Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Denne hjemmelavede marinade slår alt du kan købe: Det er så nemt

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

11. maj 2026

Perfekt til grillen
Når solen rammer og grillen bliver tændt, er det ofte de små detaljer der kun små detaljer der kan gøre en forskel på maden, da grillen nok skal klare resten. Men en af de ting der ofte bliver overset i det danske køkken er marinaden, vi ender ofte bare med at købe den fra supermarkedet, og det er altså en skam! Marinaden spiller en langt større rolle, end mange tror, så det er tiden værd at lave en fra bunden, og så lang tid tager det altså ikke. En god barbecue marinade handler ikke kun om smag, men om at skabe balance mellem sødme, syre og krydderi, og det er det som den købte version ikke har. Denne opskrift kombinerer ingredienser som ketchup og brun farin med kaffe, tabasco og whisky, hvilket giver en langt mere kompleks smag end de færdigkøbte varianter. Resultatet er en marinade, der passer perfekt til både kylling, oksekød og svinekød, og som virkelig kommer til sin ret på grillen. Den holder desuden så længe at du sagtens kan bruge den til mange grillaftener.

Ingredienserne der gør forskellen
Det særlige ved denne marinade er, at den bygges op i lag, hvilket vil sige at vi både laver en grundsovs og en rub der skal blandes, og give en ekstra intens smag. Grundsovsen sørger for den klassiske barbecue base med sødme og fylde, hvorimod det er rubben der alle krydderierne. I denne opskrift bruger vi røget paprika og spidskommen som giver den velkendte barbecue smag, mens cayennepeber og tabasco tilføjer et lille spark. Når det hele samles sammen så er det der at marinaden får en smag der slår alt det købte. Det er måske ikke helt en fair sammenligning for de ville aldrig kunne få den samme smag og stadig gøre den stabil på hylden, men det er jo netop derfor vi burde lave den selv.

Sådan får du mest ud af marinaden
For at få det bedste resultat handler det ikke kun om selve opskriften, men også om hvordan marinaden bruges. Kødet bør gerne trække i marinaden i helst et par timer, men den kan sagtens holde til natten over, så smagen rigtigt får lov til at sætte sig. Jeg er selvfølgelig godt klar over det ikke lige er alle grillaftener man kan gøre sig klar på, de kan godt være lidt spontane, men i bund og grund skal du bare lade kødet marinere så længe som muligt. Marinaden skal til gengæld nok være klar de spontane aftener, det kræver bare at du laver den en dag hvor du har lidt tid. Sidst men ikke mindst må jeg hellere nævne at den faktisk smager så godt at du også sagtens kan bruge den som en dip til grillmaden, men det er helt op til jer. Held og lykke med marinaden, og velbekomme!

Hvad gør hjemmelavet barbecue marinade bedre end færdigkøbt? Hvor længe skal kødet marinere? Kan marinaden bruges til andet end kød?

Barbecue marinade
Lækker krydret barbecuemarinade på 10 minutter. Et must til grillaftenen. Perfekt til kylling, oksekød og svinekød. Se her hvordan!
Læs opskriften her
Barbecuemarinade

Hvad gør hjemmelavet barbecue marinade bedre end færdigkøbt?
Den giver en mere kompleks og frisk smag, hvor man selv kan styre sødme, styrke og krydderier.

Hvor længe skal kødet marinere?
Minimum et par timer, men gerne natten over for det bedste resultat.

Kan marinaden bruges til andet end kød?
Ja, den fungerer også som glaze, dip eller til grøntsager på grillen.