Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Her er opskriften på de bedste Kanelsnurrer: De er perfekte til weekenden

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

9. april 2026

Derfor passer kanelsnurrer perfekt til weekendhygge
Kanelsnurrer er en af de opskrifter, som mange forbinder med ro og hygge i weekenden. De kræver lidt tid, men det er en del af charmen, og derfor de er perfekte at lave i weekenden. Desuden er ikke mange ting bedre en duften af kanel og smør, der breder sig i køkkenet. Opskriften passer udmærket til både morgenbordet og eftermiddagskaffen. Dejen til kanelsnurrer minder meget om kanelsnegle, men formen giver dem et lidt anderledes udtryk og flere lag af fyld. De stammer oprindeligt fra Sverige, men er i dag en fast del af det danske køkken, og specielt en fast vare hos bageren. Men det er en skam at der stadig kun er få som bager dem selv – det er ikke svært!. Det gør en stor forskel for både smag og konsistens. De mindre snurrer gør det nemt lige at tage én ekstra, uden at det føles for tungt. Det er også en oplagt opskrift at lave sammen med andre.

Sådan får du bløde snurrer med god smag
En god dej er grundlaget for vellykkede kanelsnurrer, og her er det specielt vigtigt at ramme den rigtige temperatur på mælk og smør. Som med de fleste andre deje skal væsken være fingervarm, for at gæren får de bedste betingelser for at arbejde. Derefter skal dejen æltes til den er glat og smidig, så den bliver nemmere at arbejde med senere. Kardemomme i dejen er et lille trick der giver en mild krydret smag, som passer godt sammen med kanelen i fyldet – Det er dog ikke alle der elsker kardemomme i deres kanelsnurrer, så det kunne være en idé at dele dejen i 2 så du kan prøve begge dele. Fyldet røres til en jævn masse, så det er nemt at fordele i et ensartet lag. Opskriften viser også billeder med eksempler på hvordan dejen skal foldes og skæres for at du opnår den perfekte snurrer. Selve snoningen kan kræve lidt øvelse, men et er jo en del af det sjove, og desuden er fejl bare en undskyldning for at lave flere Kanelsnurrer. Efterhævningen er vigtig, da den giver snurrerne en let og luftig konsistens. Penslingen med æg giver en flot overflade, når de bages. Bagetiden er kort, så det er en god idé at holde øje med dem i ovnen. Når de er let gyldne, er de klar.

Servering og små variationer der fungerer godt
Kanelsnurrer kan serveres, som de er, men der er også flere måder at tilpasse dem på, nogle foretrækker lidt glasur på toppen, men der er så mange variationer der virker, så det er bare fantasien der stopper. De smager bedst, når de er friskbagte, men kan også sagtens spises senere på dagen. Hvis de når at blive lidt tørre, kan de lunes kort i ovnen, og man kan passende også justere fyldet med lidt ekstra kanel eller sukker, hvis man ønsker en kraftigere smag. De mindre snurrer gør dem velegnede til servering, hvor der er flere ting på bordet, så de passer godt til kaffe eller te og fungerer også fint som en del af en brunch. Hvis der bliver rester, kan de opbevares i en lufttæt beholder. De kan også fryses ned og tages op efter behov. Det gør opskriften praktisk, hvis man vil bage lidt ekstra. Alt i alt er det en klassiker, der er nem at vende tilbage til.

Kan kanelsnurrer fryses ned? Hvordan opbevarer man dem bedst? Kan man lave dem uden kardemomme?

Kanelsnurrer
Skøn udgave af de populære kanelsnurrer! Min teknik er ikke den "officielle", men den er nem og den fungerer, og det er det vigtigste!
Læs opskriften her

Kan kanelsnurrer fryses ned?
Ja, de kan sagtens fryses ned efter bagning. Varm dem kort i ovnen, når de skal spises.

Hvordan opbevarer man dem bedst?
De opbevares bedst i en lufttæt beholder ved stuetemperatur i 1-2 dage.

Kan man lave dem uden kardemomme?
Ja, kardemomme kan undlades, hvis man ønsker en mere klassisk kanelsmag uden ekstra krydderi.