Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Billigere end spareribs, men fuld af smag: De laves af nakkefilet?

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

1. maj 2026

En undervurderet udskæring der overrasker
Jeg må indrømme, at jeg ikke selv havde tænkt over at bruge nakkefilet på den her måde første gang jeg så opskriften. Når man tænker grill og spareribs går tankerne jo automatisk til de flade ribben, altså den nedre del af ribbenene på grisen. Men det her er faktisk en metode, som mange grillentusiaster sværger til, og som åbenbart har allerede er relativt kendt verden over under en masse forskellige navne. Opskriften kommer selvfølgelig fra den fantastiske Pia Kromann, som virkelig ved hvad hun laver når det kommer til grill. En af fordelene ved at bruge nakkefileten er jo at den i Danmark er en del billigere end hvad du ellers vil bruge til spareribs. Så ikke nok med at opskriften smager helt fantastisk, så er den også en del billigere. Det er i det hele taget en virkelig simpel opskrift med få ingredienser, så der er ingen undskyldninger for ikke at lave den i det gode vejr.

Lang tid på grillen gør hele forskellen
Det vigtigste ved den her opskrift er tålmodighed, da hele processen vil tage lidt tid (Dog en del mindre end hvis du vil lave spareribs). Nakkefileten skal skæres ud i store, flade stykker og så have en god omgang BBQ-rub inden de ryger på grillen ved indirekte varme. Temperaturen holdes lav, og så er det ellers bare at lade tiden arbejde, det er bare den måde der giver det bedste resultat ved nakkefilet. Efter 3-4 timer begynder man at kunne se magien, og du vil begynde at se kødet bliver så mørt at der næsten falder små kødflager af. Det vil stadig have nok struktur til at man kan håndtere købet og skære det ud i spiselige stykker. Det sidste der skal ske inden grilltiden er færdig er bare at kødet skal pensles med BBQ-sauce, brun farin og lidt chili, som giver den der klassiske BBQ smag.

Et nemt alternativ til klassiske ribs
Ud over prisen så er noget af det jeg elsker mest ved denne metode, hvor nemt det egentlig er i forhold til spareribs. Du slipper for ben, hinder og alt det forarbejde, der normalt følger med spareribs. Det er bare rent kød, masser af smag og en teknik, der er nem at forstå for at få et godt resultat. Det er en oplagt ret til grillaftener, og jeg tror næsten at du snyde gæsterne ved at få dem til at tro det var spareribs, de bliver nok bare lidt overraskede når de ikke finder nogle ben. Held og lykke med opskriften og velbekomme!

Se her hvordan vi laver dem på video

Hvad er forskellen på nakkefilet og spareribs? Hvorfor tage så lang tid på grillen? Kan man lave dem uden BBQ-sauce?

Find opskriften ved at trykke her

Boneless ribs af nakkefilet
Få saftige og smagfulde boneless pork ribs med denne opskrift. Perfekt til grillen med en BBQ-rub og BBQ-sauce
Boneless Pork Ribs

Hvad er forskellen på nakkefilet og spareribs?
Nakkefilet er en benfri udskæring, som gør den nemmere at arbejde med, mens spareribs indeholder ben og kræver mere forberedelse.

Hvorfor tager det så lang tid på grillen?
Den lave temperatur og lange tid gør kødet ekstra mørt og saftigt, så det næsten smelter i munden.

Kan man lave dem uden BBQ-sauce?
Ja, men BBQ-saucen giver den klassiske søde og karamelliserede overflade, som mange forbinder med ribs.