En klassisk dansk idé med et twist
Det lyder måske lidt utraditionelt at putte rugbrød i en salat, og det er jo ikke fordi man bare kan smide en skive rugbrød i salaten og så være færdig, men hvis man lige steger rugbrødsfirkanter sprøde så bliver de virkelig gode. Rugbrød er jo en fast del af det danske køkken, så jeg er overbevist om at de fleste vil have noget brød klar derhjemme som de kan eksperimentere med. Der skal virkelig ikke mere til end bare lige en smule olie, lidt salt, peber og så har man virkelig lækre brødcroutoner der smager af meget mere end du kan købe. Hvis man så smider dem i en helt klassisk dansk salat lavet af tomater, agurk, ærter og feta får man en salat, der smager af mere end man lige skulle tro. Salaten er jo specielt god lige i sommermånederne hvor de råvarer jeg nævner tidligere er i sæson og smager helt fantastisk. Jeg tænker også sagtens du kan bruge de her rugbrødscroutoner til andet, men du skal da give dem et skud.
Perfekt til lette måltider og sommerdage
Salaten er både hurtig at lave og alsidig nok til at den kan serveres med alt, hvilket gør den ideel til varme dage hvor maden gerne må være hurtig så man har mere tid på terrassen. Den fungerer perfekt som tilbehør til grillmad eller et godt stykke kød, men kan også sagtens stå alene som en hurtig frokost. Dressingen holder vi også nem med bare hvidløg, citron og balsamico som bare skal give lidt ekstra lækker smag til opskriften. Jeg må også hellere nævne at opskriften er en vi har fået fra den fantastiske Henriette_ak som jo bare er mester til at lave hverdagsretterne, og alt deres tilbehør. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvad gør rugbrødscroutoner specielle? Hvornår passer salaten bedst? Kan man variere ingredienserne?

Hvad gør rugbrødscroutoner specielle?
De giver en grovere smag og en sprød tekstur, som skiller sig ud fra almindelige croutoner.
Hvornår passer salaten bedst?
Den er perfekt til sommerdage som tilbehør eller let frokost.
Kan man variere ingredienserne?
Ja, man kan nemt tilføje andre grøntsager eller skifte feta ud efter smag.