Det britiske køkken og det danske har mere til fælles end man tror
Hvis man kigger globalt så har det britiske køkken har i mange år haft et lidt blandet ry, og det er skyldes jo nogle af deres lidt bizarre retter, der både har lidt skøre navne, men også til tider ser lid uappetitlige ud. Det er dog lidt en skam, for der er faktisk mange britiske retter der er helt fantastiske, og hvis man kigger helt fundamentalt på retterne, så er der faktisk mange ligheder med det danske køkken. Begge madkulturer bygger på solide ofte tungere og mættende retter med fokus på kød, kartofler og grøntsager. Og det er derfor vi gerne vil fremhæve retten shepherd’s pie der er et perfekt eksempel på de her ligheder. Retten minder på mange måder om danske klassikere som millionbøf med kartoffelmos eller forskellige former for ovnretter, hvor kød og kartofler er 100 procent i fokus.
I både Danmark og Storbritannien handler det ofte om comfort food bare tænk på engelske retter som cottage pie, roast dinner eller bangers and mash, som alle har samme essens som danske retter som stegt flæsk med persillesovs, frikadeller og kartofler eller et par et par af vores gryderetter. Det er mad, der ikke nødvendigvis prøver at se imponerende ud, men som bare smager godt, fylder, og vigtigst af alt her nord på, giver varme.
En ret der fungerer året rundt
En af de gode ting ved både det danske og britiske køkken, er fleksibiliteten med ingredienserne. Altså så længe vi har kød, grøntsager og nogle kulhydrater så er det næsten ligemeget hvor de kommer fra, eller måske rettere sagt så kan de godt udskiftes med hindanden. Shepherd’s pie eksempelvis er oprindeligt lavet med lam, men i dag bruges ofte oksekød. Den fungerer perfekt som en klassisk hverdagsret, men kan også sagtens serveres i weekenden, det er ikke fordi den kræver så meget arbejde så det er helt op til jer. Ligesom mange danske retter bliver den faktisk kun bedre af at stå og trække, så man plejer næsten altid sige at den er bedre dagen efter, så husk at lave en ekstra stor portion.
Sådan får du den perfekte shepherd’s pie
For at få det bedste resultat handler det om at give hver del af retten lidt ekstra opmærksomhed. Kødsovsen skal have lov til at simre, så smagene virkelig udvikler sig, og ingredienser som rødvin og worcestershiresauce er med til at give dybde, men det kræver også de får lov til at simre. Kartoffelmosen skal være cremet og smagfuld, gerne med både smør og cremefraiche, så den bliver ekstra lækker. Når retten samles, kan man med fordel lave små mønstre i kartoffelmosen med en gaffel, det skaber ekstra meget overfalde der kan blive sprød i ovnen. Og så er der et simpelt, men vigtigt trick: lad retten hvile lidt efter den kommer ud af ovnen. Det gør den nemmere at servere og giver en endnu bedre konsistens, og så er sådan en ovnbagt ret her rigtig god til at holde på varmen, så man skal ikke være bange for at den bliver kold. Held og lykke med opskriften, og velbekomme!
Hvad er shepherd’s pie? Er det dansk eller britisk? Kan den varieres?

Hvad er shepherd’s pie?
En ovnret med kødsovs i bunden og kartoffelmos på toppen.
Er det dansk eller britisk?
Den er britisk, men minder meget om danske klassikere.
Kan den varieres?
Ja, både kød, grøntsager og krydderier kan tilpasses efter smag.