Perfekte til både madpakke og travle dage
Minipizzaer er en af de opskrifter der bare altid rammer plet, især når de laves i små, nemme portioner der er lige til at tage med på farten. De fungerer perfekt til frokost, madpakken eller som et hurtigt mellemmåltid når man lige er lidt lækkersulten, men ikke vil have fingrene i alt det usunde. Denne opskrift fra Henriette_ak anbefaler at lave dejen aftenen før af to grunde: Først og fremmest så bliver det ekstra nemt på selve dagen, hvor pizzaerne hurtigt kan samles og bages, men derudover bliver dejen også en del bedre både i konsistens og smag, når dejen får lov til at koldhæve. Hvis du følger opskriften kan det næsten ikke gå galt og så vil du altid ende med at få nogle lækker små pizzaer.
Nem dej og uendelige muligheder for fyld
Det smarte ved denne opskrift er ikke kun hvor nem den er, men også hvor nem den er at tilpasse, det er jo trods alt bare pizzaer, så det er kun fantasien der sætter grænser for toppingen. Dejen smager fantastisk og kan desuden også bruges til andre ting som eksempelvis pølsehorn, så den er god at kende uanset hvad. Når det kommer til toppings, så er der som jeg nævner næsten ingen grænser. For at holde det nemt til opskriften anbefaler vi bare ketchup, skinke, pepperoni og mozzarella som altid er et hit, men man kan også sagtens bruge en rigtig pizzasauce hvis smagen skal være lidt bedre. Hvis du mangler inspiration til hvad der skal på pizzaen så er mit favorit trick altid at tjekke hvilke toppings pizzamanden bruger, de har jo trods alt godt styr på det. Held og lykke med opskriften og velbekomme!
Hvorfor er koldhævet dej en fordel? Kan man variere fyldet? Kan de laves samme dag?

Hvorfor er koldhævet dej en fordel?
Den giver en bedre smag og en mere luftig og blød bund.
Kan man variere fyldet?
Ja, man kan bruge næsten alt fra køleskabet og tilpasse dem efter smag.
Kan de laves samme dag?
Ja, ved at bruge mere gær og lade dejen hæve ved stuetemperatur.