Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Opskrift på perfekte Karbonader med stuvede ærter og gulerødder

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

27. april 2026

En klassiker der bare fungerer
Det sidste stykke tid har der været meget snak omkring karbonader og krebinetter her på siden (læs mere her). Af den grund blev vi nødt til at opdatere opskriften på karbonaderne så vi var sikre på at den var helt perfekt, men i processen opdagede vi at aldrig havde givet de stuvede ærter og gulerødder den kærlighed de fortjener. Så den kærlighed kommer her, for jeg er sikker på at hvis man spørger de ældste i familien hvad der skal serveres til karbonader, vil de ofte side stuvede ærter og gulerødder. Selve karbonaderne er ret lige til, og dem skal du bare lave som du plejer, men du kan lige få et par hurtige tips inden vi snakker om sovsen. Jeg former farsen til relativt tykke bøffer, så de holder sig saftige under stegningen og så sørger jeg altid for en dobbelt panering. Det giver en markant sprødere skorpe og så beskytter det kødet under stegningen og giver den der klassiske tekstur.

Mormors vigtigste del af retten
Hvis der er noget i retten, der fortjener lidt ekstra opmærksomhed, i hvert fald her på siden, så er det de stuvede ærter og gulerødder. Det er et klassisk dansk tilbehør, som mange unge mennesker måske ikke bruger så ofte længere, men som faktisk er både nemt og virkelig velsmagende. Jeg laver saucen som en klassisk opbagning med smør og mel hvor jeg langsomt tilsætter fond og mælk, så den bliver helt glat. Det er en god ide at bruge lidt tid her så man undgår klumper og får en cremet konsistens. Når saucen har kogt igennem skal man bare tilføje ærter og gulerødder direkte fra frost så de bare lige bliver varmet igennem og stadig har lidt bid. Man skal bare smage til med salt og peber løbende indtil man rammer en mild og rund smag som er perfekt at hælde over karbonaderne og kartoflerne. Held og lykke og velbekomme!

Kan man undgå dobbelt panering? Hvordan får man saucen helt glat? Kan man bruge friske grøntsager i stedet?

Karbonader med stuvede ærter og gulerødder
En klassisk dansk ret med karbonader serveret med stuvede ærter og gulerødder.
Læs opskriften her
Karbonader og stuvede ærter og gulerødder

Kan man undgå dobbelt panering?
Ja, men dobbelt panering giver en mere sprød og fyldig skorpe, som er en stor del af retten.

Hvordan får man saucen helt glat?
Ved at tilsætte væsken lidt ad gangen og røre konstant, så opbagningen ikke klumper.

Kan man bruge friske grøntsager i stedet?
Ja, men de skal forkoges let, så de får samme konsistens som de frosne.