Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
opskrift

Ny teknik til ekstra knas: Du vil elske disse nuggets

Andre ZabelAndré Zabel
   

Madnørd og skribent på GastroFun siden maj 2024. Elsker mad fra det salte køkken med masser af smag. André elsker specielt at prøve variationer på klassiske retter fra hele verden, og se hvad der egentlig får dem til at fungere.

23. maj 2026

Sådan får du den perfekte sprøde kylling
Sprød kylling handler om teknik, og der findes efterhånden så mange måder at gøre det på og ingen af dem er som sådan forkerte. Helt klassisk set bruger vi rasp herhjemme men de seneste år er den japanske panko panering blevet mere populær, fordi den ofte er en smutvej til en ekstra sprød panering. Teknikken er den samme som du jo nok kender fra så mange andre opskrifter, altså først mel, så æg og til sidst noget, som kan blive sprødt ved stegning. I den her opskrift hopper vi lidt væk fra det traditionelle og bruger istedet sesamfrø som en lidt anderledes, men stadig effektiv løsning.

Det gode ved sesamfrøene er at de ikke bare giver en god sprødhed, men også en let nøddeagtig smag, som faktisk passer virkelig godt med kyllingen. Samtidig bliver overfladen også lidt mere ujævn end ved almindelig rasp, hvilket laver flere kanter der kan blive sprøde under stegningen. Fælles for den her version og alle andre du sikkert kender så skal de bare steges i en ordenlig mængde smør eller olie indtil de er ordenligt sprøde, så det er egentlig en simpel udskiftning der bare giver lidt ekstra end det du er vandt til. Det bedste ved opskriften, eller ved sprødstegt kylling generelt er at de kan bruges til så meget, så jeg tænker da hellere at du må prøve opskriften, og se hvor god den er.

En alsidig ret til enhver anledning
Kyllingenuggets er en af de retter, der kan bruges på så mange tidspunkter på dagen, og som en ingrediens til så meget. De fungerer perfekt som let aftensmad, hvis du servere dem med nogle pommes, ris, eller bare nogle grøntsagsstave, men så er de også oplagte som fingermad hvis man bare lige er snacksulten i løbet af dagen. Som tilbehør til opskriften anbefaler vi en hurtig og nem sesamdip, der er lidt inspireret af det asiatiske køkken, som du også sagtens kan bruge i andre sammenhæng. Hvis man gerne vil passe lidt på formen kan de, som jeg nævner, serveres med nogle grøntsagsstave eller med en hurtig salat, hvor den her sesamdressing desuden passer helt perfekt. Umiddelbart tror jeg ikke at der er så meget mere at sige, så held og lykke med opskriften, og velbekomme!

Hvordan får man sprød kylling? Hvad gør sesamfrø? Hvornår kan man servere nuggets?

Kyllingenuggets med sesamdip
Kyllingenuggets er jo bare en herlig spise! Hapse venlige, sprøde og med det møreste kød indeni. Denne udgave er stegt med sesamfrø for ekstra knas og serveres med den lækreste dressing ever – som i virkelig god altså!
Læs opskriften her
Kyllingenuggets med sesamdip

Hvordan får man sprød kylling?
Ved at bruge en god panering og stege ved den rette temperatur.

Hvad gør sesamfrø?
De giver ekstra knas og en let nøddeagtig smag.

Hvornår kan man servere nuggets?
Som aftensmad, snack eller til gæster som fingermad.