De fleste mennesker kan finde ud af koge ris på et niveau, hvor risene trods alt er spiselige – måske har de fået lidt for meget eller lidt for lidt, men det er nu engang svært at gøre det helt forkert.
Hvilke typer ris findes der?
Der findes flere rissorter, og det kan virke lidt uoverskueligt at navigere i de forskellige.
Forhåbentlig kan følgende give dig et generelt overblik over de forskellige sorter:
Polerede ris / hvide ris
Polerede ris er, som navnet indikerer, helt polerede og blottet for både skald, kim og sølvhinde. Det betyder, at ris, der hører til i denne kategori, indeholder færre vitaminer, mineraler og kostfibre end andre typer af ris, ligesom de indeholder mere stivelse.
Derfor er polerede ris mere klistrede efter kogning, end andre typer ris. Kogetiden for polerede ris kan variere, men er typisk cirka 10 minutter.
Polerede ris dækker i øvrigt også over følgende:
- Basmatiris: En langkornet sort med en god aroma. Basmatiris stammer fra Nordindien og benyttes derfor ofte i indiske retter og lignende. Basmatiris er dog også yderst velegnede i andre køkkener. Selvom det ikke er det traditionelle valg, kan du for eksempel prøve at servere basmatiris ovenpå en portion Chili Con Carne.
- Jasminris: Et forholdsvis småt og slankt korn med en intens jasminaroma. Jasminris er eksempelvis ofte anvendt i det thailandske køkken. Jasminris er velegnede til eksempelvis thailandsk Tom Yum Goong eller Pad Krapow. I denne artikel kan du læse en hurtig guide til det asiatiske køkken
- Grødris: Små, runde riskorn. Herhjemme anvendes grødris oftest i juletiden til eksempelvis risengrød og risalamande. Har du nogensinde overvejet at lave risengrød med sous vide? Det kan du finde opskriften på her. Rester af risengrød kan i øvrigt bruges til lækre klatkager. I denne artikel har vi beskrevet alt, du skal vide om risengrød generelt.
- Sushiris: Små, runde riskorn, der typisk anvendes til sushi og som tilbehør til sashimi og lignende i det japanske køkken. Sushiris opnår nogenlunde samme konsistens som grødris, hvorfor grødris med lidt god vilje godt kan erstatte sushiris.
- Risottoris: Små, korte og runde riskorn, der har en særlig evne til at blive klistrede samtidig med at kernen fortsat har et vis “bid”. Anvendes typisk til risotto i det italienske køkken. Har du endnu ikke prøvet at lave en risotto på amarone, skal du prøve denne fantastiske opskrift.
Parboiled ris
Parboiled ris har et lidt højere nærings- og kostfiberindhold end polerede ris, da riskornene trykkoges, inden avnerne tages bort.
Under trykkogningen er næringsstofferne blevet presset dybere ind i riskornet, hvorfor vitaminer og mineraler ikke poleres bort i samme grad som de helt polerede ris.
Parboiled ris er fortsat løse efter kogning. Kogetiden for parboiled ris kan variere, men er typisk ikke mere end 10 – 12 minutter.
Fuldkornsris / brune ris
Fuldkornsris og brune ris er betegneler for én og samme ting. Fuldkornsris er den sundeste og mest næringsrige rissort, der findes, da det er det tætteste du kommer på riskornet i dets naturlige form.
Her fjernes kun avnerne, hvorfor både kostfibre, vitaminer og mineraler bevares.
Det højere kostfiberindhold betyder desuden, at fuldkornsris skal koges i betydeligt længere tid end både polerede ris og parboiled ris – ofte i helt op til 40 – 50 minutter.
Selvom fuldkornris også kaldes brune ris, er fuldkornsris ikke nødvendigvis brune. Fuldkornsris dækker nemlig også over følgende:
- Røde ris: Røde ris har en nøddeagtig smag og indeholder endnu flere kostfibre end de almindelige brune ris. Den røde farve kommer fra anthocyanin, der er den antioxidant, der også findes i eksempelvis blåbær. Denne antioxidant er både med til at forebygge de små DNA-skader, der kan lede til forskellige kræftformer, ligesom stoffet også er med til at forebygge åreforkalkning. Røde ris skulle desuden være særligt gode for dig med forhøjet blodtryk, da de indeholder det kolesterolsænkende stof, lovastatin.
- Sorte ris: Sorte ris får, ligesom røde ris, deres farve fra antocyaniner – dog i en mere koncentreret mængde end i røde ris. Sorte ris kan derfor kaldes det absolut ypperste, hvis du vil høste flest mulige af anthocyaninernes fordele af igennem dit forbrug af ris.
Vilde ris
Vilde ris stammer fra Nordamerika og er faktisk en græsart – nærmere betegnet en søgræsart. Vilde ris er derfor reelt set slet ikke ris.
Vilde ris kan imidlertid fungere som et supergodt alternativ til ris. Vilde ris er næsten helt sorte, og så er de endnu tyndere og længere end “rigtige” ris. De indeholder endnu flere kostfibre og proteiner end de almindelige ris, og så er de glutenfri og har et højt indhold af både B-vitamin, jern og kalcium.
Kogetiden for vilde ris ligger, ligesom fuldkornsris, på 40 – 50 minutter, og de forbliver desuden løse efter kogningen.
Hvordan koger man perfekte ris?
Der findes flere forskellige måder at koge ris på, og det handler i høj grad om, hvad du selv foretrækker og synes, er det rigtige for dig.
Der er således ingen af de nedenstående metoder, der er den mest korrekte.
Hvor lang tid ris skal koges, afhænger, som tidligere nævnt, overordnet set af sorten – således skal grovere ris have en del længere tid i det kogende vand end de helt hvide ris.
Husk dog altid at skylle risene godt igennem, inden du koger dem. Årsagen er, at der stadig sidder rester af skaldele på riskornene, der skal skylles bort, inden risene koges.
Følgende tilberedningsforslag tager udgangspunkt i tilberedningen af polerede / hvide ris. Skal du koge enten parboiled ris, brune ris eller vilde ris, vil kogetider og forholdet mellem vand og ris derfor være anderledes.
Når du skal koge perfekte ris, handler det i høj grad om forholdet mellem vand og ris.
Mængden af ris afhænger naturligvis af din sult, men man regner typisk med 1½ deciliter ris per person. Til 1½ deciliter ris går 3 deciliter vand.
Vandet skal desuden saltes let, og her kan du regne med et lille drys per person.
Hæld de hvide ris, vand og salt i en gryde og bring det i kog under låg og på højt blus. Når vandet koger, skrues ned på lavt blus, så du undgår, at det koger over. Lad risene koge videre i 10 – 12 minutter. Sluk herefter for komfuret og lad risene trække færdige over restvarmen fra kogepladen. Efter 10 – 12 minutter er risene klar til servering.
En anden meget simpel udregningsmetode er dog at hælde risene i en gryde og fylde op med vand, så det dækker 2 – 3 centimeter over risene. Her er et godt fif at måle ud fra det yderste led af din pegefinger: Stik blot pegefingeren i vandet, lad fingerspidsen røre risene og tjek nu vandstanden i forhold til dit fingerled.
Tænd komfuret på højt blus og bring vandet i kog under låg. Fjern låget i det øjeblik vandet koger og lad det koge videre. Når vandet er reduceret med 2 – 3 centimeter, lægger du atter låget på gryden og skruer ned for blusset, så det blot simrer ganske let. Lad det stå således i maks. 10 minutter. Du kan høre, hvis risene “koger tørre” for vand, hvilket de ikke skal. Sluk for komfuret og lad risene trække helt færdige under låg, inden de serveres.
Rester af ris
Du skal i øvrigt endelig koge for mange ris, nu du alligevel er i gang. De overskydende ris kan sagtens gemmes og genopvarmes og bruges dagen efter. På denne måde er der intet unødvendigt madspild.
Nedkølede og genopvarmede ris har desuden den fordel, at nedkølingen gør stivelsen resistent. Det betyder, at næringsstofferne optages langsommere i dit system, hvilket giver en langsommere stigning i dit blodsukker. På denne måde sikres du et mere stabilt blodsukker uden voldsomme udsving.
De øvrige råvarer i måltidet vil ligeledes optages langsommere sammen med risene.
Nu er du forhåbentligt blevet lidt klogere på de forskellige typer ris og føler dig endnu bedre klædt på, dels til at navigere i supermarkedets store udvalg, dels til at servere så perfekt tilberedte ris som muligt.