Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Boneless ribs af nakkefilet

Pia KromannPia Kromann
  

Mit univers afspejler min kærlighed til udekøkkenet og ekspertise, især i at grille alt fra kød, grøntsager, hele retter, til kage og brød.

8. september 2024
Få saftige og smagfulde boneless pork ribs med denne opskrift. Perfekt til grillen med en BBQ-rub og BBQ-sauce
Boneless Pork Ribs

Opskrift på boneless ribs af nakkefilet

Boneless pork ribs er en utrolig smagfuld og saftig grillret, der passer perfekt til både hverdag og festlige lejligheder. Ved at grille kødet indirekte ved lav varme i mange timer, opnår du et resultat, hvor kødet næsten smelter på tungen. Hemmeligheden ligger i den langsomme tilberedning, der sikrer, at nakkefileten bliver gennemstegt uden at miste sin saftighed, samtidig med at den får en skøn røget smag fra grillen.

Spareribs bliver generelt dyrere og her får du et lækkert alternativ med en billigere udskæring i form af en nakkekam/nakkefilet. Derudover “slipper” du for at skulle bide ind i benene og fjerne hinden, da nakkefileten er et mere regulært stykke kød.

BBQ-rubben og BBQ-saucen tilføjer et dejligt krydret og sødligt strejf, der sammen med den brune farin og chiliflagerne giver en perfekt balance af smag. Det er en ret, der kræver tålmodighed, men som belønner dig med et fantastisk resultat. Boneless pork ribs er ideelle til en hyggelig grillaften, hvor du virkelig ønsker at imponere dine gæster med mørt og smagfuldt kød.


Boneless Pork Ribs

Boneless ribs af nakkefilet

Få saftige og smagfulde boneless pork ribs med denne opskrift. Perfekt til grillen med en BBQ-rub og BBQ-sauce
Forfatter: Pia Kromann
Ret: Hovedret
Køkken: Amerikansk
Forb. tid: 15 minutter
Tilb. tid: 5 timer

Grej

Ingredienser

  • 2 kilogram Nakkefilet cirka
  • 2 deciliter Barbecuekrydderi
  • 3 deciliter BBQ Sauce
  • 1 deciliter Brun farin
  • ½ tsk. Chiliflager

Sådan gør du

  • Klargør grillen til indirekte varme ved at fylde ½ grillstarter med kul og hæld kullet i den ene side af grillen. Justér spjældet, så temperaturen når 110-130°C.
  • Skær nakkefileten i tre stykker på den lange led, som var det lagkagebunde.
  • Drys BBQ-rub på begge sider af kødstykkerne.
  • Læg kødet på grillristen over den indirekte varme og lad det grille i 3-4 timer. Hvis temperaturen falder, tilsæt yderligere ½ grillstarter med kul.
  • I et grillfast fad eller en pande blandes BBQ-sauce, brun farin og chiliflager.
  • Pensl kødstykkerne med saucen et par gange i løbet af den sidste time af grilltiden.
  • Tag kødet af grillen og lad det hvile i 20 minutter.
  • Skær kødet ud i ribstykker og server.
  • Velbekomme!