessante. Som jeg nævner overstående bruger jeg ofte lidt hvidløgspulver, løgpulver eller en smule krydderier som spidskommen eller chili, det giver dem en god smag der gør at de sagtens kan spises uden andet. Det ændrer ikke opskriften ret meget, men giver lidt variation, så man ikke får det samme hver gang, og så er det også en god måde at tilpasse dem hvis de skal serveres med noget andet. Det er en smagssag, begge dele fungerer, og det er kun fantasien der sætter grænser for hvilke smage du kan tilføje. Det vigtigste er at skiverne bliver tynde, så de bliver ordentligt sprøde i ovnen, og hvis de ikke bliver helt ens første gang, gør det ikke så meget. Held og lykke og velbekomme!

Hvor længe kan rugbrødschips holde sig? Kan man bruge frisk rugbrød? Hvad kan man krydre rugbrødschips med?

Rugbrødschips
Giv nyt liv til kedeligt, tørt rugbrød. Rugbrødschips er et sundt og fedtfattigt alternativ til kartoffelchips. De smager dog mindst ligeså godt…
Læs opskriften her

Hvor længe kan rugbrødschips holde sig?
De kan holde sig flere dage i en tætsluttende beholder, hvis de opbevares tørt.

Kan man bruge frisk rugbrød?
Ja, men det er nemmere at få dem sprøde, hvis rugbrødet er lidt tørt.

Hvad kan man krydre rugbrødschips med?
Man kan bruge alt fra salt og hvidløgspulver til chili, spidskommen eller andre krydderier.