Gryderetter er en favorit i danske hjem
Jeg tror ikke vi kan komme udenom at gryderetter fylder rigtig meget i danske køkkener. Og det er jo ikke en dårlig ting fordi det er ofte den type mad som samler familien omkring bordet, og som bare fungerer på alle dage. Klassikere som boller i karry, gullasch og millionbøf er noget, de fleste er vokset op med, og det er perfekte eksempler på opskrifter der mætter og bare smager godt. De sidste par år er der dog kommet mere inspiration fra øst asiatiske køkken, og denne opskrift er et godt eksempel på et ret der trækker fra den inspiration. Det er en kombination af kokosmælk, peanutbutter og rød karry der giver en cremet og krydret ret, som stadig føles genkendelig på de danske smagsløg, men som alligevel er lidt ny.
Sådan får jeg retten helt perfekt
En af de ting der er altafgørende for at denne opskrift sidder i skabet er at sørge for at der kommer nok smag i kødbollerne, så de ikke bliver kedelige. Så for at opnå et lækkert resultat giver vi kødbollerne en masse smag fra ingefær, hvidløg og karrypasta, vi prøver i egentlig bare at sikre os at kødbollerne ikke bliver nogle smagsløse klumper i sovsen. Jeg sørger også for at give dem en god stegeskorpe inden de kommer i sovsen, bare så de lige får lidt ekstra smag og så en bedre konsistens. Selve sovsen er ret nem at lave men jeg lover at den er en smagsbombe. Kokosmælken gør den cremet, peanutbutter giver fylde, og så en masse smagsforstærkere så den sidder lige i skabet.
Nem at tilpasse til det du har hjemme
En anden fordel ved denne ret er at den faktisk også er super simpel at tilpasse alt efter hvad du har liggende derhjemme. Smagen kommer primært fra alle krydderierne og saucen så du kan sagtens bruge opskriften som en undskyldning for at tømme køleskabet. Det kan du evt. gøre ved at tilsætte nogle flere grøntsager og gøre retten lidt sundere, krydderierne skal nok overdøve de fleste smage alligevel, så det eneste du skal tænke på er om grøntsagernes konsistens passer til retten. Kyllingekødbollerne kan også sagtens erstattes med andet hakket kød, og du vil opnå næsten samme resultat. Hvis man vil gøre retten mildere kan man skrue ned for karrypastaen, og omvendt give den mere styrke, hvis man er til det. Held og lykke med opskriften.
Hvad gør karrygryden så cremet? Kan man justere styrken i retten? Hvad kan man variere i opskriften?

Hvad gør karrygryden så cremet?
Det er kokosmælken og peanutbutter, der giver den fyldige og bløde konsistens.
Kan man justere styrken i retten?
Ja, man kan nemt tilpasse mængden af karrypasta efter hvor stærk man ønsker retten.
Hvad kan man variere i opskriften?
Man kan skifte kød, tilføje flere grøntsager eller justere smagene alt efter hvad man har hjemme.