Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Så nem og flot: Perfekt pastaret til hverdagen

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

23. maj 2026

Perfekt til travle hverdage
Det er altid vigtigt at have et par retter på lager som man kan lave på de dage hvor man ikke gider bruge alt for længe i køkkenet, men man stadig gerne vil have noget der smager godt. Denne pastaret fra Henriette_ak er en af dem. Det er en kombination af sprødstegt bacon, en cremet flødesauce og så en masse grønt fra både spinat og ærter, som desuden også gør retten mega flot. Den der balance mellem det salte fra baconen og det bløde, runde fra fløden, er ikke nem at beskrive på tekst, men man kender den jo fra så mange andre retter, at man nok har en ide hvordan retten kommer til at smage. Samtidig er det en af de opskrifter hvor man ikke behøver overkomplicere noget, pastaen skal koges, saucen skal klargøres på en pande, og så skal det hele vendes sammen til sidst. Så bliver det jo ikke meget bedre når det bare skal være nemt.

Små detaljer der løfter retten
Selvom det er en simpel ret, så er der alligevel et par småting, eller teknikker man kan lære, så retten bliver ekstra god. Eksempelvis at stege baconen sprød først og derefter bruge fedtet til at svitse løg og hvidløg, og samle de andre ingredienser i, giver bare en ekstra god baconsmag til hele retten. Når fløde, vand og bouillon tilsættes samler det hele sig faktisk relativt hurtigt til en sovs der minder om den fra billedet. Ærter er også en af de ingredienser vi desværre er gået væk fra at bruge i det danske køkken. Det er måske ikke alle der har det sådan, men jeg kan se at det ikke er mange opskrift nu til dags der bruger dem, og det er jo en skam for de er bare helt vildt lækre. Derudover er friskrevet parmesan bare en af de ting som man kan bruge til stort set alle pastaretter, og resultatet vil altid blive bedre, så du skal ikke være nærvøs med osten. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!

Hvad gør denne pastaret god til hverdage? Kan man bruge andre grøntsager? Hvordan får man saucen ekstra cremet?

Cremet pastaret med spinat, ærter og bacon
Det grønt, det cremet, det nemt og det lækkert! Pastaret med spinat, ærter og bacon – simpelt og klar på bare 30 min, og oh så godt!
Læs opskriften her

Hvad gør denne pastaret god til hverdage?
Den er hurtig at lave, kræver få ingredienser og samles i én pande, hvilket gør den både nem og praktisk.

Kan man bruge andre grøntsager?
Ja, man kan sagtens udskifte spinat og ærter med for eksempel broccoli, squash eller svampe.

Hvordan får man saucen ekstra cremet?
Man kan tilsætte lidt ekstra fløde eller en smule pastavand, som hjælper med at binde saucen endnu bedre sammen.