Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Kender du til chokoladebrud? De er så lækre

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

26. maj 2026

Perfekt kombination af sødt og luftigt
Chokoladebrud er en af de der bagværk, som skiller sig ud fra de klassiske boller på den bedste måde. Navnet kommer fra måden de bliver lavet på, hvor dejen nærmest bliver “brudt” op og samlet igen med fyldet, i stedet for at blive æltet pænt ind fra starten. Det giver det lidt rustikke udseende, hvor chokoladen ligger ujævnt fordelt og skaber små smeltende lommer i hver eneste bolle. Selvom teknikken er lidt anderledes bliver resultatet stadig en lækker og luftig bolle. Fremgangsmåden minder om de klassiske gulerodsbrud, som du efterhånden kan købe mange steder, men her er det chokoladen der får lov til at tage fokus, og resultatet er en bolle der både fungerer som morgenbrød og en lille sød snack i løbet af dagen.

Sådan får du den perfekte luftige dej
Noget af det vigtigste i denne opskrift er valget af mel, og tipo 00 spiller faktisk en større rolle end mange måske lige er klar over. Tipo 00 er en italiensk meltype, som er meget finere malet end almindeligt hvedemel, og den finere konsistens gør at dejen bliver mere elastisk og lettere at arbejde med end det man er vandt til. Når det kombineres med almindeligt hvedemel, får man en god balance mellem konsistens og luftighed, altså boller der holder formen men ikke er tunge som musten. Når fyldet tilsættes efter hævning og arbejdes ind ved at hakke og samle dejen, får man den karakteristiske udseende, hvor chokoladen fordeler sig ujævnt. Det kan virke lidt rodet undervejs, men når man lige har prøvet det en gang er det faktisk meget simpelt.

Servering og variationer der løfter dem
Chokoladebrud smager bedst når de er let lune, hvor chokoladen stadig er blød, og en smule smør der lige får lov til at smelte på toppen gør dem kun endnu bedre. De fungerer perfekt på morgenbordet i weekenden, men kan også sagtens bruges som en sød eftermiddagssnack eller i madpakken. Hvis man har lyst til at variere opskriften, er der flere oplagte muligheder. Man kan eksempelvis skifte den mørke chokolade ud med lys eller hvid chokolade for en mildere smag, eller tilføje lidt hakkede nødder for ekstra bid. En smule appelsinskal eller kanel kan man også tilføje hvis man eksempelvis elsker orangeknas, det er næsten kun fantasien der sætter grænser. Solsikkekernerne kan erstattes med andre kerner eller frø, alt efter hvad man har liggende, eller de kan helt undlades hvis opskriften skal minde mere om en chokoladebolle. Held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvad er chokoladebrud? Hvorfor bruger man tipo 00 mel? Kan man ændre fyldet i opskriften?

Chokoladebrud med solsikkekerner
Super skønne boller får I lige her; bløde, luftige chokoladebrud med solsikkekerner og små smeltende chokoladebomber – uhm!
Læs opskriften her
Bløde, luftige chokoladebrud med solsikkekerner1

Hvad er chokoladebrud?
Det er boller hvor fyldet arbejdes ind i dejen efter hævning ved at hakke og samle den, hvilket giver en rustik struktur med ujævnt fordelt fyld.

Hvorfor bruger man tipo 00 mel?
Det giver en finere og mere elastisk dej, som resulterer i blødere og mere luftige boller.

Kan man ændre fyldet i opskriften?
Ja, man kan nemt variere chokolade, kerner eller tilsætte ekstra smag som nødder eller krydderier.