Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Brug de modne bananer sådan: Det bedste bananbrød du kan lave

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

13. maj 2026

En klassiker der aldrig skuffer
Bananbrød er en af de opskrifter der aldrig vil stoppe med at være populær, og det er der en helt simpel grund til. Denne opskrift fra Henriette_ak er nem at lave, kræver ikke alt for mange ingredienser og så bliver den altid mega god. De modne bananer er nøglen, fordi de både tilfører sødme og sørger for, at brødet bliver dejligt svampet. Vi anbefaler en kombination af brun farin og vanilje for at få en lækker smag, som gør brødet til mere af en kage hvilket efterhånden er det som de fleste forventer fra banan- “brød”. Det er også lige før at den smager så godt at man køber bananer og lader dem modne bare for at kunne lave det.

Det er de små detaljer der løfter det
Selvom opskriften er simpel så er det små detaljer gør forskellen for at brødet bliver helt perfekt. Smørret skal være blødt så det kan piskes luftigt med sukkeret, og æggene skal tilsættes ét ad gangen for at ramme den rette konsistens. Når de moste bananer blandes i, bliver dejen ekstra fugtig og det er det der giver den svampede konsistens. Valnødderne tilfører et let knas, mens chokoladen smelter under bagningen og giver små lommer af sødme i brødet. Valnødderne kan også sagtens undlades og bruges som topping istedet hvis man har nogle i familien der fortrækker brødet uden.

Perfekt til både kaffe og madpakke
Bananbrød er jo også en af de ting der bare fungere på alle tidspunkter af dagen. Det kan sagtens spises som en lidt sød morgenmad uden at være alt for syndigt, som et mellemmåltid i løbet af dagen, eller som en snack senere på dagen hvis man lige er lige lækkersulten. Det kan spises som det er, men bliver kun bedre med lidt ekstra på toppen. I opskriften anbefaler Henriette eksempelvis at prøve peanutbutter eller nutella og der må jeg altså bare være helt enig. Man kan også sagtens bruge pålægschokolade eller tilføje nødderne her hvis man undlader dem i dejen, det er kun fantasien der sætter grænser. Held og lykke med opskriften og velbekomme!

Hvorfor er modne bananer vigtige? Hvordan får man bananbrødet ekstra svampet? Hvor længe kan bananbrød holde sig?

Svampet bananbrød med chokolade og hasselnødder
Uuhm, super svampet, mega lækkert bananbrød fyldt med knasende valnødder og små flydende chokoladebomber…
Læs opskriften her
Svampet bananbrød med chokolade og hasselnødder

Hvorfor er modne bananer vigtige?
De giver mere sødme og gør brødet mere saftigt og blødt.

Hvordan får man bananbrødet ekstra svampet?
Ved at bruge modne bananer og ikke overblande dejen, så den bevarer sin luftighed.

Hvor længe kan bananbrød holde sig?
Det kan holde sig 2-3 dage på køl og stadig være lækkert og svampet.