Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Perfekte kartofler i airfryeren: Det bliver ikke nemmere

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

22. maj 2026

Derfor hedder det Hasselback kartofler
Hasselback kartofler er en klassiker, som mange kender, men navnet bliver ofte misforstået. Mange danskere kalder dem “hasselbagte kartofler”, fordi at back jo minder om bagt, men det er faktisk ikke korrekt. Navnet stammer fra den svenske restaurant Hasselbacken i Stockholm, hvor retten blev opfundet, så en anden måde at se navnet på er jo kartofler a la Hasselback. Det er altså ikke en speciel metode at bage dem på, men et navn fra stedet, og derfor hedder de Hasselback kartofler, så nu håber jeg at der er helt styr på det. Det, der gør dem unikke er jo de her tynde snit i kartoflerne, som ikke går hele vejen igennem, som gør kartoflerne sprøde på en helt speciel måde som du ikke får fra mange andre tilberedningsmetoder.

Så mange muligheder
Hasselback kartofler er ikke bare flotte at se på, de er jo så elskede fordi det minder kombination mellem en bagt kartoffel og en god sprød pommes frites. Den her sprødhed som de får opstår primært når ens fedtstof fordeler sig ned mellem de tynde skiver og det er derfor at man altid anbefales at lave skiverne så tynde som muligt. Den nemmeste version som stadig er en sikker vinder er bare med smør, salt og paprika, men der er masser af muligheder for at gøre dem endnu mere lækre. Man kan eksempelvis tilføje hvidløg, parmesan eller noget andet ost på toppen eller måske lidt friske krydderurter efter bagningen, lige for at give den et ekstra pift af smag. Umiddelbart er det kun fantasien der sætter grænserne, så du har mod på det skal du bare tænke på dine favoritsmage og hvad der passer til retten de skal serveres med.

Derfor er airfryer den nemmeste løsning
Det bedste ved airfryeren er selvfølgelig hvor nemt den gør hele processen, altså det kan næsten ikke gå galt. Den varme luft cirkulerer effektivt rundt om kartoflerne, så de bliver jævnt tilberedt og ekstra sprøde, og så slipper man jo for at tænde den store ovn. I denne opskrift er vi ikke sky for fedtstoffet, men hvis man skal passe på figuren op til sommeren eller af andre grunde kan man med fordel bruge en af de der smarte oliesprays. Oliesprays er generelt den bedste måde at få en god fordeling af olie men uden at bruge for meget, det gælder også hvis du skal stege noget på panden, så de kan altså varmt anbefales. Uanset hvordan du vælger at tilberede dem, og hvad du kommer på toppen, så er airfryeren stort set en garanti for at det ikke kan gå helt galt. Så held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvad er Hasselback kartofler? Hvorfor er airfryer en fordel? Hvad kan man tilsætte?

Hasselback Kartofler i Airfryer
Lækre Hasselback Kartofler tilberedt i en airfryer.
Læs opskriften her

Hvad er Hasselback kartofler?
Det er kartofler skåret i tynde skiver uden at blive skåret helt igennem, så de bliver sprøde og bløde på samme tid.

Hvorfor er airfryer en fordel?
Den giver en hurtigere tilberedning og en ekstra sprød overflade.

Hvad kan man tilsætte?
Man kan tilføje fx hvidløg, parmesan eller krydderurter for ekstra smag.