ANNONCE
Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Æbleskiver med and

Thomas NielsenThomas Tranegaard Nielsen
   

Thomas er skolelærer, bl.a. i madkundskab og engelsk, han er en flittig amatørbager og overall madnørd, og så udvikler han stort set alle sine opskrifter selv - de fleste findes her på siden. Thomas er vært i GastroFuns TV-køkken, samt medejer og del af redaktionen her på siden. Du kan også se ham i MasterChef 2021.

4. januar 2021

Opskrift på Æbleskiver med and

Æbleskiver kan meget mere end blot at blive serveret i december måned sammen med syltetøj og flormelis.

Her fejrede vi nytår med gode venner og denne ret var en del af vores retter. Et stort hit og jeg er speciel glad for at vi fik French’s sennep til, da det var prikken over i’et.

Opskriften er til 4 personer hvis det er en forret, men det kan sagtens være en hovedret for 2 personer.

Vi trevlede vores confit de canard (konfiterede andelår), der var tilberedt sous vide. Du kan finde opskriften her. Hvis du ikke har adgang til en sous vide, kan du sagtens lave det uden. Det har vi en opskrift på her.

Æbleskiver med and


Antal: 4 personer

Æbleskiver med and

Forfatter: Thomas Tranegaard Nielsen
Forb. tid: 20 minutter
Tilb. tid: 25 minutter

Ingredienser

Andefyld

  • 1 stk. Andelår konfiteret
  • 0.5 stk. Løg
  • 0.5 stk. Løg
  • 0.5 stk. Citron både skal og saft
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • 1 tsk. Ribsgele
  • 1 spsk. Andefedt
  • 5 stk. Timianstilke frisk
  • 3 gram Salt
  • Peber 5 drej på kværnen

Æbleskivedej

  • 150 gram Hvedemel
  • 2 gram Natron
  • 5 gram Sukker
  • 5 gram Salt
  • 2 gram Cayennepeber
  • 250 gram Kærnemælk
  • 0.5 stk. Appelsin saft og skal
  • 2 stk. Æg
  • 150 gram Palmin til at stege i

Tilbehør

  • French's sennep kan udelades
  • Syltede rødløg kan udelades

Sådan gør du

  • 1. Steg andelåret på en varm pande 5-10 min., lad det køle af og pluk kødet og kom det i en skål.
    2. Hak løg og æble meget fint og bland det med kødet.
    3. Tilsæt citronsaft og –skal, dijon, ribsgele, andefedt, hakket timian (kun bladene), salt og peber og rør det hele sammen.
    4. Form andefyldet til kugler på ø1,5-2 cm og sæt dem på køl.
    5. Bland hvedemel, natron, sukker, salt og cayenne i en stor skål.
    6. Tilsæt kærnemælk og appelsinskal og –saft og rør dejen sammen, så den er fri for klumper.
    7. Del ægget i hvider og blommer og rør blommerne i dejen.
    8. Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt i dejen lidt ad gangen. 
    9. Varm æbleskivepanden op og smelt samtidig palminen i en kasserolle. 
    10. Hæld 1 cm palmin i hvert hul og fyld dejen næsten op til kanten.
    11. Når æbleskiven er blevet brun på den ene side, så læg en andekugle i og vend æbleskiven 90 grader, tilsæt en smule dej og vend æbleskiven de sidste 90 grader rundt.
    12. Steg æbleskiverne et par minutter på hver side igen.
    13. Tag æbleskiverne op ad panden og lad dem køle lidt af.
    14. Server med French’s sennep.
Hjemmelavet æbleskiver på kærnemælk
Dejlige og nemme æbleskiver, der kræver få ingredienser og en æbleskivepande for at blive et hit.
Læs opskriften her